Blomster, “rønner” og konebilen – Strandvejen



Jeg elsker, når jeg falder over et hus, der får lov at beholde sin sjæl og ikke er et hvidt helvede – det her hus, er et af de første huse på Strandvejen, når man kommer nordfra, dejligt “uklinisk”


Det her hus, har jeg fotograferet meget ofte, og jeg kan ikke beslutte, hvad jeg egentlig synes om den glasting, de har smækket på, hvad var et flot gammelt hus. Hvad der undrer mig er, at de har fået lov


“Bel Air, er også et dejligt hus, som heller ikke er hvidt, og et hus, jeg også godt kan lide


Op ad den smukke mur omkring huset voksede der denne smukke stokrose….


…. og en enkelt solsikke, som jeg normalt ikke er så vild med, men denne havde “noget”


På den anden side af gade, fandt jeg de smukke lyserøde roser i kaskader – oh hvem der havde have


Ja, der er konebiler og så er der konebiler. Her er det ikke sådan meget indlysende, og jeg kan godt lide, at hvad jeg formoder, er konebilen, er min yndling (stationcar), men jeg er ikke kræsen, jeg tog glædeligt imod begge


Længere fremme på turen op af en sidevej, var det straks mere tydeligt, hvad der var konebilen – jeg ville helt klart helst have Jaguaren (under tag) – som jo også var årsagen til fotoet


Lige ved siden af var det skønne lavendler, som lige kan anes ovenfor

Det er ikke ukendt, at jeg bor i et område, hvor der er mange penge i omløb, sådan set med helt almindelige øjne. Der ligger nogen “kasser” på størrelse med mindre palæer, bortset fra at huse selv i beskeden størrelse koster formuer. Og så kan man på en almindelig gå- eller cykeltur, og selvfølgelig køretur møde op til flere luksusbiler.

I dag var det så en cykeltur, og himlen blev mere og mere sort. Der var kommet et par dryp, og jeg var mere end tilfreds med, at jeg havde vendt næsen hjemover. Jeg drejede ved Hvidørevej (Hvidøre er også en bygning) og her faldt mit øje på stokrosen og længere henne de lyserøde roser og……

Jeg fandt vej op af en gangsti, jeg ikke havde været på før, og dermed endte jeg på en vej, hvor jeg heller ikke havde været. For enden af den, fandt jeg noget af en perle, men mere om det en anden dag. Nu skal jeg ind og slappe af.

Nivaagaards Park & en slags picknik

Aftalen blev lavet for noget tid siden med den her gode ven. Vi har flere fælles interesser blandt andre fotografering. Han fortalte, at han havde opdaget det her fantastiske sted, med Guderne skulle vide, hvor mange Rhododenron, men de var ikke sprunget ud endnu på det tidspunkt. Han ville tro, vi skulle hen omkring nu her. Altså lavede vi en aftale om at mødes i dag og han kørte og vi medbragte begge madpakker for vi kunne sidde i bilen og spise meget bekvemt. Bilen er nemlig en autocamper.

Så vi lullede afsted ved 10-tiden i formiddags og på det tidspunkt var trafikken ikke overvældende og vi fandt lige det sted, hvor det var planen at holde og så gå et stykke. Vi gik af en skovsti, der var overraskende våd, og fik lidt våde fusser, men pyt skidt for så nåede vi lågen og sikke et syn der viste sig. Jeg håber, jeg med ovenstående har givet jer et glimt af skønheden i denne park. Den er åben for offentligheden i dagtimerne og ligger i forbindelse med Nivaagaardsamlingen, som vi altså ikke besøgte.

Vi gik rundt og nød den store fine park og ikke mindst de fantastiske Rhododenron og udover dem også bregner som jeg iøvrigt også elsker og så selvfølgelig høje, høje træer. Det var magisk. Så flot.

Da vi havde været raden rundt gik vi tilbage til bilen, og fandt en anden vej, så vi undgik de våde fusser. Vi sad med fantastisk udsigt udover vandet og indtog vores medbragte mad og drikke og så galt et enkelt glas vin. Alt hvad der kunne krybe og kravle og ikke mindst cykle (!!enough said) var ude idag, og der var snart ikke den model cabriolet, vi ikke så, helt bortset også fra motorcykler i alle afskygninger. Så skulle vi (hvad vi ikke gjorde) løbe tør for samtaleemner, kunne vi kigge biler m.m. – vi gjorde lidt af begge dele og hyggede os fint med det.

