En tur til Lyngby

Efter at have ligget brak siden sidste fredag, lysner det endelig noget. Ryggen gik fuldstændig i selvsving, og oveni var jeg bare sløj, fik forkølelsessår og var fuldstændig flad. Jeg tror selv, det er udtryk for stress, og det tåler jeg bare slet ikke. Så kan man spørge, hvad jeg har at være stresset over, når jeg ikke arbejder…Det kan man, men får ikke noget entydigt svar, men jeg kan sige så meget, at der er mange beslastninger/omvæltninger, der kan give symptomer, udover noget arbejdsrelateret. Og dem har jeg rigeligt af i øjeblikket. Det har jeg været inde på før, men som sagt før, det meste er privat og andet kan jeg måske komme ind på senere. Uanset, føler jeg mig meget presset i øjeblikket på alle fronter. Så jeg har prøvet at passe på mig selv her, fordi jeg kan mærke, at det er det, jeg skal lige nu.

I dag bevægede jeg mig udenfor, for første gang. Jeg “kom til” at købe noget tøj på udsalg på Magasin’s hjemmeside og kunne så hente i butikken. Derudover købte jeg en ny læbestift. Egentlig ville jeg have en magen til den, jeg i sin tid købte i USA, men den er dels ved at være tom, og dels kan jeg ikke finde den. Hvad værre er, så er den åbenbart i restordre, for den er ikke til at få på deres hjemmeside. Så nu købte jeg en IsaDora istedet. Tøjindkøb var et par cowboybukser til 149,- kr. og en meget smuk jakke til 239,- kr., så det var da rørende.

I modsætning til de foregående dage, var det som det ses fantastisk vejr i dag. Det var dejligt at komme ud og få lidt luft og se noget andet. Den smukke Mercedes, stod faktisk henslængt midt på Hovedgaden. Hvorfor ved jeg ikke, men nu var kameraet jo med, og fin var den.

Nu skal jeg i samme ånd have noget søvn, så der er energi til lidt mere oplevese forhåbentlig, men det hører I om. Men jeg kan godt mærke, det skal være i afmålte doser. Foreløbig vil jeg ønske jer en god fredag.

Nedlagt på mere end en måde

Det er søndag, og jeg ligger i min seng. Alt hvad der på nogen måde kan gå galt for tiden, går galt. Så et eller andet sted, har jeg det sådan, at sålænge jeg ligger her, så sker der forhåbentlig ikke mere dårligt. Der er grænser for, hvor meget man kan tage. Jeg må sige, jeg har nået min grænse. Det sætter sig også i min krop. Ikke noget nyt der heller, så først gav min ryg op, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har mistanke til en ting, men uanset, så har jeg “kravlet” siden med en ryg, der er langt fra til pænt brug. Den er lidt bedre nu, men godt er det ikke. Oveni fik jeg så fredag et forkølelsessår og feber, og presto, her ligger jeg! Det betød, den planlagte tur til Fyn og Starck Fynsløbsdag, ikke blev til noget for mit vedkommende. Vores to heste i løbet gjorde det godt især Monte Carlo, der fik en 2. plads, kun slået med mindst muligt, nærmest på stregen.

Fotos er fra de seneste dage. Øverst Ermelundskkoven, da vi kom hjem fra besøg hos Kicker & Co., Daurehøj Carlras, som er blevet lidt en Instagramstjerne for mig og som er en af de få ting, der kan få smilet frem i øjeblikket. Når han sætter sit tiggefjæs op, kan jeg kun smile og i det hele taget, er han bare skøn og giver mig faktisk lidt den samme fornemmelse som Kicker gjorde – det er et STOR kompliment.

Jeg håber snart, der sker et eller andet positivt eller bare at ulykkerne ville stoppe med at hagle ned over hovedet på mig. Men det ser sort ud, må jeg sige….På positivsiden er stadig masser af søde venner og forleden fik jeg en flaske champagne – bare fordi nogen synes, jeg altid er sød. Som jeg skrev, så må jeg jo gøre noget rigtigt. Jeg håber, I har en dejlig weekend.

Mandagsfornemmelser og græsgalops

Rikke Robach Bonde på Sådan, som hun også skal ride på søndag

Mandag er Græsgalopdag, og jeg havde fået et forhåndstip på en græsgalop, og sidst jeg fik, sprang jeg over, fordi jeg var dårlig. Så i dag skulle det være, og der var hele 4 af slagsen. Og også de fotos blev gode. Hesten her vidste jeg ikke om, for den har ikke løbet længe, så nu må vi se, hvordan det går på søndag, når Rikke skal ride ham i Ladies Cup. Spændende. Han hedder Sådan. En meget smuk hest og de gik et rigtig fint arbejde.

