Dagen derpå og forbedringer


Det er dagen derpå, og ikke fordi dagen i går, var særligt anstrengende, men jeg har fået hvilet for lidt senest, og det rammer så nu. Når jeg vågner og er i det der underlige humør og små ting, går mig voldsomt på og jeg bliver meget følelsemæssigt sårbar. Lige først, kunne jeg ikke lige komme på hvorfor, men så tænkte jeg mig lige om. Stalden i alt for mange dage i træk nu, men det er den der Derbyfeber, så sker der så meget, og Guderne forbyde, jeg skulle gå glip af noget.

Det bliver jeg altså nødt til engang imellem. Så nu, holder jeg lige lidt pause, så må vi se, hvornår jeg orker igen. Et par dages fri, plejer at være nok at lade op på. Meningen var, jeg skulle have lavet noget praktisk her, og det får jeg også, om det bliver helt fysisk, eller “bare” her på computeren må vise sig. Nu har jeg lige fået vegansk koldskål (Alpro vanillieyoghurt) og kammerjunkere og citronte, og lidt smertestillende indenbords, så ender det vel med, at jeg bliver nogenlunde menneske på et tidspunkt. Nok om det, og til vigtigere ting.

Som jeg har været ind på før, så har jeg mange besøg her på bloggen, men næsten ingen smider en hilsen længere. Dels er det den store blogdød, og dels tror (håber) jeg, at mit seneste påhit udi spam-løsning har noget af skylden. Jeg brugte SweetCaptcha, og det har virket. Ikke det der ligner spam stort set i alt den tid, jeg har brugt, udover nogen, der åbenbart var menneskeskabte. Men det er jo også sådan, at mange læser og blogger via tablets og telefon nu, hvorfor den løsning ikke duer. Man kan nemlig ikke hive på en tablet eller en mobil. Altså måtte der ske noget andet. Nu har jeg forhåbentlig fundet en bedre løsning, som I som brugere slet ikke ser. Så vid, at nu kan du smide kommentarer, uden at skulle hive eller udfylde noget som helst. Ser frem til at høre fra jer.

En del af “problemet”, er måske…

Jeg undrer mig, for jeg kan jo til min glæde se, at I er mange der læser med, og det i stigende antal. Dog ville jeres indput være meget værdsat. Jeg har nævnt det før, jeg skriver udelukkende, fordi jeg synes det er sjovt, og som en slags dagbog for mig selv. Men jeg skal ikke ligge skjul på, at det er sjovere, når der er lidt ping-pong i form af en kommentar eller to (gerne flere). Og det har det været skidt med længe.

Nu er det så jeg tænker, at noget af problemet meget vel kunne skyldes det her plugin, jeg har installeret, for at undgå spam (det skal så siges, det virker 100%), kan have noget af skylden. Det sagde nogen underlige ting en overgang, som ikke helt stemte, men det er for længst gået over, og ingen har klaget over, at noget ikke virker, ligesom de få kommentarer jeg får, jo gå igennem.

Derfor er min egen teori, at mange gør deres netting via Ipad og mobil, og der kan være et problem, for svaret i anti-spam delen, skal trækkes over på plads – og det kan man ikke på skærme. Er det der den hænger? I min egen lille bobbel sidder jeg her og går ud fra, at I alle kommer forbi computeren i løbet af dagen, og kan smide en hilsen, men det er jo langtfra sikkert.

Men jeg ved bare ikke, hvad så for alt andet, jeg har prøvet for at undgå spammen, har ikke virket godt nok. Skal jeg vitterlige vælge mellem jeres hyggelige kommentarer eller spam?? Vær søde ikke at sætte mig i den situation, hvis det altså er det, der er jeres “problem” – lad mig vide hvordan, så må vi se, om det kan løses.

Dagen i dag er revet ud af kalenderen. Jeg har været for hård ved mig selv, og betaler prisen lige nu. Der er dømt sofadag, indtil jeg lige kommer lidt ovenpå, på nær ganske få undtagelser, som I hører om.

Tjek på trods

Hvad skal jeg snart sige….? Det hjælper på oprydningen her. Ganske vist det gør, og det er jeg rigtig glad for. Til gengæld er jeg ikke helt på toppen – en snert et eller andet…oveni mine sædvanlige gebrækkeligheder.

I går var jeg et smut ude i verden for at få afleveret lidt Julegaver/kort. Sådan en tur skal jeg have igen, men hvornår ved jeg ikke helt. Det er lidt dagsformen, der bestemmer. Men nu er følgende på plads:

Et par Julekort/gaver afleveret in person

3 ture i kælderen med ting

Fandt mine smykker, som var godt gemt, så de ikke blev væk – pwhew!

Posten var her med Julekort og Julegave (Troldekugler til mit armbånd fra min far)

Alle Julekort skrevet

Frimærker kommer med posten i dag, så kan de sendes afsted

Fik handlet et par ting på vejen hjem i går

Det lille Juletræ nyeligt indkøb, fik lidt pynt og en lyskæde på

Nu må vi så se, hvad og hvor meget det bliver til i dag. Jeg har ingen forventninger, så kan jeg vel kun blive glædeligt overrasket. Det er strategien har jeg fundet ud af, for at slå mig selv oveni hovedet hjælper altså ikke!

Nu mangler jeg bare at finde det Julepynt, der er væk for mig, men jeg vil starte med at placere de nisser, der endnu står opmarcheret på deres respektive pladser. Det har jeg en fornemmelse af, de vil sætte pris på.

Mens jeg husker det, så var Donald inde på, at SweetCaptcha måske sorterer nogle fra på kommentarerne. Jeg synes selv, den er god og ikke vanskelig at finde ud af, men oplever I det anderledes hører jeg det da gerne. Han var inde på, at den sorterer fra, hvis man gør forkert. Ja det gør den, det er hele ideen med det. Ikke at sortere jer fra, som er søde og uskyldige gæster, men alle dem, som spammer, og tro mig, der er bunker af dem, hvilket jer der selv blogger ved alt om.

Jeg kan kun sige, at jeg håber, I vil smide en hilsen uanset, for det glæder mig altid, og så kan jeg kun sige til jer, der har en blog, at jeg har ikke en eneste spamkommentar efter, jeg har installeret SweetCaptcha. For nu suser jeg ind på sofaen i et desperat forsøg på at få det bedre…. håber I nyder jeres førJuledage og ikke stresser for meget.