Øko-deller med coleslaw og kartoffelmos

Jeg havde faktisk besluttet, at jeg skulle lave coleslaw til aften. Og modellen skulle være, som en jeg fik i England, med rosiner og æble i. Jeg puttede også gulerod i, og hånden på hjertet husker jeg ikke, om der var i den vi fik derovre. Men skade gjorde det ikke.

Det store spørgsmål var så, hvad jeg skulle have til. Mine kartofler var ved at slå rod i køleskabet, så de skulle bruges snarest. Så lige til højrebenet lå en gang kartoffelmos, som jeg iøvrigt elsker. De kartofler jeg ikke brugte i dag blev skrællet og slår i vand til imorgen, hvor jeg har tænkt at lave en curry af dem.

Det var køddag i dag, og til ovennævnte kunne næsten alt jo passe, men eftersom det var evigheder siden, jeg havde fået frikadeller, så blev det frikadeller.

Coleslaw – hvidkål – så meget du kan spise, 2 spsk (en hvis du ikke kan spise så meget) let salatmayo, ½ Pink Lady æble, 1 gulerod, 1 tsk. citronsaft og 1-2 spsk. rosiner. Hvidkålen fintsnittes, og hældes over med lidt kogende vand og salt og æltes lidt. Hæld vandet fra og lad afkøle, og bland med æble skåret i mundrette stykker, revet (på den grove del) gulerod og rosiner og salatmayonaise og citronsaft.

Kartoffelmos – Den mængde kartofler du kan spise, koges (uden salt). Sørg for at bruge en kartoffel der koger ud. Nu hvor vi nærmer os forår og sommer, er det klogt at bruge bagekartofler. Mos kartoflerne og tilsæt lidt minimælk til mosen har den konsistens du ønsker og lidt fedstof. Jeg bruger Latta, som har en fortrinlig smag og som ikke vælter kaloriebudgettet. Har du ikke prøvet den, så gør det, hvis du skal passe på regnskabet. Smag til med salt og servér.

Frikadeller – Jeg brugte 200 g hakket økologisk svinekød, ½ løg (noget revet og noget hakket småt), 1 spsk. maizena, salt og peber. Alt røres sammen og formes til 8 frikadeller og steges på panden i lidt fedtstof. Enjoy! Jeg synes, det smagte rigtig godt!

Hyggelig aften og godt selskab

Igår havde jeg gæst på visit. En gammel ungdomsven, som jeg fik kontakt efter jeg kom tilbage til byen. Jeg har været hos ham en gang, og nu var turen kommet for, at han kom her en tur. Han havde en fin buket af de smukkeste lyserøde pæoner med til mig. Det var da bare sødt, og jeg ELSKER pæoner. Jeg er oftest for nærrig til at købe til mig selv, selvom de ofte fås til ikke så dyr en penge. Det skal jeg vist gøre engang imellem. De er bare SÅ flotte, som det ses ovenfor.

Jeg ville jo ikke afsløre menuen i går, men det kunne jeg godt have gjort, for han får ikke læst så meget her. Men faktisk var det alle netbaserede opskrifter, jeg kastede mig ud i. For lidt siden købte jeg en stak koteletter, fordi jeg huskede, noget om “koteletter i fad” i en blogtråd. Men jeg kunne ikke lige finde den, men gik så på jagt efter noget, der matchede min opfattelse af, hvordan det skulle være. Det første sted, jeg tænkte på at lede var Karolines Køkken. Og ganske rigtigt fandt jeg der noget, der kunne bruges. Opskriften jeg brugte var Koteletter i fad med peberfrugter. Jeg synes at huske, at der oprindeligt var cocktailpølser i opskiften og kiggede mig lidt rundt på nettet, og i “den klassiske” udgave, ser det ud til, at de figurer meget ofte, så jeg tilføjede dem til opskrriften. Det er en ret, der ganske som andre klassikere, findes i mange varianter, men jeg bilde mig nu ind, at jeg med min fusionerede version er ganske tæt på originalen. Hvorom alting er, så smagte det ganske dejligt, og var rigtig “comfortfood” på sådan en efterårskold sommerdag. Overvejelserne undervejs var flere, også på “rigtig” sommermad, men det synes jeg ligesom ikke, jeg lystede, når det er så koldt.

Min gæst synes heldigvis det smagte dejligt også, og da jeg så også diskede op med kage til desserten, så var jeg virkelig en helt. Det var Bentes nemme Rabarberkage. Og den ér supernem, og jeg vil sige ganske som Jens – du skal have plads til mere end et stykke, for du kan ikke lade være – Prøv den mens der er rabarber at få. Uhm! Vi hævede mødet relativt sent, men det resultatet af, at snakken gik og det var superhygsomt, og så er det jo, som det skal være.

I dag har jeg været “doven”. Jeg har ikke lavet dagens gerning udover at ligge her på sofaen. Om der var ting, jeg kunnet have kastet mig over? Ork masser, men jeg er nødt til at hvile ud indimellem, ellers går det slet ikke. Jeg ér træt. Det indrømmer jeg gerne, men når aftenen var så vellykket, så er det jo det hele værd. Aftensmaden er let, for jeg har stadig kotteletter tilbage. Så det er ren afslapning idag.