Tand nummer II og vinduer

I dag blev der aktivitet på flere fronter. Jeg skulle til tandlægen klokken 10.20 og have hevet tand 2 ud, og jeg kan ikke sige, at jeg glædede mig ligefrem. Det på trods af den smukke tandlæge. Men til det måtte vi jo, og det viste sig heldigvis, at det gik meget, meget lettere end sidst. Til gengæld gjorde det monsterondt at blive bedøvet. Det var sådan, at jeg var sikker på, jeg klemte hånden af klinikassistenten og jeg kom til at ryste over det hele. Jeg er ellers ikke pivet, men det gjorde godt nok ondt. Heldigvis er det relativt hurtigt ovre, når det så begynder at virke. Tandlægen havde helt ondt af mig, men tanden var så “on it’s best behavior” og kom ret let ud, og i et stykke. Den kom med hjem så den kan komme under hovedpuden til tandfeen. Den er med hjem, men tandfeer tror jeg nu ikke på længere, selvom min bror også mente, at det skulle den – altså under puden.

Da jeg havde været hjemme lidt bankede tømren på, og spurgte om det kunne sætte vinduer i hos mig. Jamen det kunne de da. Det var heldigvis i stuen, så jeg kunne lukke døren og ligge og slappe af i soveværelset og endda sove lidt trods larmen. Der er nu nye vinduer/døre i stuen og i morgen er det så soveværelse og køkken. Så jeg skal i seng nu, for jeg skal jo tidligt op, så de kan komme til.

Smerter er der heldigvis ikke mange af, og jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om, at få den ud. Tandlægen kunne også godt forstå mig, for chancen var altså ikke stor i forvejen for, at det (reparation af rodbehandling) ville hjælpe.

Han fik historien om min bror m.m., og synes jo også, det var fantastisk og det gør jeg også – stadigvæk. Så sent som i morges talte jeg med min bror, og han skrev senere, og spurgte, hvordan det var gået. Mere omsorgsfuld bror skal man lede længe efter. Og nu vi er ved omsorg – så også tak til alle de søde venner, der på Facebook har givet støtte og omsorg i det her tandhelvede som forhåbentlig nu er ovre.

En tand fattigere og roden til alt ondet

Jeg havde det, som jeg fortalte, faktisk fint i går, mens jeg var på banen. Men allerede, da jeg kom hjem kunne jeg godt mærke, at nu begyndte turen baglæns igen. En aftale jeg havde her til morgen, blev aflyst, for jeg var usikker på, hvordan jeg ville have det i dag.

Lige først synes jeg det gik okay, men det ændrede sig hurtigt. Inden det gik så galt nåede jeg at vaske to køkkenskabe og sætte på plads efter mit håndvaskecirkus. I går aftes, kom jeg til at mærke efter på den tand, hvor jeg synes, der var ballade ved tandkødet. Og hele det set-up med det tandkød forstod jeg heller ikke. Det føltes som om, der var knækket noget af tanden af. Så jeg tænkte at nu måtte jeg altså ringe til tandlægen, så jeg kunne få det tjekket om ikke andet. Så havde jeg da gjort noget.

Jeg render altså ikke tandlægen på døren, og det har mest sin rod i økonomi, men jeg kan godt mærke, at jeg vist skal til at være mere “på” i den sammenhæng. Heldigvis har jeg da haft nogen okay tænder, men nu var den altså gal. I mellemtiden var min gamle tandlæge holdt op og havde overdraget patienter til en anden tandlæge. Jeg havde tænkt, jeg skulle have en ny tandlæge, men nu fik jeg en helt automatisk, og jeg tænkte, jeg lige så godt kunne tjekke ham ud, nu jeg skulle til tandlægen. Som sagt så gjort.

Første gode overraskelse var sekretæren/klinikassistenten. Supersød og venlig og det siger rigtig meget. Jeg har jo før oplevet sekretærer, der var langt fra netop det. Nå, men så kom jeg derned og det var helt i tråd med telefonen. Så søde var de.

