Det vár en ommer


Som jeg fortalte for noget siden, var jeg til tandlægen på grund af en slem tandpine. Så langt så godt, men jeg kom da til at rende et par gange før, det faldt lidt til ro. Først ny plombe og reparation af revne i tanden. Så var det overstået! Så skulle den files til – den var for høj. Så troede vi, at det var enden på den historie.

Men ak og ve, der gik ikke længe, så begyndte den at mudre lidt igen. Det kan den godt gøre, men istedet for at blive bedre, så blev det værre. Jeg render jo ikke for pjat, og jeg håbede jo selvfølgelig også, at det ville gå over. I sidste uge måtte jeg erkende, at det ikke gik over, så en tid blev booket til idag.
Nu er jeg så hjemme med en rodbehandlet tand og godt skæv i kraniet. Hvor meget pengepungen er lænset for, vides endnu ikke. Jeg skal derop torsdag og have lukket den helt – suk!