Cavewarrior og Kongen af Fyn!


Cavewarrior her med Manuel Santos i sadlen, han blev redet til sejr af Mark Larsen på Fyn d.d.

Cavewarrior blev årets helt ubestridte vinder af Fynsløbet! Han lagde ud med et hårdt tempo sammen med Mark Larsen, der fik ridet i 11. time, på afbud fra Manuel Santos, der desværre var blevet skadet i løbet forud. Den chance greb Mark, og der var aldrig nogen reelle trusler. Hele vejen rundt var vores William Tell med fremme og gjorde en heroisk indsats og sluttede 3. Lige til sidst kom Green Caliber og tog en 2 plads, hvilket også var flot i forhold til, hvor langt tilbage han havde ligget hele vejen.

Cavewarrior er en brun vallak v/Arkadian Hero (USA) – Lyna (GB), ejet af Stall Reuterskjöld Hb, trænet af Lennart Reuterskjöld og blev redet af Mark Larsen!

I dagens første løb, var det “Kongen af Fyn“, der slog til IGEN! Dylan elsker at løbe på Fyn, og han har flere gange kvitteret med at vinde. Det gjorde han også under Cathrine Weilby idag, så det var da bare den bedste start på dagen. Som nævnt før, er Marianne, der ejer Dylan min meget gode veninde. Dylan er en mørkebrun vallak v/Mr. Ibrahim – Dancing Eros og ejes af Marianne Halberg, trænes af Inge-Mette Dejgaard og blev redet til sejr af Cathrine Weilby.

I Be Profilers 2. afd. var Sydney med Mark Larsen storfavorit, men sluttede 2. bag Seconds Out, der startede udenfor totalisator, og derefter fulgte Moonlight Gambler.

Albani Store Sprint, blev vundet af Juan Pinto på Gifted Lass, fulgt af Rival og Nicolaj Stott, og Jacob Johansen på Fahem.

I KPMG’s Ærespræmie var der så tæt løb mellem Obelix med Nicolaj Stott og Red Bob med Kim Andersen, at de må have haft store problemer selv på løbsfilmen, men de kom frem til en afgørelse, og Nicolaj Stott og Obelix blev vinderne også efter Kim Andersen havde protesteret!

Dagens sidste løb blev vundet af i øjeblikket helt suveræne Jørgen Tølbøll, med Naseem Reef, redet af Le Tølbøll. Nummer 2. var jeg jo især intereseret i, fordi den er helbror til min øjesten Finish First. Our Line Hedder han og han blev redet af Nicolaj Stott, og som nr. 3 i mål var Lady Line. Fint at Jørgen Tølbøll kunne slutte dagen af med en sejr på hjemmebane.

Tillykke til alle med en løbsmæssigt flot dag, og vejret var næsten for godt! Jeg er ihvertfald glad for, at jeg sad her i den hede! Gad vide, hvor meget en jockey kan tabe sig i sådan et vejr under løbene…?

Alle dagens resultater kan ses her.

Desværre måtte to heste aflives på banen på Fyn idag. Alle er utroligt kede af, når den slags sker, og her var det dobbelt uheld, for de var fra samme stald og med samme jockey (Manuel Santos), der af samme grund ikke red mere :( Det er den triste, triste side af det, og det påvirker hele stemningen på banen utrolig meget. Ingen ønsker den slags tragiske uheld, men det er jo levende væsener, så det kan altså ske.

Mere storløb imorgen – på Fyn!

Her en lille appetitvækker til imorgen, hvor det er Fynsløb der afvikles som hovedløbet, men det er 6 løb imorgen på Fyn.

img_0618opt.jpg
Sydney med Manuel Martinez i sadlen, imorgen er det Mark Larsen, der holder tøjlerne i Be Profilers 2. afd.

img_4791opt.jpg
Jacob Johansen på vej op på Hong Kong Legend – han rider ham også imorgen i Be Profilers 2. afd.

img_9391opt.jpg
Fusilier, rides imorgen af Marc Stott – her ses lillebror Nicolaj i sadlen


Cavewarrior og Manuel Santos

img_4823opt.jpg
Polemic med Nicolaj Stott. Imorgen rides han af Dina Danekilde

img_0371opt.jpgWilliam Tell med Susan i Paddocken på Klampenborg. Hun tager også med ham til Fyn, hvor han rides af Cathrine Weilby

Dansk 1000 Guineas

img_0629opt.jpg
Opløbet Dansk 1000 Gunineas 2008 – vindes af Sydney og Manuel Martinez

img_0619opt.jpg
Manuel Martinez på Sydney – vindere af Dansk 1000 Guineas

Forhåbentlig bedre sent end aldrig kommer der her billeder fra Dansk 1000 Guineas. Det var løbet, hvor fantastiske Good Girl knuste sine konkurrenter sidste år, og hvor dejlige Lois Lane, skulle have startet, og det er selvfølgelig mere end trist, at hun ikke var i stand til dette. Men sådan var det, og de andre var en stor konkurrent foruden ;-)

Den store favorit var på forhånd Hot Marta, men hun sluttede 5. En anden der var tippet 3. og som har løbet fantastisk også, er en anden Academy Award-datter ganske som Lois Lane, og hun tog stikket hjem – og når nu Lois Lane ikke kunne, så var det helt fint.

Sydney er en brun hoppe v/Academy Award – Kirobel, ejet af Stald Snap og Olav Sørensen, trænet af Birgitte Nilsen og redet til Sejr af Manuel Martinez, foran Sweet Fox Fever og Fernando Diaz og Latakia og Espen Ski.

Glæden over sejeren var et tveægget sværd, for alle er glade og lettede over, at Manuel Martinez er tilbage i fin form, efter han blev sparket i maven og måtte opereres, men samtidig kede af det på Sara Slot’s vegne, fordi hun igen har måtte tage en ufrivillig pause med en skulder af led. Manges tanker gik netop til Sara på dagen, som vi som altid glæder os til at se igen.

img_0606opt.jpg
2. hesten i mål Sweet Fox Fever i paddocken

img_0610opt.jpg
Frederik Johansson og Jacob Johansen ordner verdensituationen før Dansk 1000 Guineas

img_0615opt.jpg
Endnu en skimmel til min samling :) Tsarina Blue med Jacob Johansen i sadlen

img_0616bopt.jpgStorfavorit Hot Marta med Manuel Santos i sadlen

img_0616aopt.jpg
William Mongil på Falcons Choice

Læs resten