Det har været en alt for travl uge, og jeg har presset mig selv lige rigeligt. Jeg har udnyttet det gode vejr og de muligheder, der ligesom bød sig. Og det kan jeg kun gøre til en vis grænse. Så bliver jeg helt udmattet, og det gjorde at jeg sov hele lørdagen. Helt bogstaveligt. Søndag var lige bedre, men ikke meget. Jeg lå i min seng, ordnede fotos, fik noget at spise og et bad, og så Norsk Derby. Jeg havde egentlig planlagt, at jeg ville til vegetarfestival, som blev holdt for første gang, men jeg var helt smadret, og det kunne jeg slet ikke overskue.

I dag tog jeg så ned og fotograferede, men var først på banen ved 9-tiden, og lige da jeg kom, var der så stille, at jeg blev helt bekymret, men der kom heldigvis mennesker ret hurtigt. Også dem jeg havde lovning på.

Også denne uge er fyldt godt op, så jeg har ikke bedrevet andet end at fotografere, og så var jeg lige forbi stalden og lavede da lidt, men det var til at overse, men jeg har da været der, og blandt andet, fik jeg Kickerkys. Han havde været ude med Søs, og de havde haft det rigtig hyggeligt. Hjalp vores tandlæge lidt og serverede kaffe for ham, og en hest ind fra fold. Og så var det hjemtid.

Det bliver fredag før jeg kommer i stalden igen. Jeg skal tage det meget stille lige nu, for jeg kan mærke stressen hærge, og det går ikke. I dag har jeg fået styr på en masse ting og lidt overblik over en masse hængepartier, og det har da hjulpet en del. Men derudover er humøret ikke super for tiden og det tager også lidt kræfter tænker jeg. Ugen byder også hospitalsbesøg for flere undersøgelser og en begravelse på samme dag, så det er rimeligt nok lige at puste lidt ud. Og skulle jeg få et anfald af energi, er der som altid rigeligt at lave enten herhjemme eller med fotos. Jeg håber, I får en god uge.

Helt forpustet

Ved tanken om den travle weekend, der ligger forude. Det er snart sengetid, så jeg kan samle så mange kræfter som muligt til i morgen Jeg må prøve at tage en dag ad gangen, så går det forhåbentlig.

I morges skulle jeg hente en pakke fra Greenos og så var jeg forbi stalden, og have en hest, jeg ikke nåede i går til frisøren. Han var ude, og det var derfor, jeg ikke nåede ham. Jeg fik det gjort og fik en kop kaffe med pigerne og så videre i teksten. Armbåndet er inspireret af vores startende heste over weekenden og ejerfarverne. Der mangler kun en brun kugle, men sådan en har jeg ikke, men det er også godt nok.

Hundene blev gået med, og så har vi slappet af og spist aftensmad. Rigtig god weekend til jer, hvis ikke vi ses på banen.

Med og uden

Så blev det tirsdag. Som jeg var inde på for noget siden, så har der været sket mange ting de seneste måneder, og gør stadig. Som ofte før, så reagere min krop på stress med fysiske symptomer. Jeg var til lægen i dag, for i går fik jeg ondt i halsen som jeg ofte gør. Selvfølgelig var det virusbetinget, men jeg var tydeligt ildrød i halsen. Men intet at gøre ved det. Så jeg holder mig i ro.

Inden jeg tog afsted, fik jeg hilst på min flinke stilladsgut, som til gengæld for at kalde mig “en ung dame” inkasserede et stykke kage til sig selv og makkeren. Charmerende, det er han, det må man give ham. Og hvem kan stå for det – jeg kan ikke ihvertfald. Det er helt underligt uden stilladset, men selvfølgelig også rart, at man nu kan bevæge sig i sin lejlighed uden tanke på, om der kommer nogen gående udenfor vinduerne.

Nu vil jeg hen og hvile dmig, for godt har jeg det ikke, og feber har jeg også i svingende grad.

Nu uden sting

Det har været en skøn dag, hvor jeg har lavet lige, hvad jeg har haft lyst til, når jeg har haft det. Værdien af det, kan ikke overdrives i min situation. Jeg kan næsten mærke stenen, der løfter sig fra mine skuldre, så snart jeg ikke har presset ved at skulle noget. Der skal desværre ikke ret meget til, før jeg stresser.