Så kom den flotte tandlæge ud og hentede mig i venteværelset. Dem der læser med her, ved jeg har den dejligste læge i miles omkreds. Nu er jeg sørme så heldig, at jeg har en ditto tandlæge – og jeg lyver ikke “Tall, dark and handsome” og så har jeg ikke overdrevet. Udover det, utrolig sød og behagelig og dygtig til det han gør. Den søde klinikassistent var også bare helt fantastisk og udover det også utroligt smuk.

Nå, men jeg kom ind og forklarede, hvordan det her var forløbet. Den her tand har gjort ondt on/of længe. Men nu gik den ikke længere. Han kiggede på den og fotograferede den og dommen var helt klar, den var flækket midt over, så ikke noget at sige til, at jeg havde ondt og været dårlig. Derudover var der betændelse. Han forstod slet ikke, hvordan jeg havde kunnet tygge med den!!

Der er var ingen anden kur mulig end at hive skidtet ud. Og det gjorde han så. Det var ikke bare lige, for det var en rodbehandlet tand, og når de har været rodbehandlet, går de nemt i stykker, og denne var ikke anderledes. Derudover måtte vi lige igennem lidt ekstra bedøvelse, for også der er jeg vanskelig. Min gamle tandlæge har været ude i, at h*n nær aldrig troede, h*n fik mig bedøvet. Så jeg advarede ham. Og jeg måtte have en halv dosis oveni, før vi kunne komme igang. Så var der gang i “hammer og mejsel” og jeg var bange for, at hele kæben røg med. Men nej kun tanden. Så det var noget af en ilddåb at starte ud med, men på trods det, var det meget positivt. De roste mig for min måde at tackle det på, så jeg var åbenbart også en dygtig patient. Win-win! Vi talte også om, at jeg måske ville ønske den re-etableret med et implantat, for det er en vigtig tand, der er røget. Den næstsidste i rækken. Men det kommer an på, hvor meget, jeg føler, jeg mangler den og ikke mindst, hvad det kommer til at koste. Lige nu skal der uagtet gå et pænt stykke tid før det må gøres efter dagens strabadser.

Hvad der så ikke har været win-win, har været smerter etc. bagefter. Jeg har haft ONDT, som i meget, meget ondt, men heldigvis har jeg smertestillende i huset, så jeg kan smertedække mig selv ganske fint. Men så bliver man modsat noget tummelumsk. Så jeg har siddet op i min seng (jeg måtte ikke ligge fordi det stadig bløder) og halvslumre, da det smertestillende endelig virkede.

Da jeg kom hjem ville jeg rigtig gerne se TV for at distrahere mig fra smerterne, men det kunne jeg ikke, for både mit TV-signal og internettet var gået, ligesom det varme vand. Det viste sig efter noget tid, at de kære håndværkere, havde pillet ved ting, de ikke skulle pille ved, så her for tre kvarter siden kom det retur, efter min underbo havde ringet til chefen og brokket sig og han selv troppede op herude. Min underbo var sød og ordne det og ringede til mig, at nu var det i orden.

Så det har været noget af den dag. Spise kan jeg dårligt og må næsten heller ikke – jo i modsat side, men man har heller ikke meget lyst. Det lykkedes mig at få en sandwich ned og en skål suppe.

Nu må det meget gerne gå den rigtige vej. Jeg savner min tid i stalden og ikke mindst selvfølgelig Kickermusen. Det er surt at gå glip af det sidste af den gode tid af sæssonen. Men det spørger flækkede tænder ikke om. Fotoet er fra min dejlige udflugt til Nykøbing Falster nyeligen og er på Falstersiden af Storstrømsbroen.

