Uanset hvad man ellers kan sige…..


Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.

En Derbydag med flere overraskelser


Få sekunder efter dette foto blev taget skete det dramatiske styrt. Det var hesten længst til venstre (lyserød/blå farver) Sir Winston med Nicolaj Stott om bord, der gled på vej rundt i svinget. I midten ses Manuel Martinez på Koo Koo Sint og dernæst Elione Chaves på Zarzuela

Det blev en dramatisk Derbydag. Egentlig er drama og Derbydage nok noget, vi sådan lige har fået nok af, men vi taler om levende væsener her, og det kan altså godt gå galt. I det hele taget, ser vi helst løbsdage afviklet helt uden drama. Selve løbene er drama rigeligt. Men som det gik, blev det en dag med flere overraskelser, og da heldigvis “kun” et drama.

Overraskelse nummer et var vejret. Det var bestemt ikke sådan noget vejr, vi havde håbet på, eller bestilt. Det spørges der så heller ikke om, så som det var, var det bestemt også noget af et drama, udover det virkelige drama, som jeg vender tilbage til.

Dernæst havde vi bestilt bord til stalden, og vi skulle have to borde, for at kunne være der. Vi var oppe og tjekke og ved eftersyn kunne vi konstatere, at vi manglede et bord. Hm! Vi havde en mistanke om, at dem der sad i forlængelse af vores bord, bare havde taget det. Så vi måtte hente forstærkning og ganske rigtigt, det var vores bord. Det var de ikke glade for, men sådan er det jo. Vi havde reserveret, og de havde ikke, og der var alt mere end udsolgt.

Så var der hele historien om for mig som veganer, at få noget at spise, men den venter vi også lige med. For godt nok fik jeg mad, men jeg føler mig i den grad taget i r**en!

Næste store overraskelse var at på et tidspunkt kom jeg ned til vindercirklen og så er der en der kalder på mig. I sig selv ikke usædvanligt, men det var mere, hvem det var. Min veninde fra England var på et kort weekendvisit, og de havde pludselig fundet på, at de ville på Galopbanen. Det var da lige før, jeg havde fået et mindre hjertestop. Men hvad værre var, jeg blev så befippet, at jeg ikke fik taget et foto af dem (min veninde, hendes kusine og hendes datter). Hvor dumt var det lige? Jeg kan kun tilskrive det mit totale chock over, at de var der. Da jeg kom på det, var de lige gået ud for at tage videre, og jeg kunne ikke indhente dem. Pokkers – jeg undskylder, men hvor var det rart at se dem.

Hele sådan en Derbydag er noget kaotisk, men den gik forbavsende hurtigt og pludselig var det der Derby’et. Vi havde de smukke Politiheste som eskorte (det plejer at være Garder Husarerne) og så kom det 15 heste store felt til start og afsted. Jeg stod som vanligt i svinget, da de kom rundt der og pludselig er hører jeg bare publikum gispe og nogen hiver i mig og siger, jeg skal passe på. Jeg vender mig om, og ser Nicolaj Stott på jorden og heste løbende henover sig. Der var nu en løs hest og en potentielt meget skadet jockey. Gudskelov har både hest og jockey “kun” pådraget sig voldsomme knubs. At ingen brækkede et eller flere lemmer i den “seance” er et sandt Guds mirakel. Prøv selv at se her. Jeg vil helst ikke tænke på alt det, der kunne være sket, men det gør man da, men kan kun være lykkelig for, at alle slap med livet i behold, og at der ikke var flere, der væltede, hvilket nemt kunne have sket. Puha!

Det var så alt det drama for den dag, og det var så mere end rigeligt. Der var spændene opløbskampe nok og iøvrigt var det en festlig dag, som bragte rekordomsætning for banen – så det kan vel også godt kaldes et slags drama. Vi skal helt tilbage til slutningen af 80′erne for at være i samme “luftlag” så helt fantastisk.

Efter alt det her drama, var vi lige omkring stalden og hilse på Derbyvinderen og få et glas bobler. Den havde nemlig logi hos os. Så nu kan vi bare håbe, de gode vibes smitter af. Vi havde en 4. plads til Lariyda som dagens bedste resultat og de`n var faktisk rigtig fin i betragtning af, at det var hendes første gang ude i år og så i så godt selskab.

Efter en lang dag var det tid for at køre hjem. Hvis jeg havde haft energi og alt muligt andet til det, var der fest på Taarbæk kro bagefter. Det havde jeg så ikke, men jeg hører fra dem som var med, at det var en god fest med masser af mennesker. Så også det var positivt.

