Så kan jeg lære det

Jeg har været flittig i dag og fået en masse fra hånden. Det er dejligt nok og alt gik fint, lige til jeg fandt på, at løfte på en kasse, der skulle have været i kælderen. Nu nåede den kun til gangen, for det kunne min ryg altså ikke lide. Jeg burde vide efterhånden, at den ryg altså ér tosset og ikke tåler meget. Problemet var, at jeg ikke synes, det var meget.

Jeg tror faktisk mere, det var fordi jeg bøjede mig og løftede, fremfor at gå ned i knæ. Uha, så let det er at være bagklog. Så nu døjer jeg, og så fik jeg ikke båret ting i kælderen. Til gengæld er jeg lige ved at have samlet min motionscykel! Det er kun måneder forsinket, hvis ikke halve år, men ingen kan sige, jeg giver op.

Nu håber jeg bare, jeg kan komme ud af sengen i morgen, hvor jeg skal lidt ud og have lavet lidt småting. Ryg eller ej, så synes jeg, det er ualmindelig svært, at komme op for tiden og mørket og det triste vejr påvirker mig mere end vanligt. Men jeg tænker, at være syg på Guderne skal vide hvilken uge nu, ikke hjælper. Nej jeg er stadig ikke i orden! Suk!

Weekendaktivitet og lidt at læse i og om

weekend_600

Mange dage går det nøjatigt som ovenfor. Ikke at jeg ligger og sover en hel dag, men jeg har da dage, hvor jeg bare slapper af og mest er i stolen eller på sofaen. Det er bare nødvendigt, sådan er det. Skal have mine “time-out’s” indimellem, ellers “knækker filmen”. Det var det med at respektere os selv, som der også var snak om i forhold til det der Introvert.

Hvad går jeg så og laver, når jeg ikke bare slapper af. Slappe af er mange ting, og jeg kan godt slappe af ved at sidde ved computeren, men jeg skal ikke gøre det for længe. Ellers ser jeg film, dokumentarfilm især elsker, ligesom krimi-serier, engelske serier/film og i det hele taget elsker jeg bare film og TV. Og så har jeg også “læst” bøger. “Læst” fordi jeg jo nu lytter dem hovedsagelig. I stakken af bøger, jeg har bevæget mig igennem her på det seneste, er der en, jeg ikke har mulighed for at lytte, og som jeg selvfølgelig må læse. Det er Donny Osmond’s selvbiografi – Life is what you make it. Faktisk en gave fra min søster, som havde fundet den til en meget rimelig penge på en rejse til London, må det have været. Rigtig pænt af hende, at tænke på mig. Med mit hoved, går det næsten ikke at læse den, men jeg prøver. Og nu er jeg da halvvejs. Heldigvis har jeg i de andre tilfælde kunnet ty til lydbøgerne på Audible.co.uk. Jeg får credit til en bog om måneden, og det kan mere end opfylde mit behov. Derudover har jeg også det danske lydbogsbibliotek, så jeg kommer aldrig til at kede mig – heller ikke på den front.

Inden jeg kastede mig over Donny, læste jeg Whitney Houston’s mor Cissy Houston’s bog om sit liv, og om Whitney og selvfølgelig hendes død - Remembering Whitney: A Mother’s Story of Love, Loss and the Night the Music Died. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den. Den må ihvertfald have været svær at skrive for hende, men jeg kunne nok også godt tænke mig, hun ikke havde skrevet så meget om sig selv. Til gengæld danner det jo baggrunden for, hvordan hendes liv med og omkring Whitney former sig. Er du Whitney interesseret skal du helt klart læse den.

Jeg elsker at sidde her og lave noget, og så lytte en bog samtidig. Lige nu blev Sanne skyld i det seneste download på Audible – The Secret Life of Marilyn Monroe af J. Randy Taraborrelli (han har iøvrigt skrevet mange biografier om berømtheder – bl.a. Michael Jackson og Elisabeth Taylor også). Grunden til det er hendes iøvrigt meget informative Marilyn Guide for Begyndere. Ligeledes bliver hun nu skyld i min jagt på flere Marilynbøger, for hun fik da lige gjort mig opmærksom på ihvertfald mindst en, jeg må eje. Heldigvis koster den ikke dyrt, så det går nok. Passionen for hende deler vi helt sikkert og faktisk har vi samme yndlingsfilm med hende også.

Weekenden er begyndt her, jeg har tænkt at hygge mig. Indebærer det så ingen aktivitet. Nej da, meningen er, at jeg skal slappe af i dag. Morgendagen ligger stadig åben og søndagen går med Staldrundgang på banen og selvfølgelig også i stalden. Derfor vi igår jo havde store-rykke-maner-dag. Jeg tager en dag ad gangen og ser, hvordan. Det er den eneste måde på det i øjeblikket. Lige nu er det mest humøret, der lider og det er mindst lige så slemt som alle de andre skavanker. Håber for dig, du får en god weekend.

Søndagsstatus: Fremgang!

IMG_6884opt2_SkovshovedHavn
Skovshoved Havn 2. marts 2012

Det går heldigvis langsomt fremad, men kun i forhold til svimmelheden. Det er også havde jeg nær sagt den største hurdel, for med den, kan jeg ikke ret meget. Dog ser jeg stadig gerne øresusen (tinitus) gå ad pommern til, for den lever altså i bedste velgående, og så vågner jeg oftere med hovedpine. Det gør jeg i forvejen, men det er ikke blevet bedre. Hm! Nå, men man skal være taknemmelig for fremskridtene, og det er jeg også.

