Valentineshilsen til alle jer


Tjah ingen stor hemmelighed, at jeg ikke har nogen “Mr. Right” at fejre Valentinesdag med i dag. Det er okay, og lige nu står der ligesom også andre ting på programmet, kan man jo roligt sige. Så at fejre er nok ikke lige det, der står øverst på min seddel uanset om jeg så havde haft. Men lidt omsorg og hygge og forkælelse, kan man vel altid bruge. Det er der så ikke så meget af – ikke på den måde ihvertfald.

Min Valentinesaften er indtil nu gået med, at lufte hund en times tid, og så skal jeg jo også have lidt aftensmad. Og hyggen, tjah den bliver her ved computeren. At Valentinesdag ikke kun er for kærestepar, men også er dagen, hvor man kan sende hilsener til venner m.m. er det vist de færeste, der tænker på. Men jeg tænkte på mens jeg gik tur, at jeg ville sende en hilsen her:

En stor og varm kærlig hilsen til alle mine dejlige venner, der støtter og opmuntre mig i en tid, der for nu at sige det mildt, er rigtig barsk. Jeg holder utroligt meget af jer, og I er guld værd, hver og en. Tak for det, og for alle gode tanker og hilsener, der stadig bliver sendt til far og jeg. Det hjælper altså – det gør det.

Jeg håber far snart vil være så meget “med”, at han også kan sætte pris på jeres support. Hermed prøver jeg at udtrykke tak for os begge. Vi har indtil nu vundet “slaget”, men mangler “krigen” som sådan, og der er lang vej igen, så vi er taknemmelige for forsat støtte. Tusind, tusind tak!

Langsomt…. og stor tak!

Vinder jeg kræfter og kommer mig lidt over virus. Den er der dog endnu, og nu bliver jeg altså her til den er borte. Så dagen i dag er også gået helt fredeligt. Jeg har blandt andet set “Ved du, hvem du er?” – med Peter Mygind, hvilket var meget interessant.

Dagen i går var fredelig og præget af hjemmehyggen. Meget af dagen gik med at se løb fra Sverige, hvor jeg synes der var mange fine resultater. Og ikke mindst kunne jeg lune mig ved et helt uhyrligt stort antal fødselsdagshilsener. Jeg kan ikke engang tælle dem, men alle skal have en stor tak for deres hilsen, både på sms, telefon, mail og Facebook. Sidstnævnte stod så ganske for hovedparten, men de var bestemt ikke mindre værdsat. Tusind, tusind tak til alle!