Som det var gik jeg tidligt i seng eller rettere, jeg smed mig på sofaen og så diverse, jeg havde optaget og faldt i søvn. Jeg var godt nok træt, og ville op og i stalden her i dag, og det kom jeg også. Når jeg når igennem de ca. 600 fotos, så kommer der mere fra dagen herovre.


Rock The Legend (IRE) og Carlos Lopez og Quite A Mission (SWE) og Per-Anders Gråberg kæmper de sidste meter om æren i DFDS Dansk Derby 2013 – Quite A Mission vinder

En rigtig helt


Lennart Hammer på Condor


“En person som beundres, fordi han har handlet modigt under farlige forhold”(Politikkens nudansk ordbog)

Der er mange opfattelser af, hvad helte er. Men meget ofte, slår det tydeligt igennem, og som regel er man ikke i tvivl, når man møder en. Efter min mening, kan det være mange forskellige situationer, der skaber helte. I ovenstående sætning ville jeg måske hellere sige: “…fordi han har handlet modigt under ekstraordinære forhold”.

Uanset mange og andres definitioner på begrebet, vil jeg her gerne fremhæve en, som udenfor enhver tvivl (hos mig altså), må kvalificerer sig til titlen. Medierne har travlt med mange andre helte, og udnævner dem på stribe, men ingen har nævnt Lennart Hammer som sådan. Hvorfor ved jeg ikke, og hvor indstiller man til det og hvem skal gøre? Hvis jeg vidste det, ville jeg gøre det. Så nu skriver jeg mit eget lille beskedne bidrag, fordi det fortjener Lennart.

Han synes nok ikke selv, han er en helt. Som jeg kender ham, gør han “bare”, hvad han brænder for, og hvad han må gøre, fordi der for ham ikke er noget reelt valg, når man har passionen og kærligheden til hestene og sin sport. Hvad skulle han ellers? Tjah en overgang var han faktisk buschauffør, men det må dælme også være en kedelig sag, efter at have redet heste i løb og vundet gang på gang med omkring 60 km i timen. Nej, det kan en bus aldrig nogensinde leve op til! Det er helt sikkert. Han gør det så, som afstressning udenfor sæssonen. Og da han startede på det i sin pause, var det, som det skulle være, lige der. Sålænge der var en mikroskopisk chance for, at komme op på hesten igen, helt bogstaveligt, så ville og skulle Lennart tage den. Det var jeg godt klar over. Og forstår ham godt.

Men når man ved, hvad han har været igennem, så er det helteaspektet kommer i spil. Lennart har før kæmpet sig tilbage efter alvorlige styrt til hest. Både i 1999 og i 2006 brækkede han ryggen og til sidst besluttede han sig for at holde en pause, hvilket han så gjorde frem til 2008. Først var han så i udlandet, og vendte i 2009 tilbage til Danmark, for at vitterligt tage den ene sejr efter den anden og i 2010 blive årets jockey. Det kørte på skinner, og målet var at vinde det Danske Derby og nå 1.000 sejre i 2011, noget der bestemt ville være blevet fuldført (begge dele formentlig, for Lennart skulle have siddet på Derbyvinderen 2011 – Tigress Eleven).

I starten af sæssonen 2011 sker så det helt ufattelige. Lennart falder af hesten på fuldstændig udramatisk vis, fordi hesten træder forkert, og han ryger uheldigt ind under hesten og brækker begge lårben. Smertefulde operationer og genoptræning fulgte, men langt fra så lang tid, som jeg forventede. Dette skyldtes også, at Lennart var i så god form i forvejen. Men stadig krævede det da sin mand. Og nu står vi så her i starten af 2012, og Lennart træner det bedste, han har lært til hest og er helt sikkert klar til sæssonstart 2012. Hvis ikke det er en rigtig helt, så ved jeg ikke, hvem er.

Der skrives meget om mange andre helte (f.eks. Jason Watt – som helt sikker OGSÅ, er en helt), men ikke i den forbindelse om Lennart. Der bliver, når alt kommer til alt, generelt skrevet for lidt om sporten, så det er nok en følge af det. Men måske, hvis folk hørte Lennarts historie og pressen gad skrive noget om det, så er jeg sikker på nogen (udover mig) ville fremhæve ham som en helt. Nu gør jeg det, fordi jeg i den grad synes, det er sådan. Man skal rose, når det er berettiget, og det er det her.

