Weekendhilsen med solskin

Det er weekend, og jeg må sige, at jeg er klar til weekend. Ikke at jeg som sådan jo arbejder, men jeg har været i stalden og begge dage, har jeg haft vanvittig travlt. Der er nedtælling til dels at sæssonen snart starter, men i nærmeste fremtid, er der Staldrundgang den 8. april. Så der er heste, der skal være fine. Som fristørmester står jeg for en stor del af den tjans. Det gør jeg gerne, men det kan godt være lidt hårdt arbejde. Men her i ugen er der ordnet 5, udover at jeg har fået lavet en masse andet også. Og virkelig haft travlt.

Weekenden står på fødselsdagsfejring af en gammel veninde, jeg nyeligen har genoptaget kontakten med efter ca. 15 år, hvis ikke jeg tager meget fejl. Dejligt. Jeg har lovet at tage lidt mad med, så det er jeg ved at forberede nu. Det er til frokost, hvilket passer mig godt. Nu skal jeg bare lægge en plan for, hvordan jeg kommer derud.

Derudover har jeg fået ringet til kommunen og spurgt vedr. evt. tilskud til de her tænder, som helt bogstaveligt trækker tænder ud hos mig. Dels er der ubehaget, men også hele den økonomiske byrde, som jeg har svært ved at overskue lige nu. Gummen gør ondt i den nyopererede side, og det er svært at spise ordentligt. Ikke rart.

Nå, men a pro pos spise, har jeg lavet mad i dag. Til fødselsdagen i morgen, hvor jeg har lovet at tage lidt med og mad til mig selv her til aften, mere fordi jeg havde ingredienserne og gerne ville prøve opskriften. Jeg har lavet Broccolli med vegansk ostesauce. Den er rigtig lækker (min aftensmad). Som anbefalet, ristede jeg også nogle champignon og spiste til. Smagte rigtig godt, og man bliver meget mæt af en lille portion brune ris. Hun bruger brune Jasmin Ris, og det vil jeg selvfølgelig også prøve. Jeg tager måske resten med i morgen, vi må se. Derudover skal jeg lave kartoffelsalat (jeg har kogt kartoflerne og skal bare lave dressingen), og så skal jeg lave Peanut Noodle Pasta Salad. Den har jeg ganske som Brocollisaucen heller ikke prøvet før, men nudler og peanutbuttersauce, det kan ikke gå galt -håber jeg ikke.

Nu vil jeg ud og være færdig. Jeg skulle egentlig have været ude og gå i dag, men mit knæ gør voldsomt ondt, og jeg havde ligesom rigeligt at lave her. Jeg har også nået meget. Så fotoet er ikke fra i dag, men det kunne det næsten have været. Himlen var ikke så blå i dag, men det har været rigtig dejligt. Nu får vi se, hvor meget, jeg skal gå og cykle i morgen, eller om jeg finder på noget andet, når jeg skal til fødselsdag.

Jeg håber ihvertfald, at I får en dejlig weekend, uanset, hvad I skal.

Strategi og planlægning

Her i dag kunne jeg godt mærke, at det ikke ville blive den store forkromede aktivitet. Det burde være gået op for mig, at sådan ender det indimellem, og at jeg ikke kan køre på uendeligt. Det er der vel ingen der kan, min grænse er bare mindre. Altså var det efter princippet, at alt jeg nåede i dag var godt nok, også selvom det ikke var så meget. Det endte dog med, at jeg rent faktisk fik læsset bilen med ting, der dels skal til min far og dels skal til Svalerne, så i morgen skal jeg så på farten igen. Der er til et læs mere, men så er det også slut. Men det er så efter at en nabo har fået et par ting. Var det ikke tilfældet havde jeg nok måtte en tur mere udover.

En anden ting, jeg egentlig godt har vidst også, er at det med at spise sundt og tabe sig og hele det cirkus, altså kræver nogen strategier og noget planlægning. Hvis ikke jeg tager dem i brug, er jeg dømt til at mislykkes. Planlægningen og strategien går på, at jeg absolut har mest energi om morgenen/formiddagen. Det vil sige, at skal jeg f.eks. have noget salat i løbet af dagen skal jeg snitte og gør klar og i det hele taget forberede mad der. De dage, jeg så er i stalden må det blive straks jeg kommer hjem derfra, for senere har jeg som regel (ikke altid, men slet ikke på stalddage) energien til noget som helst senere.

Som sagt så gjort. I dag lavede jeg til formiddag den fine salat set ovenfor, og jeg pressede også en stor portion hjemmelavet juice med rødbede, gulerod, citron, appelsin og rød grapefrugt – uhm! Iøvrigt vil jeg lige give et tip videre, hvis nogen kan bruge det. I dag da jeg skulle presse juice, slog det mig pludselig, at det var åndssvagt, at bruge en affaldspose til pulben (putter i beholderen, så jeg slipper for at vaske den af, og kan smide direkte ud). Helt tilfældigt faldt mit øje på en hundepose, jeg havde liggende, og det slog mig, at den formentlig lige var korrekt størrelse! Guess what? Det var den. Som var den lavet til det, så fremover bliver det dem, jeg køber til det. Hermed er tippet givet videre.

Nu vil jeg hen og slappe af, for selvom jeg ikke har overanstrengt mig, så startede jeg på nul energi, så der er faktisk jo så minus af skeer nu.

På trods

af feber og total dårligdom, lykkedes det mig, at lave rigtig fornuftig mad i dag. Jeg kan varmt anbefale salaten til madpakken. Den smager rigtig godt og holder sig nogle dage i køleskabet. Ikke kun smager den godt, så er bønner også bllige i Points regnskabet, så på den led er den også god. Jeg spiste den så til aften, og lidt suppe fik jeg også. Den var Thai inpireret og lidt stærk. Godt for forkølelsen.

Jeg vitterligt slæbte mig ned til Superbest i dag, for at købe et par nødvendigheder. Jeg kunne have spurgt min far, og han ville sikkert have gjort det, men da han ikke er frisk selv, så slæbte jeg mig derned. Det gik, omend jeg har fået det endnu dårligere her til aften og koger af feber. Lige nu håber og beder jeg til at være frisk til på lørdag.