De sidste farveklatter


Blev fanget på vej hjem fra stalden i dag. Jeg cyklede nordpå til Taarbæk, hvor jeg havde lovet at tjekke noget, for en bekendt. Det blev gjort,men undervejs, fik jeg da også lige taget et par fotos af de sidste farveklatter.

Vel hjemme skal jeg til og i seng. Kroppen har ikke fundet ud af de der vintertider endnu, og jeg har været vågen siden 4.45 i morgen. Så selvsagt, er jeg nu helt smadret.

Måske det er trætheden, der gør, det anfald af negativitet og modløshed, der bredte sig som ringe i vandet alt for hurtigt. Jeg sover på det, og så er det nok gået over i morgen.

Kaffevisit

img_1161opt.jpg
Selvom klokken var henad 19.30 så var der stadig mennesker på stranden

Jeg blev enig med mig selv om, at i det her gode vejr, der var det værd at køre en tur til min veninde, og få en kop kaffe. Der er ikke langt, bare til Taarbæk, så en smuk tur langs med vandet. Min veninde og hendes kæreste har bygget om hele vinteren, og jeg havde ikke set resultatet, og nu var det på høje tid. Heldigvis gad hun godt, men selvom vi kunne have siddet ude, så foretrak vi indenfor. Det blæste en del. Men som det ses nedenfor, fejlede udsigten ikke noget. Kaffen var god, og senere faldt der også et glas vin af – slet ikke dårligt, og dejligt at se hvor flot de har fået det.

img_1170opt.jpg

Luksus og slidt charme

På vejen ned til min veninde, møder man dette hus. “Søholt” har altid tiltrukket sig min opmærksomhed og er lige den stil hus, jeg elsker. Før jeg blev voksen og bevidst om, hvad ting koster, har jeg sikkert forestillet mig, jeg skulle bo i sådan et. Ikke nødvendigvis lige ud til vandet, men et hus i stil med. Jeg kan godt lide vandet intet om det, men det har aldrig været “et must” for mig at bo ud til vand. Men jeg indrømmer gerne, at det har fået mere tiltrækning med årene – det med vand altså. Så nu kan jeg være glad, på 5 min. er jeg ved vandet.

Længere henne ad Taarbæk Strandvej ligger “Villa Maud” – bare det, at den hedder det, synes jeg jo er sjovt. Og så er det også en stil hus, jeg godt kan lide. Det står tomt og har gjort længe. Det er solgt for 17 mill. kr. og så ligger det bare tom. Men som vi talte om, så venter de nok på byggetilladelse og tilladelse til at rive den ned. Dortes kæreste er arkitekt, og synes sikkert jeg er skør, fordi jeg synes det er så charmerende. Men nyt er ikke altid bedre. Jeg synes jo det er synd og skam og elsker den “slidte” charme, men er også godt klar over, hvad det ofte dækker under ;)

På siden af selve “Villa Maud” ligger denne bygning, som så vidt min venindes kæreste fortalte, skulle være vundet i et væddemål, skilt ad, og fragtet til Taarbæk fra (tror jeg nok) Stevns, og samlet igen. Med nedrivningen forsvinder den slags facinerende historier. Den er ikke mindre charmerende end “hovedbyningen” og har også lige “det” der tiltrækker mig som en magnet. Grunden går helt oppe fra vejen helt ned til vandet, så der er en fantastisk udsigt fra baghaven. Hvor jeg ikke nåede om igår, men har været en anden dag. Skal prøve at luske derned en anden dag og tage lidt derfra også.