Igår præsterede jeg at være i et smut i stalden, lave Jægerkylling, drikke kaffe med naboer og se de sødeste babyer, og få hele to kasser Julepynt i kælderen. Og selvfølgelig også alle de sædvanlige ting, som at få lavet lidt her, og ikke mindst opdagede jeg igår, at den plade (ja så gammel er jeg), jeg nok i hele mit liv har været gladest for, endelig er kommet på CD, og den blev fluks bestilt igår. Jeg kunne ikke vente, det indrømmer jeg. Men put dit favoritalbum med dine ungdomsidoler istedet, så forstår du mig nok. Jeg er klar på, at det ikke nødvendigvis var The Osmonds. Men de havde mange fans i Danmark, men flere vil ikke indrømme – dem om det.

Søndagssysler….tjah! Jeg vil gerne have det sidste pynt i kælderen, og så skal jeg prøve at komme lidt i bund med fotos og indlæg. Jeg er faktisk ikke færdig med Berlinturen, og det vil jeg prøve at blive. Jeg er stadig fuldstændig i den 7. himmel, når jeg kigger fotos derfra, og jeg vil rigtig gerne dele den tur. Så det har jeg sat mig for, er en 1. prioritet. Derudover har jeg stadig alle de andre hestefotos, jeg er også skal have ordnet, men jeg må jo tage det lidt henad vejen. Nu vil jeg som nævnt før, prøve at skrive lister og se om det giver mig et overblik. Først dog morgenmad – god søndag til jer!

Refleksioner og status

Var der ikke den helt store gevinst ved turen til lægen. Jo underholdningsværdien skal bestemt ikke underkendes. Som jeg har nævnt før, går man aldrig fra den gode doktor uden at have grinet, og det kan sagtens undervurderes af nogen, men skal bestemt ikke. En god sludder er ofte lige, hvad der skal til eller ihvertfald hjælper det lidt.

Og en god forklaring på de smerter jeg har, gør da også, at de forhåbentlig bliver lidt lettere at tackle. Det skal de har jeg bestemt – jeg har sådan set heller ikke ret meget valg, udover at æde endnu mere smertestillende, og det tager jeg ligesom rigeligt af i forvejen. Iøvrigt mener den gode doktor, at jeg nok bare er for ambitiøs, og vil en farlig masse mere, end jeg egentlig kan holde til – hm! Hvad er det altid, jeg siger til andre?? Så er det lige pludselig noget med at gøre som jeg prædiker. Ærligt – det troede jeg også, jeg gjorde!!! Amar’ – men måske ikke! Den bliver lige vendt og drejet lidt, men jeg er godt klar over, at jeg på nogen punkter vil mere, end jeg kan og gør mere, end jeg nok skulle.

Anyway så synes jeg, da jeg har nået noget herhjemme, mens jeg nu ikke har været i stalden. Fik vasket alt det tøj, som jeg fik af min veninde forleden. Der var op til flere par bukser, hvilket er helt genialt, for dem manglede jeg, og de passer alle som var de købt til mig. Tak for det! Det sparer mig da for at skulle ud og købe noget lige foreløbig. Forhåbentlig bliver jeg snart nødt til det, fordi jeg har tabt mig yderligere, men det er så en helt anden snak.

Udover bukserne fik jeg også en hel stak pyjamaser. Dem manglede jeg også, så også dem er jeg svært glad for. De er også blevet vasket. I dag har jeg været igang med at stryge bukserne, har fået vasket op, lavet sund mad og selvfølgelig som altid siddet her ALT for længe (det er en de ting, jeg skal til at rationere lidt på, for hovedets skyld). Den tid, der bliver sparet, skal jeg så bruge på noget træning. Det er jeg simpelthen pisket til, hvis ikke jeg skal ende som en stor infiltration. Underligt nok, for jeg synes jo, jeg bevæger mig rigtig meget, og gør rigtig meget – ikke mindst, år jeg er i stalden, udover at jeg jo cykler. Men til en gammel slidt krop er det åbenbart ikke nok.

Jeg har også fået påbegyndt et projekt, der går på at få vasket alle de glas, jeg har stående i en et vitrineskab. Det tager lidt tid, for det er antikke glas, som skal behandles varsomt, og som er pænt beskidte nu. Så de står i blød og bliver nænsomt vasket og så skal de ind på stuebordet og stå, så jeg også kan få vasket hylderne, når jeg når så langt. Der er rigeligt, at se til.

Imorgen – skal jeg hvile ud og så har jeg en anden lille plan, og en opgave, jeg SKAL have påbegyndt ihvertfald. Nu vil jeg lige se en smule TV, inden jeg skal sove, men det når vist ikke at blive til særlig meget. Sov godt derude.

Hjemmehygge

Jeg har sådan en hjemmehyggedag i dag. Elsker dem. At få styr på tingene herhjemme. Den står på blomster/plantevanding i stor stil og så skal vaskemaskinen nok også i sving. Og så har jeg en opvask der lige nu står og kalder. Det er minimum i dag. Men jeg er dødtræt, det skal jeg ikke lægge skjul på. Vi må se, hvor meget jeg når, men jeg vil ønske jer en dejlig dag. Vejret er jo egentlig til en tur udenddørs, men det bliver ikke i dag, kan jeg godt mærke.