Den bedste medicin – en update!

Indrømmet, jeg har været tavs. Det har sgu været lidt tungt her på det seneste. Det skal jeg godt indrømme. Ikke at jeg har været dybt ulykkelig, men jeg har været udmattet i en grad, så jeg dårligt kunne fungere. Og jeg tænker, det også er en slags reaktion. Der har også været meget på en gang, så jeg tænker, det er naturligt nok, at det lige tager lidt, at finde sine ben, ovenpå sådan en omgang.

I dag stod jeg op, og kunne fungere og så skulle jeg da til løb. Ingen tvivl der. Jeg må igen konstatere, at en tur på banen og i stalden er den bedste medicin og alle de søde mennesker begge steder skal have stor tak for deres opbakning og støtte. Uvurderligt.

Selvfølgelig fik jeg også taget “lidt” fotos og det var faktisk dejligt. Et par favoritter fra dagen får I her. Det øverste er vores vinder fra i dag, Sunday Pearl (sort/hvid m/rød hue) midt i foto på vej i mål og det nederste er den første af tre vindere for Nicolaj Stott i dag og den første på dagen i det hele taget Daurehøj Carlras, trænet af Søren Jensen. For stalden blev det en god dag. En vinder, en 2. og to 3. pladser og en 5. pladser.

Det har været en dejlig dag, men hold nu magle, det er koldt nu. Jeg ved godt, hvad jeg skal have på næste løbsdag. Den hedder den store uldne sweater. Det har været en meget kold vind hele dagen og solen gik, og så mærkes det rigtigt, at det bestemt ikke er sommer længere.

I morgen tidlig skal jeg have en dosis hest mere, og det har jeg vist kun godt af, og når jeg kommer hjem skal jeg ordne lidt mere fotos. Jeg har også planer om en hyldest til min far – for selvfølgelig savner jeg ham! Rigtig god weekend til jer.

Tak for i dag, og det Kongelige portræt

Så blev det Jockey Club Cup dag. Det er altid en af mine favoritløbsdage. Det er de store drenges løb, om jeg så må sige, omend der også er hopper med, dennegang 2 ud af et felt på 9. I år havde vi en hest med, og ikke hvilken som helst hest – nemlig Kicker. Han gjorde det som altid utroligt fint, men endte desværre lige udenfor pengene. Det er kun 2. gang i hele hans karriere, og det var hårdt selskab. Så alt i alt meget fin indsats af ham.

Også to af vores andre heste var til start i dag. Den første gjorde det mere end fint, og vandt faktisk, men blev senere diskvalificeret fordi jockeyen vejede ind med for lidt vægt (500 g). Dette skyldtes en rigtig dum misforståelse vedrørende udstyr, men faktum er, at det var en sejr “lige ud med badevandet”. Rigtig ærgerligt.

Stinger var den sidste, der skulle ud og det var hans første start i år, så set i det lys var hans 3. plads godkendt. Der var ingen grimme uheld på dagen, men i sidste løb var der en hest, der blev bortvist efter den havde smidt sig bagover 2 gange ved startboksen. Der skete heldigvis ikke noget med jockeyen.

Jeg overlevede dagen til trods for, at jeg havde ondt i ryggen og stadig har. Det kunne heldigvis være værre, men det er vedholdende, og det er kun på smertestillende og muskelafslappende, at det går. Til gengæld har jeg nu ondt i halsen, men det kan (banke under bordet) være væk i morgen og bare være fordi, jeg har haft en for lang dag. Suk, det er ikke let. Nå, men det er jo ikke noget vildt set i mange sammenhænge.

Efter næstsidste løb kørte jeg i stalden og vi sad og fik et glas og sludrede. Det er altid så hyggeligt. Kickermusen kom på folden lidt og jeg nussede ham lidt. De sidste til at gå var Susie og jeg, for vi ventede på hendes kæreste, der skulle hente hende, og så kunne jeg køre hjem. Nu har jeg så fået lidt mad og siddet her og nørklet lidt. I morgen står den på fotos og løb fra Göteborg. Ikke det værste. Kan I have en rigtig god weekend.

Mandag morgen i strid storm og bidende kulde

Mandag er ofte græsgalop dag, og det endte det også med at være i dag. Jeg susede afsted ned for at komme i stalden, men først var jeg et smut forbi banen. Det viste sig at være en heldig ting, for der var masser af græsgalops. Så fik jeg fotograferet lidt der, og så susede jeg i stalden.

Som altid var der nok at gå til hånde med, og jeg har idag, striglet Stinger, Kicker og Monte Carlo og hygge med pigerne. Det og så græsgalop, så forlanger jeg ikke meget mere, men hold nu lige op, det har været koldt i dag. Jeg havde de tykke lange strømper på, fleece og regnjakke, og jeg havde det så ikke for varmt udenfor ihvertfald. Efter at have striglet og striglet så får man jo varmen og så må man tage af og på.

Jeg gik som altid til hånde og susede lidt frem og tilbage, for vi skulle jo se vores heste på banen også. Udover disse to var der jo flere andre også. Så endnu en travl dag, men med godt resultat. Bagefter var jeg lige ovre og få benzin på bilen og så et smut forbi min far. Det var rigtig hyggeligt, vi sad og sludrede og kiggede fotos, men jeg var dælme træt, så til sidst sagde jeg pænt farvel og susede hjem, hvor jeg så har siddet og ordnet fotos. Nu er jeg helt og aldeles brugt op og vil hen og slappe af. Hvis du vil se flere fotos fra dagens galops, ligger de her.

Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

Staldtur i bidende sidevind

Monte Carlo (Pistachio-Miss Moet)

Fie på Sunday Pearl (Layman-Front Pearl)

Danni på Temptation (Appel Au Maitre-Embattle)

Det var en kold tur i stalden i dag. Vinden var bidende kold. Heldigvis havde jeg forberedt mig godt og taget den uldne undertrøje og tykke strømper på. Så jeg frøs ikke som sådan. Kicker sørgede fint for, at jeg holdt varmen, da jeg børstede ham. Han synes som altid, det er vildt overvurderet det børsten. Og så var jeg på banen et par gange også. Derudover fik jeg fodret fuglene, og så gik det hverken værre eller bedre, end der var hul i en af mine poser med solsikkekerner, så der måtte ryddes op. Så gik tiden da med det. Lidt sjovt er det, at efter vi i lang tiden ingen røde heste havde, nu pludselig har 3 af slagsen. Det er om at holde tungen lige i munden og holde dem ude af hinanden. Men jeg begynder at kunne se forskellene.

På vejen hjem vaskede og støvsugede jeg bilen. Det trængte den i høj grad for, efter alt det flytteri og sager. Nu er den så god som ny. I morgen står den på at komme på plads her og få gjort rent, det er lige før, det begynder at ligne noget fornuftigt.

Nu fik jeg jo at vide, at jeg skulle drikke mere. Og jeg prøver at holde mig fra de sukkerholdige drikke, selvom jeg som mange andre elsker dem, så går det jo ikke. Faktisk “arvede” jeg en pakke med kamillete fra far nu her, og i modsætning til mange andre, kan jeg rigtig godt lide det, så det kunne være, jeg skulle gå ud og drikke en spandfuld af det – så sover jeg også bedre – forhåbentlig. Hvordan har du det med kamillete?