Ligesom nok nu og ellers en dejlig dag

Jeg ved ikke lige, hvad der sker! Det er som om, at glæden ved fundet af mine søskende og familie i USA skal opvejes af dårligdomme. Indtil nu er 5 personer, jeg kendte døde på mindre end 6 måneder. To var dog gamle og syge, men den ene var så min far og den anden en tidligere nabo. En var en god ven, der døde 55 år gammel, en var en ægtefælle til en meget sød dame jeg kender (iøvrigt min fantastiske værtinde på B&B i Newmarket) og den sidste, jeg lige opdagede i går, er Sue, som malede de fantastiske kort med galopmotiver, som jeg ofte har reklameret for her på siden. Det var også hende, jeg mødtes med, da jeg var ovre og se Frankel, og vi havde det superhyggeligt. Jeg havde håbet, at møde hende igen. Nu synes jeg godt, det må stoppe. Det er næsten ved at være sådan, at jeg ikke tør undersøge, hvis jeg ikke har hørt fra nogen et stykke tid. Sue plejede altid at skrive her op til Jul og minde om køb af kort og iøvrigt bare smide en hilsen. Det lader til, at hun har været syg gennem et stykke tid, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har fået dødsfald nok sådan lige.

Alt dette påvirkede mig (udover andre spekulationer), så jeg sov ad helvede til for at sige det mildt. Jeg havde ellers fint selskab, for min venindes to små hunde var her. Dem skulle jeg passe til og med i dag, hvor hun ville hente dem til aften. Fotos ovenfor, er fra vores tur til morgen. Vejret var flot, men bidende koldt og ikke mindst stormede det 10 pelikaner. Jeg var næsten bange for, at hundene ville lette. I dag var iøvrigt første gang, jeg gik med dem uden snor. Jeg har passet dem masser af gange, og ved de er superlette at styre, men når det ikke er ens egne, er man altså forsigtig. Men idag skulle det altså prøves, og selvfølgelig gik det superfint. Meget dejligere for dem og også for mig.

Som det ses, er det nye kamera, og ikke mindst mit nye objektiv det helt store hit. Nu kan jeg fotografere yndlingshusene meget bedre og knivskarpt (der er klart nogen, der ikke går ned på huse eller biler!). Der stor, stor forskel. Men det andet objektiv, er jo også så gammelt, at det burde have været kasseret og bliver det nok også nu, for det ér færdigt. Det er en fornyet glæde at fotografere med det nye på alle måder.

Som en fodnote har jeg fået ryddet en del op her, og nu begynder det at tage sig fornuftigt ud. Jeg har ikke pyntet til Jul som sådan, for jeg er her alligevel ikke, så det kan være det samme. Også på madsiden, har jeg været god. Jeg har fået lavet Dal til fryseren og spist til frokost og så har jeg lavet en af Kirstens opskrifter til aften – den var også god.

Nu har jeg afleveret hunde, spist og siddet her. Så nu er jeg klar til at hoppe under dynen. Forhåbentlig kan jeg sove, men efterhånden forventer jeg mig ikke det vilde. Det kan være, jeg tager en pille for, at få sovet ud. Sådan må jeg ty til engang imellem, hvis jeg skal kunne fungere. Ihvertfald håber jeg også, I må sove godt.

Det startede i går


Jeg skal ikke kunne sige, hvordan vejret er andre steder i dag, men her er det strålende sol og blå, blå himmel. Det var det også i går, og det lykkedes mig at komme lidt ud af døren. Først var jeg i stalden, og var den første “på pinden”. Dernæst tog jeg hjem og skiftede og tog et bad. Da det var vel overstået, smuttede jeg afsted, for så kunne jeg formentlig nå en mindre tur ind i Dyrehaven inden jeg skulle videre til en veninde. Det blev en mindre tur lige op til slottet og tilbage til udgangen i Taarbæk. Fotos taler næsten for sig selv.

Efter den dejlige gåtur var det videre op til min veninde og se hendes nye bolig og drikke lidt kaffe. Jeg havde medbragt en kage. Den var godt nok god, og det bliver ikke sidste gang, jeg besøger Nærumvænge Konditori og kommer du forbi, har de ihvertfald den bedste mazarinkage, jeg længe har smagt, noget vi iøvrigt var enige om.

Sidst på dagen drog vi på et lille hestevisit, og så kørte jeg hjem bagefter og slappede af. Så meget, så jeg faldt i søvn i den store stol og vågnede midt i nat selvfølgelig. Så skulle jeg først omrokerer mig og falde til ro igen. “Dyret” her var tændt, så det endte jo med, at jeg faldt i og sad her et godt stykke tid, inden jeg fandt min dyne igen. Og så var jeg blevet godt kold. Men sovet fik jeg da, omend jeg føler det som om, jeg har sovet for lidt. Så med de ord vil jeg skynde mig at få noget mad over, og så hvile igen. Vil du se flere fotos fra dagen i går ligger de her. Hvis du vil have min kommentar til foto, så kør musen over foto.