Inden vi fik set os om, så var klokken blevet 15, og vi satte næsen for hjemadgående. Det var lige i tide til at se løb fra både, Århus, England og Sverige! En begivenhedsrig dag i det fineste vejr, som dog blev lidt overkyet da jeg kom hjem.

I morgen vil jeg prøve at slappe så meget af som muligt, men først skal jeg lige en tur på banen og i stalden. Iøvrigt kom det til at passe – jeg var mørbanket som en gammel skinke til morgen. Men det gik alligevel. God søndag til jer.

NB!: Flere fotos kommer – jeg skal nok lade jer vide.

Strandvejsindtryk på vej til og fra træning


Helt fantastisk så det her blå beplantning ud. Jeg ville egentlig tro, det er lavendel, men jeg synes, ikke at huske, at de duftede – hm, må lige tjekke, men flot er det


Den her krukke fangede mig. Dels fordi selve krukken var pænt stor, men først og fremmest p.g.a. de smukke stedmoderblomster i de mest vidunderlige farver

Tryk nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Av, min arm!


Strandvejen i dag. Det er tydeligt, at alt grønnes med lynets hast lige nu

Jeg var til den gode Doktor Jan i dag. Ikke at jeg forventede så meget praktisk hjælp egentlig, men dels skulle jeg bestille medicin også, og så ville jeg da gerne vide, hans bud på symptomerne. Jeg skrev for noget siden vist nok, at jeg nu har symptomer på det her springfinger-syndrom i begge tommelfingre. Det har jeg stadig, og det er der ikke noget at gøre ved. Det må jeg leve med til det generer mig så meget, at jeg synes, jeg vil opereres. Så slemt er det ikke endnu, omend det kun bliver værre.

Det nye problem lå i, at jeg for ca. 1½-2 uger siden fik voldsomt ondt i min venstre tommelfinger nede i det tykke stykke. Det føltes som om der sprang noget derinde og i hånden generelt, når jeg skulle bruge den. Selvsagt var lysten til at bruge den ikke særlig stor. Det eneste, jeg lige følte jeg kunne gøre, var at smide et støttebind på, men det er jo noget hæmmende for bevægeligheden, så da det gik nogenlunde over igen, tog jeg det af. Den er stadig ikke okay og gør ondt. Smerten var som en forstuvning, omend jeg vidste, jeg ikke havde forstuvet den – så noget underligt. Det viste sig så, at det har jeg.

Jeg er meget hypermobil, og det giver mig problemer sådan generelt med led og den slags. Jeg skulle jo egentlig kunne sige mig selv, at det var det, der skabte problemet, men ….. Ihvertfald er det en masse små forstuvninger, når ting hopper ind og ud af led, fordi jeg er så ledløs!!! “Great”! Ikke så mærkeligt, det gør ondt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det er noget lignende, der foregår ovre i min skulder, som ter sig så snart, jeg tænker på at løfte en op på hesten. Det skal jeg bare ikke. Så de forkromede ord fra den gode doktor lød på støttebind, gerne med støtte til tommelfingeren. Jeg har faktisk sådan et bæst, bare til den anden hånd, jeg har givet mange penge for. Nu skal jeg så finde noget til den venstre. Foreløbig bliver det bare støttebind.

Det er typisk. Jeg er dårligt sluppet af med en ting, så kan jeg begynde på noget andet. Svimmelheden er (bank under bordet) ved at give sig. De sidste 1½ uge, har jeg kunnet bukke mig uden at være ved at vælte bagefter og blive hundedårlig. Dog kommer det lidt igen, når jeg er træt, men det går den rigtige vej ser det ud til (jeg tør næsten ikke skrive det). Til gengæld er hele den venstre arm i udu, men det ene påvirker vel det andet tænker jeg. Så overskriften passer altså. Men jeg har jo også været til træning for første gang i lang tid. Nu klør jeg på med den i næste uge x2 og så må vi se, hvordan det så ter sig det gamle skrog! :-)

Himmelsk #82

Vejret var himmelsk på et tidspunkt i dag, med mine favoritskyer hængende i store truende guiralander på himlen. Det fik en ende, så grund til at rose sig selv for at slå til mens det var. I skrivende stund blæser det, men himlen er blå igen. Det har været noget svingende.