Så hvad har jeg så lavet? Jeg har hygget mig med at få nogle indlæg færdige herovre og så har jeg været til lægen og få taget sting ud af kinden. Det var lægen selv, der gjorde, og jeg har uhørt tillid til ham og hans evner, helt bortset fra han bare er superbehageligt selskab. Hvis ikke det var fordi, jeg render nok til lægen, så skulle jeg vist til at være syg lidt oftere, bare for at møde lægen *host*. Det kunne jeg så aldrig finde på, men når nu man har behov rimeligt ofte, er det jo bare skønt, at man finder behag i lægen også. Det må da siges, at være at få det bedste ud af noget skidt. For at arret skal blive ved at være superfint (det er det), så skal jeg gå med plaster i 3 mdr. og det gør jeg så. Ingen grund til at få et grimt ar midt på kinden.

Sådan er dagen gået så fint, og nu vil jeg gå ud og koge lidt pasta, og så spise den pastasauce, jeg fik til overs i går. Og så vil jeg iøvrigt slappe af.

Som en sidebemærkning vil jeg også her lige sige tak til alle, der har spurgt til far, mens han var indlagt. Han har det godt, men er meget træt ovenpå hele denne omgang, men det er vist naturligt nok. Jeg har bragt alle hilsener og gode ønsker videre, og vi sætter stor pris på. Tusind tak allesammen.

Onsdagsslettelse


Ordrup Krat – igen i søndags var det tåget

I går blev det efterhånden forhadte TV hentet. Thank God, og jeg håber nu at få mine penge retur snarest. Alt er sendt afsted, så det skulle kunne lade sig gøre. Det er nok mig, men den slags ting, kan bringe mig helt ud af fatning, at have hængende over hovedet, og at det nu er ude af verden er en stor lettelse. Nu kan jeg flytte fokus og få bestilt en tur til den tur til London, jeg har planlagt nu et stykke tid. Dog har alt det bøvl drænet mig noget, ligesom brevet forleden også “slog bunden lidt ud af mig”, så forventningens glæde skal lige indfinde sig igen. Nu vil jeg betale en regning, og så kan jeg begynde på, at lave lige hvad jeg har lyst til, og så må vi se, hvad det ender i.

I søndags gik jeg en lang tur, faktisk var jeg afsted i næsten 4 timer. Blandt andet var jeg afsted for at besigtige og fotografere banen, som gennemgår store forandringer i øjeblikket. Det bliver en helt ny bane, vi skal indtage, år sæssonen starter igen. Men lige så meget for at få noget luft og motion. Det må man så sige, jeg fik, og var godt træt, da jeg landede her.

I går var jeg et smut i stalden og havde ærligt talt travlt, men som altid var det dejligt og hyggeligt at se alle. Det er der og hos de søde venner der og iøvrigt, jeg skal hente mit overskud, når jeg er lidt sådan “rundt på gulvet”. Nu vil jeg gå ud og hente mig en kop te, og finde ud af, hvad jeg vil putte i dagen – udover at slappe lidt af også, for det endte med at blive en lang dag i går, og det kan jeg godt mærke. Mon ikke, jeg sidst på dagen får lyst til at kigge på flybilletter? God dag til jer.

Tirsdagslinks

Jeg talte om weekendlinks, nu bliver det så tirsdagslinks istedet. Mod forventning har jeg fået lavet lidt og er ikke færdig endnu, men nu tager jeg en lille pause her.

Det er ikke noget, jeg som sådan har tænkt på før, indtil fornyelig, hvor gode venner begyndte at dele links om det på Facebook. Nogen gange kan uvidenhed være en salig fryd. For der er ting, der man egentlig helst ikke vil vide. Sagen om Palmeolien, er netop sådan en “ting”/sag. Sagen er, at der bliver fældet enorme mængder palmetræer på forbrugernes hellige alter, og der er palmeolie i næsten alting.

Jamen hvad er der så galt med det? Tjah, alle de her palmetræer er blandt andet hjem for en masse dyr, deriblandt orangutaner og mange andre dyr. Problemet er, at deres hjem forsvinder og meget ofte bliver dræbt i processen med at skaffe oliven og træerne fældes. Derfor er det godt at undgå og mange advokerer for, at få brugen afskaffet. Her kan du læse om det.

Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive et helt indlæg om det her, og det vil jeg sådan set stadig, men det her link får I nu alligevel. Det er blevet så “moderne” at folk, der er syge bare skal tage sig sammen. Det er en skævvridning i stor stil, og gør alle der vitterligen er syge, enormt utrygge, fordi de bliver mødt med mistro og nedladende bemærkninger fra et sundhedspersonale, der skulle hjælpe – jeg ved ikke, hvad du synes, men jeg synes, det er ganske forfærdeligt.

Nu vi er ved det forfærdelige, så er der en bekymrende tendens til, at yngre mennesker og socialt udsatte i stigende grad får blodpropper i hjernen. Dette skyldes flere ting, men er noget, der kan forebygges.En af dem er rygning. Iøvrigt bliver hash også sat i forbindelse med dette, ligesom man bare generelt har fundet ud af, at det er langt mere skadeligt, end hidtil troet.

Der er meget tale om cancer allevegne. Jeg har nævnt det før, ingen som helst tvivl om, at det er en skrækkelig sygdom – slet ikke. Jeg har selv flere venner, der har været “på den” og jeg har også kendt nogen, der ikke overlevede. Så jo, det er en forfærdelig sygdom. Alligevel holder jeg fast på, at det er overeksponering. Især fordi der er andre forfærdelige sygdomme -f.eks. Sclerose, som i værste fald invaliderer folk fuldstændig. Hvis Sclerosen fik bare halv så meget opmærksomhed som canceren, var man måske også længere i forskningen der. Jeg er ikke den eneste, der synes sclerosen fortjener opmærksomhed – heldigvis er der nogen, der hjælper til der også. Men hvor er TV-showet til fordel for den? Hvorfor kun cancer? Jeg synes ikke, det er fair.

Det er også blevet moderne at fokusere på madspild. Det er nu noget, jeg altid har været meget bevidst om, og selvfølgelig er det en god ting. Herhjemme har Stop Spild Af Mad vundet en masse priser for at starte foreningen. I england gør en af mine absolut favoritkokke Jamie Oliver noget for sagen. Ingen bedre til det end ham. Han angriber det så udfra de hjemmelige køkkener, og det er også rigtig fint, for der er mange, der smider alt, alt for meget ud. Der kører udsendelser på TV, hvor du kan få masser af gode tips af Jamie, ligesom du kan se gode tips og opskrifter på hans side, dedikeret til dette, hans nyeste projekt. Programmet hedder “Jamie skærer ind til benet” (ved ikke, hvorfor de altid skal finde på sådan nogen tåbelige danske titler istedet for Spar med Jamie!) og bliver vist på TV3 Puls torsdag kl. 20.00.

Sidst men ikke mindst, en artikel som påpeger, at I på jobbet, skal tage stress langt mere alvorligt.

Sidst men ikke mindst, nogle veganske og vegetariske blogs. Som sagt før, jeg støder hele tiden på den ene mere lækker end den anden. Du kan også blive inspireret til grønne indslag selvom du ikke vil være vegetar.

Dagen er gået godt. Jeg har nået mere, end jeg troede, jeg ville. Flere CD’er sat på plads, nøgleskab hængt op og generelt er jeg nået lidt længere. Ligesom jeg har fastet – gør du det endnu? Ja det gør jeg, eller rettere, jeg er kommet “tilbage på sporet”, der skal ske noget nu. God aften til jer.

The first mess

Happy Yolks

Vegan Miam

og sidst men ikke mindst den superdejlige:

A House In The Hills

Jeg håber, du må have glæde af, om ikke alle, så ihvertfald nogle af dagens links, og lader dig inspirere – og som altid hører jeg gerne fra dig.

Et af de der indlæg…..

Jeg synes egentlig som regel, at jeg klarer det meget godt. Alt taget i betragtning. At være positiv, at få gjort så meget jeg kan, og alt det her tjavs.

Normalt plejer jeg heller ikke at henfalde til den store selvmedlidenhed ret længe, og som regel går der højst et par dage, så “børster” jeg det af mig og kommer videre. Det skal dog indrømmes, at 4½ måneds svimmelhed, tinitus med gentagne tilbagefald oveni mine “helt almindelige” ting, jeg slås med, er ved at være rigeligt. Svimmelheden ër blevet bedre, men bare ikke nok. Jeg fik det rigeligt illustreret i lørdags, hvor jeg jo ville være hjælpsom som altid, på trods af, at jeg var svimmel i forvejen. Ingen god ide.

