Tørklæder | deborah.dk

Hvordan muslimske kvinder kan have det syn på tingene, at sålænge man dækker sit hår, så er “den hellige grav velforvaret”. Jeg kan selvfølgelig heller ikke forstå, dem som er pakket ind fra top til tå – slet ikke. Der er (igen) en diskussion omkring kvindelige sygehuspersonalers brug af de famøse tørklæder.

Brugt bliver de jo så, men prøv lige at se bioanalytikeren på fotoet. Hun er helt tydeligt en flot pige, der udover det her sorte tørklæde, der gemmer hendes formentlig smukke hår, har en kittel på, der tydeligt viser hendes nok så kvindelige former. Moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart bedre, når det gælder den slags. Jeg har også set helt unge piger, med tørklædet og så derfra og ned ligne noget HELT andet (uden at gå i detaljer). Så ryger ideen lidt for mig, men hvad ved jeg!

Men da jeg ikke skal bestemme udfra hvilke motiver de går med de her tørklæder, så skal folk der ikke vil behandles af dem, vel heller ikke stå til regnskab for, hvis de siger nej tak til at blive behandlet af dem? Det må vel være lige for lige i min bog. Helt og aldeles. Man kan ikke give valgfrihed den ene vej og ikke den anden. Sådan må det være. Et er sikkert, det handler ikke om hygiejne og hvad der er praktisk. Der ligger meget mere bag, og det er også det signal tørklæderne sender.

Til dem, som synes det er helt fint vil jeg sige. Hvis du kom til Iran eller et andet muslimsk land og bare teede dig som du plejer i Danmark, så risikerer, du at komme i fængsel. Så du indretter dig, og tager det famøse tørklæde på, hvis du VÆLGER at besøge landet. Der er et gammelt ordsprog der hedder:

Skik følge eller land fly

Danmark er ikke et muslimsk land, og vi har vores skikke, som de som gæster og tilflyttere må følge, hvis de vil være her. Ellers skulle de have valgt et andet muslimsk land, da de valgte at flytte. Ingen kan forbyde dem, at dyrke deres relgion privat, slet ikke. Men der må være grænser. Det siges, at der modtages tusindvis af klager om alt andet end tørklæderne. Men tror de virkelig folk tør klage? Det gør jeg så ikke.

Nedenfor kan du læse om emnet og danne dig din mening om emnet.
Links:

B.T.: Vil du behandles af en læge med tørklæde?Stop islamiseringen af Danmark – Artiklen der først blev offentliggjort….

TVmidtvest – Forbud mod tørklæder?

Politiken – Du kan skifte sygehuse, hvis de ansatte går med tørklæde

Kristeligt Dagblad – Tørklæder på hospitaler. Islam må ikke sættes over personligt ansvar

width=
Udsigten fra indkørslen til gården

width=

width=
Birgitte og hendes hoppe Unbeatable, som er fuldblod og galophest

Udsigten igen – det var en fantastisk dejlig aften

Jeg var i god tid, da jeg skulle afsted, så jeg havde tid til at stå af på Nørreport, og købe bolsjer til dem derovre i det Jydske hos Sømods Bolcher. Jeg elsker dem selv og de faldt også i god jord derovre.

Vel inde i toget, var der en, der havde taget min plads. En dame af udenlandsk oprindelse, pakket godt ind (læs: Hyllet i de så forkætrede tørklæder), og hun forstod ikke så meget som et eneste ord dansk, eller noget som helst andet end sit eget sprog, der på dette tidspunkt var uklart, hvad var. Jeg kaldte på togstewardessen, der fik forklaret hende, at hun skulle flytte sig. Så langt så godt. Denne dame kom til at spille en kedelig rolle på resten af turen, og her har jeg lyst til at skrive mangt og meget om integration eller i dette tilfælde EKSTREM mangel på samme, og når det så er så galt, svigt fra børn og familie. Men det lod til at pli og situationsfornemmelse og indlevelse også var en mangelvare. Historien som I nok skal få, når jeg iøvrigt har fået skrevet om turen, beskriver meget godt, hvorfor man kan blive noget så ~~træt~~ – pissehamrende irriteret, og i det mindste synes, at lære dansk må være et krav som minimum….

Nå, men ihvertfald så flytter jeg på et tidspunkt plads, kun for at måtte flytte tilbage igen, da mit nye sæde også er reserveret, og det gik da også. Og det er ikke fordi, jeg ikke ville sidde ved siden af damen. Forklaring på et andet tidspunkt.

DSB har åbenbart (?) ingen regler for, hvor mange, man må stoppe ind i toget udover siddepladser? Det er jeg nu ret overbevist om, at de har. At de så stopper alt for mange ind, så der står folk op og ned at gange og inde i kupeer, er voldsomt generende, for os, der har været forudseende nok til at bestille og betale for en plads – endda i stillezone . Tag jer sammen DSB. Det skal så siges at hjemturen gik langt mere gnidningsløst. Men næste gang tror jeg, at jeg vil spare sammen og unde mig selv, en fredelig tur på 1. klasse, så kan det være, man kan få lov at få lidt fred, for det kniber godt nok noget med folks diciplin og den slags.

På Skanderborg St. stod søde Birgitte og ventede mig, og vi begav os hjemover mod hendes og kærestens hjem – en rigtig bondegaard.

Aftalen var, at vi spiste middag der, og så derefter drog ud til deres sommerhus ved Ajstrup Strand. Det første vi dog gjorde var at lukke hestene ind. Et job, som jeg var tilskuer til. Ved den lejlighed fangede jeg Birgitte og hendes dejlige fuldblodshoppe Unbeatable.

Da vi havde sørget for hestene gik vi ind og satte maden i ovnen. Den havde Birgittes kæreste købt hos den lokale slagter. Kotteletter med bagt kartoffelmos, coleslaw og salat samt ovnkartofler. Det smagte aldeles dejligt, og et dejligt glas vin fuldendte det jo.

Aftenen sluttede der, da vi efter maden susede ud i sommerhuset, som ligger ved Ajstrup Strand. Da vi kom derud pakkede vi os ud, og fik os arrangeret på hvert sit værelse, og så sad vi og sludrede og drak vin, og så en film som jeg havde købt til Birgitte – Being Julia (2004), som er med Anette Benning og Jeremy Irons – dejlig film, og brilliant spillet. Den var således også Oscarnomineret. Bagefter var det tid at se dyner, for der ventede masser af oplevelser dagen efter.

width=
Udsigten den anden vej – marker, marker og flere marker