I hestenes tegn


Dygtige Percussionist, der vandt en pæn “sjat” penge på Derbydag i Norge i søndags

Dagen i dag, har stået på heste, heste og flere heste, og i så høj grad i selskab med ham ovenfor her.
.Hele dagen er gået med det, med en lille pause, hvor jeg lige var her og vende. Nu er jeg også mere end træt, og sunket dybt ned i den store stol efter et bad og noget at spise. Jeg er ved at gabe kæberne af led, så jeg må hellere smutte i seng.

I morgen står den på tandlæge for de sidste afsluttende manøvre i tandhelvede, der startede for nogle uger siden. Gudskelov holder alt sig på den helt rigtige siden af “loven” så imorgen kan begge tænder lukkes endeligt. Derudover, skal jeg bare slappe af og måske se en veninde, der er hjemme i Danmark på besøg. Men bliver det, bliver det meget kort. Kan I sove godt. Det tror jeg, at jeg gør.

En tur til x2

Jeg har haft en tur til idag. Dels måtte jeg IGEN smide en hel pose gryn ud. Dennegang en pose økologisk spelt. Jeg er dælme træt af det. og det ender da med, jeg slet ikke køber mel og gryn, som det går. Jeg gider altså ikke hele mit spisekammer er udklækningsanstalt for flyvende objekter. Heldigvsi er ALT nu i lufttætte glas, men jeg har en fornemmelse af, at de kan komme ud af de lufttætte glas. Jeg ved det ikke, men det er træls.

Træls har hele tandlægeturen dælme også været, og idag skulle jeg igen til tandlægen. De afsluttende manøvre er gået igang, men der bliver ikke lukket af, før vi er sikre på, at der er ro på alle fronter. Antibiotika i morgen med. Jeg kan tygge i begge sider, og har ikke ondt mere, så alt krydses for, at det er overstået nu. I næste uge lukker vi helt af for begge tænder, som bare har at holde sig i ro nu!

Jeg er træt som Guderne ved ikke hvad i øjeblikket. Jeg tænke, de seneste ugers mange begivenheder sætter sine spor, ligesom jeg har haft to nætter i rap, hvor jeg ikke har kunnet sove rigtigt, og det hjælper jo selvsagt ikke. Nu vil jeg gå i seng, og prøve at sove godt. Så venter de firbenede i morgen tidlig, og senere en gammel venindes selskab til middag. Det bliver hyggeligt. Pas på jer sålænge.

Træt og træls

Det har været sådan en dag, som jeg helst ikke vil have. Humøret har selvsagt ikke været det bedste, med udsigt til først en tur på hospitalet sammen med min far, som skal til nogen ikke så sjove undersøgelser, og bagefter, kan jeg tage turen til tandlægen igen, igen!

Den først rodbehandlede tand skaber sig stadig, hvilket jeg godt regnede med. At forvente, at jeg skulle slippe “billigt” for en gangs skyld, ville jo være for meget forlangt. Så jeg kan se frem til de vanlige mindst 5 sprøjter igen imorgen og et mørbanket hoved.

Her har vejret matchet mit humør. Det har været mørkt som på en vinterdag. Jeg tog mig dog sammen og lavede noget nogenlunde ordentlig mad til frokost,d da jeg godt var klar over at energien formentlig ikke blev større som dagen gik. Så aftensmaden er en meget, meget let omgang. Et forsøg på at føle mig lidt bedre i form af et bad har heller ikke gjort den store forkromede forskel, så det er bare sådan en dag. Gad vide, om man bare sådan generelt ender med at blive dårlig af sådan noget tandpine. Den hedder tidligt i seng, for hospitalsvisit er i morgen tidlig.

Det vár en ommer

Som jeg fortalte for noget siden, var jeg til tandlægen på grund af en slem tandpine. Så langt så godt, men jeg kom da til at rende et par gange før, det faldt lidt til ro. Først ny plombe og reparation af revne i tanden. Så var det overstået! Så skulle den files til – den var for høj. Så troede vi, at det var enden på den historie.

Men ak og ve, der gik ikke længe, så begyndte den at mudre lidt igen. Det kan den godt gøre, men istedet for at blive bedre, så blev det værre. Jeg render jo ikke for pjat, og jeg håbede jo selvfølgelig også, at det ville gå over. I sidste uge måtte jeg erkende, at det ikke gik over, så en tid blev booket til idag.
Nu er jeg så hjemme med en rodbehandlet tand og godt skæv i kraniet. Hvor meget pengepungen er lænset for, vides endnu ikke. Jeg skal derop torsdag og have lukket den helt – suk!

Øh, to skridt frem og tre tilbage?

Som jeg skrev, har jeg lige været til tandlægen og fået ordnet den her tand. Gud nåde og trøste mig, om jeg ikke har tandpine IGEN! Er der noget at sige til, at jeg snart er mere end træt af mig og min krop? Nå!! Så jeg kan starte dagen med at ringe til tandlægen. Er ikke engang sikker på, at hun er der imorgen. Nu må jeg ud og have noget smertstillende :(