Strandvejsvilla

Dagens lidt længere tur med lille hund var på Strandvejen inden, vi kørte ned til far for aftenvisit. Som det ses var vejret helt fantastisk, dog blæste det noget, hvilket gjorde det lidt koldere. Men krystalklart med blå himmel og næsten ingen skyer. Meget flot vejr. Faktisk sådan en dag, man skulle have været ude og fotografere, men jeg havde jo ligesom andre planer. Men lidt har også ret.

Denne villa er specielt interessant. Og hvorfor så det, for den ligner da sådan en helt almindelig villa fra starten af sidste århundrede. Ja det gør den, og det kunne den faktisk også godt være. Det er den bare ikke. Den er faktisk nybygget og ikke engang 15 år, og måske ikke engang 10. Nu kan jeg ikke sådan lige hovedet på blokken huske nøjatigt, hvornår den er bygget, men jeg ved det er relativet fornyelig.

Grunden til at jeg ved det, kommer sig af, at jeg var helt vildt med den villa, der lå der først, som var en villa i samme stil. Jeg har vist nok et foto af den i gemmerne et sted, når jeg når så langt, og så skal jeg vise jer. Den var faldefærdig og skulle have mere end en kærlig hånd, men var meget charmerende. Nå, men den blev revet ned, og der blev bygget en ny ferskenfarvet også i samme stil (efter min mening ikke særlig vellykket, hverken i udformning eller farve). Hvad der så lige skete ved jeg ikke, men enten er der nogen, der har haft uhyrligt mange penge eller også har det været en forsikringssag, for revet ned blev også den, og denne bygget. Jeg kan ikke huske, om jeg har vist den fra Kystvejssiden, men ellers skal jeg prøve. Meget lækker er den, og prisen tør jeg slet ikke gætte på. Men billigt har det ikke været. Men for en gangs skyld gennemført, og som sådan noget skal gøres. Der kommer flere dejlige villaer på flickr senere.

Drømmehuse i Springforbi

Da jeg var i Springforbi i går, kom jeg forbi nogle af de huse, jeg elsker allermest deroppe. Desværre er de tre af dem slet ikke beboede, men omlagt til erhverv. Rigtig synd og skam for så smukke huse. Det næstsidste er omlagt til galleri. Efter min mening, er disse huse skabt til at blive boet i, og ikke til firmadomiciler. Men det er så bare mig. Det hvide og det røde nederst, er favoritter så langt jeg kan huske tilbage, og de ligger også side og om side. Det ene skønnere end det andet. Desværre nok også rigtig dyre at sidde i. Det nederste kan lejes, men altså som erhverv. Jeg gad godt bo i det :-) – igen forudsat, masser af penge og hjælp til at holde det.

Isvinter



Vi forsøgte os med en lille tur nordover, men kørte ikke længere end Taarbæk. Der fandt jeg en sti langs vandet, jeg aldrig har opdaget før (plejer jo at køre, når jeg er der), og det var helt sikkert det værd, at gå en tur der, og dejligt, jeg havde kameraet med. Tryk på foto ovenfor, for at se resten af fotos.

Jeg svimler stadig helt vildt, og er sløj af det, så besøg er overladt til min søster ihvertfald her i dag. Så må vi se imorgen.

Din drøm?