Det piner mig, for jeg vil så gerne, men jeg må bare erkende, at det går ikke. Endnu værre er det, at jeg har en periode, hvor jeg har den her udmattelse, som bare ikke lader sig forklare, og som netop gør, at jeg selv hælder til en grad af den diagnose min tidligere læge og jeg, har haft talt om. Bare for illustrere det, så ligger min grønthandler altså for enden af vejen her, og ikke engang der orkede jeg, at gå op i dag. Det var heller ikke nødvendigt som sådan, men det blev altså heller ikke til noget.

Det kniber helt gevaldigt med at overskue ting for tiden. Selv de mindste ting, kan jeg stresse over, og jeg har flere ting, som “hænger over hovedet” på mig, uden jeg ved, hvordan jeg skal løse det. Det er svært, når man bare ikke kan og har energien. Flere ting, er jeg simpelthen bare nødt til at skære væk og helt ind til benet, og bare gøre, hvad der er nødvendigt og det jeg ved, jeg akkurat kan klare. Arrangementer lige ved (som f.eks. banen) kan jeg klare, for jeg kan altid gå hjem igen og jeg kan hvile ud dagen efter.

På lørdag var meningen, at jeg skulle have været med til noget loppemarked, hvor jeg så skulle have solgt nogle af mine egne ting. I princippet en strålende ide, lige bortset fra, at tingene skal findes, pakkes og transporteres derover, jeg skal være der på dagen, pakke ned igen og tilbage igen. Det bliver droppet, for jeg kan slet ikke overskue det.

Jeg kan kun en dag ad gangen lige nu, og sådan må det bare være. Som andre så ofte også sige, man skulle tro, man havde lært det nu. Men sådan er det altså ikke, men håber altid på bedre tror jeg. Det gør jeg også, selvom det vist langt fra er realistisk. Meningen var også stald i morgen, men jeg er nødt til at tage mit helbred i ed, og ikke mindst også det mentale helbred. Jeg trænger til at stresse ned sådan mentalt også.

Når jeg nu har brokket mig og været “negativ”, så skal det også med, at jeg er utroligt taknemmelig for de dejlige venner jeg har, der bakker op og altid er glade for at se mig, når jeg orker og kan – ikke mindst dem i stalden – det betyder alverden for mig! Og de søde veninder der ringer og hører om jeg er okay og som bekymre sig og er der – så sent som i dag! Tak!

Weekendnedstressning

Puuust ud og træk vejret! Sådan har jeg det lige p.t. Jeg føler, jeg holder vejret. Dem der har haft stress, kan nok relatere til det – at man går i totalt anspændt tilstand og ikke kan slappe af rigtigt, er dødtræt, irritabel (ihvertfald kort lunte i nogen situationer), og bare kan mærke i den grad, at der skal passes på. Anyway, man lærer ihvertfald hurtigt selv at kende tegnene på det, når man har prøvet.

Hele det her med far, der blev dårlig igen, hundpasning og Herlev Hospitals fuldkommen manglende organsering og forholden sig til, noget der bare minder om et ur og en kalender, og værende helt uden hensyntagen til pårørende, for slet ikke at tale om patienter, har været rigeligt til at give mig en snert af stress. For de fleste lyder det måske ikke af så meget, men igen når man har prøvet turen før, så skal der også mindre til. Sådan er det bare.

Jeg passer på mig, så snart, jeg kan mærke symptomer. Det kan folk så mene om, hvad de vil. Jeg kender prisen, hvis jeg ikke gør. Og den vil jeg ikke betale.

Så har du et udestående med mig på nogen måde, og du ikke lige har hørt fra mig. Så har jeg ikke glemt, men jeg er nødt til at skrue ned på lavhastighedsblusset. Får jeg gjort noget er det godt, men lige nu er reglen at jeg ikke gør. Så ved I det.

Kuren i dag hed helt impulsivt selskab af en hesteveninde, der kom over og vi drak kaffe og så væddeløb, og senere spiste vi en kyllingecurry og drak lidt rødvin. Superhyggeligt og noget vi helt sikkert gør igen.

Patienten? – han har det godt. Ikke ondt nogen steder, men fuldstændig udmattet ovenpå 14 dage med “dansen rundt efter Herlev Hospitals pibe”. De kunne om morgenen sige, han skulle til undersøgelse, og så en time senere udsatte de igen. Således blev en scanning udsat, tror det var 3 gange. Sådan kan man altså ikke behandle folk. Sidste undersøgelse i denne omgang sådan lige, var fredag (på Rigshospitalet). En biopsi, der er resultat af næste fredag.

Rigtig god weekend til jer alle.