Endnu en variant


Jeg havde flere ting i køleskabet, der skulle bruges. Især var der to butternutsquash, som jeg var i tvivl om overhovedet duede mere. De var fra mit seneste containerfund inden jeg tog afsted. De kunne klart ikke bruges med skræl. De så meget lidt appetitlige ud. Men jeg er glad for, at jeg ikke “skuede hundene på hårene”, for nedenunder var de smukt orange som altid og helt fin på nær en plet hist og pist. Men klart sidste chance for at bruge. Resten blev skåret i tern og smidt i fryseren, osten var i mellemeste lag Gouda i skiver, der var ved at blive kedelig og øverst revet rød cheddar – så ingen spild af mad her! Purløgen – den er fra altanen!

Derudover var der de to sidste bagekartofler fra sammen fund, så jeg brugte 3/4 squash og de to kartofler og brugte den samme metode som sidst, fra

Brdr. Prices Tartiflette.

Jeg vil næsten sige, at det er bedre med squash end med selleri. Så blev jeg så klog. Jeg vil tro at også jordskok kunne smage godt. Det må prøves en anden gang, ligesom almindelig squash også kan bruges fint. Det er selvfølgelig ikke den originale Tartiflette, som “kun” kalder på kartoffel, men der er jo ingen der siger, man ikke må prøve noget andet, hvis man har lyst.

Brdr. Price Tartiflette med et tvist

Jeg havde købt bacon forleden af samme grund. Her i disse mine “stille dage”, ville jeg have Tartiflette, som jeg rigtig godt kan lide, men ikke spiser så ofte. Men når jeg så gør, nyder jeg.

Sidst jeg lavede (længe siden), var det en anden opskrift, men fremgangsmåden er den samme. Nu valgte jeg så Brdr. Price’s dennegang, og det blev det ikke dårligere af.

Mit tvist på retten bestod i, at jeg jo her inden, jeg skal afsted, har nogle madvarer, der skal bruges. Blandt dem en bid selleri, så den kom med i Tartiflette’n dennegang, og det smagte helt fint.

Til den dejlige gratin, spiste jeg en salat af rucola, iceberg, tomater og lidt grøn peber overhældt med rapsolie blandet med lidt limesaft, salt og peber. Det var rigtig lækkert og kan varmt anbefales. Nu skal jeg ind og slå mave. Har spist for meget af den dejlige mad, og er træt faktisk.