Jeg føler mig heldig. Vi i vores stald får muligheden for igen at samarbejde med Lennart, frem til august i år. Og forhåbentlig bringer dette frugt i gode resultater, ganske som det også har gjort før. Faktisk var Lennarts sidste sejr inden uheldet på en af vores heste Miss Valuev (nedenfor).

Desværre forlader Lennart så landet og os andre til august for at tage til Tyskland, hvor han har fået et tilbud, han ikke kan sige nej til. Helt forståelig, men vi kommer dælme til at mangle ham her, også selvom han jo kommer på gæstevisit. Så må vi trøste os med, at vi har været heldige at kende en fantastisk jockey, en rigtig dejlig fyr og ikke mindst – en rigtig helt!

Hvad er din definition af en helt? Og har du en heltehistorie, du gerne vil fortælle, så kom frisk. Der er plads til begejstring her, ligesom du selvfølgelig kan kommentere på ovenstående.


Lennart Hammer på Miss Valuev efter deres sejr i 3-Års Maidenløb, over 1600 m den 30. april 2011. Lennarts sidste sejr inden ulykken

ABC Scandinavia: S – Styrt


Oliver på Pearl Jam længst inde mod rails i gult


Oliver Wilson havde en noget ufrivillig afsidning i går. Hesten Pearl Jam overså det faktum, at den ikke skulle dreje som vanligt op langs opløbet og prøvede så alligevel med styrt til følge selsagt, da der er rails der. Oliver måtte bide i græsset, men kom heldigvis ikke til skade. Her forklarer han situationen for sin bror Patrick (tidligere jockey) og træner Søren Jensen

Styrt (S hos ABC Scandinavia) er noget, vi desværre har i galopsporten. Ikke at det er noget vi oplever hver gang, men det sker. Heldigvis er det ikke altid med alvorlig udgang, men det er selvfølgelig de store dramatiske styrt, der bliver husket oftest. Sådan er det desværre og nok vores natur. Der er mange styrt, hvor både hest og jockey slipper uskadt fra det. Igår havde vi to af slagsen faktisk.


Dina Danekilde og Mariyca på vej til start


Senere er Mariyca her foran feltet på vej ind i svinget, eller det vil sige feltet er. Mariyca, der ingen jockey har på (hun har smidt Dina nede ved startboksen, efter hun snubler på vej ud) bliver rådvild og istedet for at løbe med feltet fortsætter hun ligeud i rails som selvsagt flyver til alle sider. Det er heldigvis af plastik. Heldigvis kom Dina heller ikke til skade og så vidt vides heller ingen af hestene – ihvertfald ikke alvorligt

Det startede så godt….


Dustin og Duillo Da Silva vinder Stayer Pokalen

og endte rigtig, rigtig skidt! Dagen på banen i går var dejlig. Vejret var lunt, og jeg multitaskede det bedste, jeg havde lært. Hjalp med at sadle, trak hest og fotograferede i en pærevælling og fik sludret lidt med alle de søde mennesker dernede også. Ikke at der blev meget tid til det, men hyggeligt var det, lige til det, der ikke må ske, men som kan ske, skete.

Uden at gå i detaljer mistede en ejer/jockey sin hest på banen i går. Og det kom desværre til at overskygge de ellers gode ting ved dagen. Det sidder i en stadig i dag og man er rystet og ked af det. Ikke at jeg persoligt kendte den, men jeg har altid godt kunne lide hesten. Der var noget ved ham. Men mest synd er det selvfølgelig for ejeren som har mistet sin gode ven. Men der var ingen anden løsning overhovedet. Det kunne vi godt have været foruden. Mange tanker til en forslået og sikkert trist ejer, der har mistet sin dejlige hest.

Jeg skal nok vise jer ham senere, men lige nu er det for tæt på, så det venter vi lidt med.
Det var i dagens sidste løb, det her skete, og inden havde vi haft masser af gode løb. Ikke mindst, da Dustin (ovenfor) vandt Stayer Pokalen over 2800 m med Duillo Da Silva i sadlen.

Update – styrt!

Det forlyder at begge jockeys er sluppet fantastisk heldigt fra gårsdagens uheld. Det er med et lettelsens suk denne meddelelse bringes, for det så ikke rart ud. Selvfølgelig er de godt forslåede, men i betragtning hvor galt, det så ud til, og kunne være gået, så er det vand ved siden af.

God bedring til dem begge, og så håber vi, de er i sadlen hurtigt igen!