Den der harddisk

I husker måske, at jeg nævnte, at min harddisk pludselig ikke ville tage forbindelse til computeren. Jeg har skrevet med leverandøren og de synes ikke at kunne eller ville hjælpe med at sikre mine data. Så nu skal jeg ud og betale for, at nogen gør det, for jeg har ALT liggende på den. Jeg havde lige flyttet alle mine fotos derover fordi jeg skulle prøve at formattere den stationære, i håb om at puste lidt længere levetid i den. Ikke at der er meget håb om det. Den er 4-4½ år gammel og det er jo åbenbart gammelt i computersammenhæng.

Hvis jeg sikre mine data og får nogen til at gøre det for mig, så ryger min garanti. Men kan jeg få harddisk til at virke og mine data reddet, er jeg sådan set ligeglad. Mine data er mere værd end de 600,- kr. jeg gav for den. Suk! Jeg hader teknik, der ikke virker. Desværre har PC-Patruljen lukket p.t. fordi de flytter lokaler. Men bare, jeg kan få mine data igen, så skal jeg ikke brokke miig. Nu håber jeg så bare, det ikke koster “en krig”. Synes regningerne hagler ned om ørerne på mig i øjeblikket.

Twitters l….system!

Jeg har prøvet Twitter på et tidspunkt. Det betyder, at min mailadresse er registreret, og mit brugernavn også. Så langt så godt. Nu er det så, jeg skal have genskabt min konto, hvilket man så ifølge systemet også kan. Også godt nok. De sender mig en mail, hvor jeg skal trykke på linket, kun for at jeg så igen skal starte forfra. Jeg sender klager til deres “support”, som åbenbart er automatisk. Og jeg kører således i ring her. Jeg kan ikke se, hvad de skriver til mig, for jeg kan jo ikke logge ind. Det er simpelthen for dårligt! Jeg kan ikke lave en ny konto, jo men så skal jeg bruge en anden email – ARGH! En måde at starte dagen på, og så har jeg hovepine i forvejen. Hele det her “cirkus” startede igår, og fortsætter så. Jeg tror bare jeg dropper det så! Men ærgerligt! For nu havde jeg lige fået lyst til det, men jeg kan se mange andre også har problemer!

Update: – Det endte med, jeg brugte en anden email og startede forfra og nu er jeg derinde :) – So let’s Tweet!