Reservedele



Motiv fra forårets geniale tur til England. Her fra Stowe House, hvor der var skønt i selskab med mine dejlige venner

Jeg har i dag hørt tilbage fra Kamerahuset. I går skrev jeg og forespurgte på, om hvordan det gik med mit kamera. Det går sådan, at de har ventet på reservedele, men de er kommet nu, så det lysner. Pyh! Ikke at jeg mangler fotos at ordne. Vorherrebevares, jeg har mere end nok, for slet ikke at tale om uskrevne indlæg fra f.eks. den dejlige tur til England. Det er om at holde fast i den slags gode oplevelser, når det hele føles lidt surt.

Reservedele kunne jeg også godt bruge til flere dele af kroppen. Jeg mistrives i øjeblikket på flere planer, og har ondt alverdens steder. Træt af det, og det går udover humøret. Især har ryggen været rigtig træls den sidste uge.

Typisk når man så får bestilt en tid ved lægen, så går det selvfølgelig bedre de seneste to dage. Men eftersom jeg altid nyder en sludder med den gode læge, så tager jeg derover og gør netop det. Eftersom jeg ikke kan henvises til reservedelslager, så forventer jeg ikke mirakler. Jeg ved jo godt, hvad der skal til i flere tilfælde, men det er lige at finde energien til det også. Hm! Nå, men det går vel altsammen alligevel tænker jeg.

Stowe House


Stowe House

Vi har ventet hele ugen paa det gode vejr og netop fordi vi skulle herud til Stowe House, oenskede vi os det. Vi fik det og havde en skoen tur med naesten to timers gaatur i mildt foraarsvejr og tocifrede temperaturer, fantastiske scenerier og smaa Paaskelam. Men mere om det naar hjemme igen. Jeg synes bare lige, I skulle have “en teaser” med foraarsstemning, som jeg kan laese mig til ogsaa er ved at snige sig ind hjemme. Dejligt.

Imorgen er sidste dag her hos mine dejlige venner, som jeg faktisk ikke har lyst til at forlade, men man skal heller ikke ligge til last, og tiden er nydt og udnyttet fuldt ud. Saadan som det skal vaere. Ogsaa i morgen skal vi lidt, men meget mere foelger naar hjemme igen.


Paaskeliljerne var over det hele og bare superflotte – foraar!