En tur i Bernstorffsparken

Mandag var det tid til venindehygge. Der var gået alt for lang tid siden, jeg havde set min veninde, og hundebørnene. Først var jeg syg, i noget, der lignede evigheder og så blev hun smådårlig og senere rigtig dårlig (lungebetændelse) og dermed var der udsættelse, på udsættelse. Nu blev det endelig. Vi greb hundene og kørte i Bernstorffsparken, som vi godt kan lide at gå i.

Dog undrede vi os noget over, at Svanedammen tilsyneladende bliver fyldt op??? Det er da synd og skam. Som jeg har kunnet læse mig til, er den da ellers under beskyttelse af Naturstyrrelsen. Jeg vil prøve, om jeg kan få en forklaring et sted fra. Der er dog grænser for, hvad de skal lave om.

Anyway, so havde vi en dejlig tur og bagefter kørte vi hjem til mig, for at få noget at spise. Min søster havde rund fødselsdag i weekenden og havde holdt fest, og bragte mad i den anledning dagen før. Dejlig ratatouille og kartofelret, som smagte helt vidunderligt. Vi spiste endda ikke op, og resten af ratatouille kom i en lasagne jeg lavede og kartoflerne spiste jeg til frokost dagen efter. Genbrug er godt, især mad, som jeg hader at smide ud.

Således gik mandagen rigtig fint. Tirsdag var jeg i stalden, og havde som altid nok at se til, og det resulterede så i, at jeg gik ud som et lys og sov til 18.30 da jeg kom hjem. Det synliggør også, hvorfor jeg intet får bedrevet, når jeg har været der, og er nødt til at holde dage fri, dels til at få hvilet ud og dels til at få lavet, de ting, der dog skal ordnes her også.