Teknikløsninger, staldbesøg og lægetjek!

Jeg synes selv, jeg er lidt sej lige nu. Man må (host – vist nok) gerne klappe sig selv på ryggen, når det er velfortjent – eller? *S*
Som I ved, havde jeg et problem med mit anti-spam plugin, som jeg ellers var og er så glad for. Det virkede ikke efter hensigten og folk kunne ikke smide en kommentar. Det var bestemt ikke meningen, så nu var gode dyr rådne som man siger. What to do. Jeg havde fat i dem som har lavet plugin, og de var såmænd hjælpsomme nok. Så var det jeg pludselig fik en åbenbaring, og kom i tanke om, at der var et andet plugin, jeg ikke havde prøvet at slå fra, som jeg pludselig (heraf åbenbaring) kom i tanke om – og Voila, nu virker det. Plugin, som konflikter med SweetCaptcha hedder
Spectacu.la Discussion. Det viser sig iøvrigt, at jeg slet ikke har det plugin behov, så det er slettet nu og SweetCaptca virker som det skal – Weeee!! Det kører bare.

Jeg har som nævnt været sløj de seneste dage, og havde egentlig håbet, at jeg kunne låne bilen her fra i går. Det kunne jeg så ikke, men jeg havde lovet at jeg inden i morgen ville komme et smut i stalden, eftersom Susie som altid på denne årstid drager sydover. Synes altid det er rigtig trist. Ikke kun fordi, det så er rigtig vinter, men fordi jeg kommer til at savne hendes selskab. Gudskelov for nettet, så vi kan sludre på tværs af landegrænser og afstand. Allerhelst ville jeg da besøge hende dernede, og det gør jeg også på et tidspunkt, det er sikkert.

Det var skønt lige at hilse på “racerponyen” og alle de andre og få et farvelkram af Susie, som heldigvis var på vej ud med “ponyen”, så nåede jeg ikke at overtænke det og blive for ked af det. Og det er jo lidt noget pjat, for jeg ved jo, at det alligevel går relativt hurtigt og der er jo stadig alle de andre søde piger, hvis selskab, jeg bestemt også sætter pris på.

Eftersom jeg har været sløj på flere måder og blandt andet har haft vejrtrækningsproblemer, så var jeg lige forbi lægen i dag og blive lyttet på. Der var ikke noget heldigvis, men det ændrer ikke på, at jeg har problemer. Aftalen blev, at jeg kommer og får en lungefunktionstest, og vi så taler om forebyggende medicin ihvertfald her i vinterhalvåret. Som altid har jeg jo det problem, at jeg er meget vanskelig med den slags, men lad os nu se. Den søde doktor skal ikke skyldes for, ikke at gøre alt, hvad han kan, og jeg er ham taknemmlig.

Tænk engang, at fotos er fra kun en måned siden, fra den dejlige tur her.

Problemer med kommentarfunktionen


Christel Preuthun med Certino i vindercirklen på Dansk Oaksdag 2012, et af Academy Awards smukke afkom

Jeg ved ikke, om I har problemer med at poste her på siden?? Jeg har nogle gange fået besked på Facebook fra trofaste venner/læsere, om problemer, og så har vi fået rettet op på eventuelle fejl. Hvis I ikke gør mig opmærksom på, kan jeg heller ikke rette dem, og som I ved, sætter jeg stor pris på jeres hilsener! Så har I problemer med noget, så vær sød, at lade mig vide.

Det eneste problem, jeg som sådan kan få øje på, er at Sweet Captcha kan “hænge” lidt, og så skal man bare lige opdatere siden, så virker det igen. Det er iøvrigt stadig et plugin jeg på det varmeste kan anbefale – no spam – overhovedet! På spørgsmålet til, om det bare er for sjov, jeg har installeret – nej bestemt ikke, det var tvingende nødvendigt, for jeg var ved at drukne i det skidt! Jeg trak den sålænge, jeg overhovedet kunne, men synes dette plugin er en langt bedre løsning, end meget, jeg har set.

Mens jeg har skrevet dette, har jeg fået melding om problemer. Dog har det aldrig været så udtalt før, så jeg håber, det er et midlertidigt problem. For nu har jeg deaktiveret SweetCaptcha, og så håber jeg det går over igen. Jeg har så aktiveret det plugin, jeg brugte før, men som ikke hjalp nok. Lad os se, hvad der sker, men meld mig endelig, hvis det ikke virker, når jeg slår til igen. Skal nok give en melding.

Husk at selvom jeg selvfølgelig, er rigtig glad for jeres “likes” via Facebook, så er kommentarer, noget helt andet, og en rigtig god måde at give mig feedback på, og gør også bloggen mere levende, end hvis det kun er mig, der “snakker”.


Susanne Springer med Hanna (SWE), som (tilfældigt) også er Academy Award afkom – her i paddocken også på Oaksdagen sidste år, hvor jeg som ofte fik taget alt alt for mange fotos!

Sweet Captcha = Ingen spam


Klik ovenfor, hvis du vil se, hvordan plugin fungerer, eller endnu bedre smid en kommentar her hos mig

Jeg har længe ledt efter noget, der kunne eliminere spam på min blog. Længe undgik jeg Captcha, fordi jeg selv oplever langt de fleste af dem som ganske ulæselige og jeg må gerne igennem flere forsøg, før jeg får smidt en kommentar. Ikke just fremmende, men nu er jeg også ret stædig, når det tager mig, så det går. Når det er sagt, ønskede jeg ikke, mine læsere skulle opleve det samme, hvorfor jeg undgik.

Dermed fulgte en del spamkommentarer, til trods for, at jeg havde andre ting installeret i kulissen, så hjalp det bare ikke nok. Til sidst var jeg så desperat, at jeg tænkte, at så måtte det alså blive Captcha uanset hvad, for det var ikke til at holde ud.

Jeg ledte efter noget der var anderledes, end hvad jeg ellers havde set, og enkelt. Så var jeg det jeg fandt Sweet Captcha. Jeg er lykkelig. Dels er det enkelt og så har det forvist de forhandte spamkommentarer fuldstændig. Jeg er klar over, at det vanskeliggør, hvis ikke umuliggør kommentar fra tablets og telefon, men jeg håber, det går alligevel og I så kan smide en kommentar, når I er på computeren. Vil du også undgå spam på din blog så anbefaler jeg på det varmeste.