Lige præcis et hus som dette, ville du aldrig finde mig i. Men jeg er klar over, at det for mange helt sikkert er et drømmehus. Beliggenheden fejler bestemt heller ikke spor, da vejen er fredelig og stille – og vandet – ja lige om hjørnet stort set


Dette kunne gå an, bortset fra, det er ombygget til ukendelighed. Nej, hellere det nedenfor


Kender man mig bare lidt, er man ikke i tvivl – dette hus, er lige mig, helt sikkert et drømmehus – beliggendheden også i top, på en sidevej til Strandvejen


Umiddelbart, er der ikke noget arkitektonisk fantastisk over dette hus, som de fleste nok ville kalde “kedeligt” i bedste fald. Men ser man det i virkeligheden, har det altså noget hygge, jeg ikke lige kan forklare


Selvom jeg ikke selv ville vælge dette hus, kan jeg sagtens se, at det selvfølgelig er et drømmehus i første parket til vandet


Dette ved jeg snart ikke. Men igen er beliggenheden som ovenfor


Det her hus var engang for mange år siden et af mine rigtige drømmehuse. Dengang var det et meget hyggeligt rødstenshus. Det er så ødelagt, ligesom jeg absolut ikke kan lide haven. Men sådan er det – jeg er overhovedet ikke moderne den vej rundt – okay sig det bare – heller ikke den vej rundt :-)


Dette motiv, har jeg bragt før, omend i andet vejr. Begge huse helt sikkert drømmehuse, selvom jeg som sagt ikke er fuldstændig hooked på vand


De 5 ovensiddende huse, har alle udsigt fra første parket over vandet. Vand har aldrig været en stor ting for mig, sådan som udsigt. Langt hellere skov eller marker. Der er jo også også lige det lille men, at for udsigten skal de så have temmelig heftig trafik lige nedenfor også og pæn meget til den anden side også – husene ligger således på Strandvejen i Charlottenlund og et enkelt i Klampenborg, hvis jeg ikke tager helt fejl. Dette er en klassisk Strandvejsvilla, som dog ligger noget dårligt, lige på hjørnet af Kystvejen og Strandvejen. Der er temmelig meget trafik lige der og på begge veje


Dette er i stil og udtryk helt sikkert et drømmehus, jeg kan faktisk rigtig godt lide modernisteringen med træbelægningen. Dog ryger det på beliggenhed, som er lige på et hjørne. Dog er vejen relativt stille, og en sidevej til Strandvejen


Egentlig er det en kolos! Men det er et af den slags huse, der taler til min fantasi, og som jeg er sikker på er fantastisk indenfor. Det ligger godt nok også på et hjørne, men er et andet slags hjørne (en fornemmelsessag), og jeg er temmelig sikker på, at det for mig kunne være et drømmehus


Det er ikke tilfældigt, at det er taget nedefra, for det ligger oppe på en bakke. For mig var det straks “Pandekagehuset” og også et hus, der i den grad talte til min fantasi. For mig havde det nu ikke behøvet at ligge lige hvor det lå på bakken og så bar en grund, men hellere i et skovbryn


“Blikdåsen” eller “Konservesdåsehuset” – ja, hvordan man finder på det, og så i sådan et område, med tonsvis af smukke gamle huse, ved jeg ikke, men faktum est. Absolut ikke et drømmehus for mig, ligemeget hvor det lå. Og for mig at se, skulle det helst ikke ligge nogen steder. Her taget med fordi det er så specielt og heldigvis også sjældent

Drømmehuse er det alle. Måske ikke allesammen lige et jeg kunne tænke mig, men mange af dem. Nogen er også fotograferet udfra novelty-værdien. F.eks. “konservesdåsehuset”, som jeg kalder det nederste. Jeg ville ikke eje det, om jeg så fik det smidt i nakken (joh, måske lige akkurat), men I forstår, hvor jeg vil hen. Beliggenheden er jo en meget væsentlig ting, når vi taler hus, og nogen huse, bliver for mig sorteret fra, hvis vejen eller området ikke lige er, hvad jeg synes, det skal være. Men som vi alle ved, så er det meget svært, at få det hele – medmindre man har RIGTIG mange penge. Men anyhow, her er et udvalg.

Huse er noget, jeg også synes vældig godt om at fotografere og som altid har interesseret mig også. Hvilke kan du godt lide (kun udfra fotos selvfølgelig og mine bekrivelser), og hvorfor?

365 – 13

Et af mange smukke huse, der ligger ud til vandet. Dette ligger dog ikke så godt igen (efter min mening), for det ligger på et ret trafikeret hjørne, men selve huset, er et rigtig drømmehus. Ligeledes et af mine mange forsøg p.t. på det med mørkefotografering. Her er det dog ikke helt mørkt, for det lader sig ikke gøre, men næsten.