Endnu en stak

Så kom jeg til tandlægen, og fik ordnet det sidste. Noget af den her omgang var “på huset”, men den bagerste tand var ikke. Helt rimeligt, men jeg har forvejen jo en kæmpe stak girrokort liggende, så en stak mere, er bestemt ikke, hvad jeg har brug for. Men jeg havde jo brugt for at få lavet tænderne, og sådan er det. Det er bare ikke let på min indkomst, at se mig ud af det her. Men jeg må jo tage det et girokot ad gangen. Jeg vil slet ikke begynde at tænke på, hvad jeg kunne have brugt de penge til istedet. Det hjælper ligesom ikke, og min tandlæge har hjulpet så meget, hun overhovedet kan, det ved jeg. Men alligevel, surt er det altså, synes jeg.

Nu skal jeg hvile mig, inden jeg skal ned og se til de firbenede venner.

I hestenes tegn


Dygtige Percussionist, der vandt en pæn “sjat” penge på Derbydag i Norge i søndags

Dagen i dag, har stået på heste, heste og flere heste, og i så høj grad i selskab med ham ovenfor her.
.Hele dagen er gået med det, med en lille pause, hvor jeg lige var her og vende. Nu er jeg også mere end træt, og sunket dybt ned i den store stol efter et bad og noget at spise. Jeg er ved at gabe kæberne af led, så jeg må hellere smutte i seng.

I morgen står den på tandlæge for de sidste afsluttende manøvre i tandhelvede, der startede for nogle uger siden. Gudskelov holder alt sig på den helt rigtige siden af “loven” så imorgen kan begge tænder lukkes endeligt. Derudover, skal jeg bare slappe af og måske se en veninde, der er hjemme i Danmark på besøg. Men bliver det, bliver det meget kort. Kan I sove godt. Det tror jeg, at jeg gør.

Tandlægens værste mareridt

Idag skulle jeg til tandlægen. Det var sådan set på høje tid, for det har mudret og gjort ved, siden hun tog på ferie. Til sidst var det regulære smerter, der sendte mig lukt op i den lysekrone, jeg ikke har. Det føltes som om, det var den tand, der allerede er rodbehandlet, men det viste sig selvfølgelig (den er jo død, når nerven er ude), at være den bagved, hvor jeg fik lavet en plombe som det sidste skud på stammen af tandlægemareridtet. Den bagereste var så dårlig og måtte også rodbehandles for at få ro på tropperne, og efter alle de her bedøvelser, jeg fik igen, så gik det som smurt.

Iøvrigt er tandlægen også slemt ked af, at hun skal mishandle mig sådan. Jeg er uhyggeligt svær at bedøve, og nu kender jeg jo turen, så idag kunne jeg sige til hende efter stort set hver sprøjte, at hun godt kunne give mig mere indtil jeg havde fået ihvertfald 5. Er lidt i tvivl om, om jeg fik 6, men uanset, så er jeg så fuldstændig bedøvet nu. Helt op i øjet. Og imorgen ved jeg godt, hvis hoved der er helt smaderet imorgen. Nu ligger jeg så her på min sofa og venter på bedøvelsen fortager sig, så jeg også kan få noget at spise. Det har været en begænset fornøjelse, når jeg kun kunne tygge i den ene side, og skulle passe på alt flydende ikke kom forkert også.

Update kl. 22.50 – Jeg gruer. I skrivende stund, har jeg vildt ondt igen – i den rodbehandlede tand. Mere end jeg frygter vil gå over til i morgen. Hvis det holder stik, så skal jeg på hele møllen en gang til imorgen. jeg orker det næsten ikke 🙁 Vi må se.

Søndagssimren


Kastellet

Jeg tager en dag mere i det stille gear. Jeg kan godt mærke at de sidste ugers noget voldsomme begivenheder, har taget på kræfterne. Derudover er her lige nu så mørkt, at jeg forledes til at tro, det er midt vinter, og regner gør det også. Ikke ligefrem animerende for udendørs aktivitet. Så jeg bliver i min “hule” og ser Svensk Derby og hygger mig.

Helt bortset fra vejret, så fortsætter mit tand”held”. Den tand, jeg fik rodbehandlet gør knuder ad hulen til. Død er den ihvertfald ikke skal jeg hilse og sige!!! Skal til tandlægen i morgen. God søndag til jer.

En tandlægetur – igen

Himlen var usædvanligt blå i dag. Smukt var det! Knap så fedt var det, at jeg skulle til tandlægen, fordi jeg igen havde tandpine. Efter lidt efterforsking, viste det sig, at det er tanden ved siden af den, der allerede er blevet ordnet. Jeg skal jo som det vil være faste læsere bekendt, være møgbesværlig. Det gælder også, når jeg har tandproblemer. Hvorfor vides ikke, men mine kæber, er åbenbart anderledes bygget end de flestes, for det er helvede hver eneste gang, jeg skal bedøves. I dag måtte der fem sprojter til, før jeg var bedøvet nok til, at den gamle plombe kunne bores ud. Det tog sin tid, for det var jo hver gang håbet, at det gik, men ak nej, først efter fem gik det. Nå men ud kom plomben, som er gammel og slidt og nedenunder, var der også i denne tand en revne. Ikke så stor som i den anden tand, så vi håber og beder til, at nerven ikke er beskadiget. Hvis ikke, så undgår jeg jo rodbehandling. Men min stakkels kæbe ovenpå den omgang. Jeg skal ringe min tandlæge imorgen og sige, hvordan det går. Hun er der nemlig sidste dag imorgen, og så går hun på fie ugers ferie.

Bortset fra det tandcirkus, så har dagen budt på den glædelige ting, at jeg da endelig fik min printer installeret og til at virke her på den bærbare. Skidt er det dog, at den stationære, har det meget mindre end godt. Hvad hulen gør man som fattig, når behovene for større investeringer står i kø, og alle skal bruges. Foreløbig holder jeg vejret med hensyn til computer og skyder det fra mig og nirkler mig igennem, men også en ny cykel, komfur, markise, og elinstallationer, er ting jeg gerne skal finde penge til indenfor overskuelig fremtid. Nå, vi må se, en ting ad gangen. Imorgen skal jeg så se, om jeg kan få skrevet noget af alt det ud, jeg skal og iøvrigt have ordnet flere fotos, men først skal jeg i stalden og til lægen. Lægen går også på ferie fra imorgen, så der skal lige provianteres medicin og lidt. Det er snart sengetid, jeg skal tidligt op. Sov godt derude.

Eftervirkninger

Idag føler jeg for alvor eftervirkningerne af min rodbehandling. Det føles som om, at jeg er blevet ramt af en lastbil i den tand/kæben. Jeg kan ihvertfald ikke tygge med den og hovedpine har jeg også. Godt, at jeg intet skal idag og kan holde mig i ro. Men jeg gad vide, om det skal føles sådan? Jeg skal jo til tandlægen og have lavet tanden helt færdig imorgen, og det har jeg da slet ikke lyst til.

På fornemt visit


Katrine med Finish sidste gang han startede og blev 2.

Solen skinner og kaffen er varm og god. Jeg har sovet godt og i eftermiddag kører jeg på besøg hos verdens dejligste – ikke kat, men hest – elskede Finish – sammen med Katrine, som også er meget, meget glad for “det røde spetakel”. Der er indkøbt anselige mængder gulerødder, og kamerabatteri er sat til opladning. Så alt er parart.

Først skal jeg dog lige have tjekket den her dumme tand, som gjorde knuder forleden igen. Den er holdt op, og fra en veninde, der har forstand på de dele, har jeg fået at vide, at den godt kan give sig lidt i helt op til nogle uger, fordi nerven ikke kan lide den nye fyldning. Men nu har jeg en tid, så tager jeg lige en sludder med tandlægen ihvertfald. God solskinsdag til jer derude 🙂

En ommer

Det lader til her mandag morgen i noget, der bestemt ikke er morgenens klare lys, men et mørke, der kræver tændt lys og megen optimisme, hvis det skal kaldes forår, at både vejret og den tand er “en ommer”. Suk! Så first things first – at ringe til tandlægen!