11. september 2001 – 10 år

Det er i dag 10 år siden, det helt utænkelige skete. De skrækkelige billeder af Tvillingetårnene, der styrtede til jorden og ikke mindst alle de mennesker, der var i bygningerne, der måtte springe i døden eller lade sig gå til i faldet. Uanset, var udfaldet det samme – døden. Tænk at have stået der med visheden om det. Det er næsten ikke til at bære at tænke på. Men vi skal tænke på det, og især på dagen.

Hvad er der så sket siden, og hvad har konsekvenserne været af det? Tjah, vi kender alle den forhøjede sikkerhed i lufthavne og mange andre steder, hvor der ikke skal nær det samme til før alarmberedskabet ryger op i RØD. Her har jeg persoligt været ude for en (heldigvis) falsk bombealarm på stationen lige ved.

En langt alvorligere følge af den forfærdelige hændelse er, at mange af de brandmænd, der reddede folk ud fra ruinerne, og gravede de døde ud, nu bliver alvorligt syge. Flere hundrede, er allerede døde. Kilden er støvet fra ruinerne, som giver cancer og lungeproblemer. Derudover kommer efterdønningerne fra alle dem som mistede nogen ved det oprindelige angreb, eller som stadig lever med traumer fra det i en eller anden form.

Uanset, hvor stor vi synes effekten er af angrebet her 10 år senere, så skal det aldrig glemmes, og heller ikke de tanker, kræfter og ideologier, der lå bag det frygtelige angreb. For selvom mange af dem, enten blev slået ihjel ved selvmordsangrebet 9. september 2001 eller ved nogen før eller senere, og nogen andre taget til fange og dræbt på anden vis, så er der med garanti masser, der gerne tager over, hvor de andre slap.

Ground Zero er her 10 år efter næsten stadig bare det, og der er kun bygget en bygning på sitet sådan rigtigt -7 World Trade Center. To bygninger er i konstruktionsfasen lige nu – One World Trade Center and 150 Greenwich Street (kendt som: Four World Trade Center). Dette er bemærkelsesværdigt eftersom de to originale tårne kun tog 3 år at bygge fra start til slut. Du kan læse mere om genopbygningsplanerne på Wikipedia.

Lad os håbe på en dag uden voldlige markeringer af denne så triste dag, og at vi forhåbentlig aldrig skal opleve noget lige så skrækkeligt igen. Dagen vil blive markeret på mange TV-kanaler i dag, ligesom i medierne generelt. Her kan du se en fotojournalist genopleve sine egne levende billeder fra dagen.

Weekenden opsummeret

Det har været en meget underlig weekend. Som om vejret vil være soledarisk har det regnet uafbrudt nu i tre dage her ihvertfald.

Weekenden startede med løb i Sverige i går og det så jeg selvfølgelig på computeren. Dagen gik med diverse gøremål både online og ellers. Jeg har faktisk meget godt fod på tingene herhjemme nu. Dog skal støvsugeren lige i sving i morgen, men det er da til at overse.

Katastroferne har væltet frem af “gemmerne” her siden fredag, hvor de forfærdelige hændelser i Norge udfoldede sig. Derudover er der forfærdelig tørke i Afrika, En busulykke i Kina også med rigtig mange ofre og også en hedebølge i USA, har krævet dødsofre. Så der er rigeligt at tage fat på.

Som om vi ikke havde rigeligt at forholde os til, gik sangerinden Amy Winehouse også hen og døde i går. Selvfølgelig er det skrækkeligt, at et ungt menneske går hen og dør. Når det er sagt, så er hendes død set i forhold til alt det andet, et pint menneske, der et sted selv bad om at få den fred. Hun er en af rigtig, rigtig mange narkomaner. Hun var en rig narkoman, men ikke desto mindre narkoman. Hun er forsøgt hjulpet igen og igen, og intet har virket. Hun er desværre langt, langt fra at være den første det her sker for (vi kunne skrive en liste så lang som et ondt år, hvis det var det), og hun bliver heller ikke den sidste. Det eneste jeg kan sige er “Hvil i fred” og inderligt håbe, at det gør hun, og andre plagede sjæle. Som med de mange ofre for terror, bomber og andre forfærdeligheder, så tror jeg personligt de har det godt. Det er de efterladte, der bliver ramt helt ekstremt hårdt, og det er dem, vi skal tage med i vores aftenbon, og bede om sjælefred for.

Dagen i dag bragte – tro det eller lad være – mere regn. Eller det vil sige, den holdt jo aldrig op. Er godt nok spændt på, om det fortsætter i morgen eller hvad. Nå, men jeg fik skrevet indlæg her og har bare hygget mig med at sludre med veninder, og venner på telefonen – sådan en rigtig søndag, og så så jeg igen løb på Dantoto. Skulle have været på banen, men i det vejr, orkede jeg ganske enkelt ikke. Og jo mere jeg betragtede mudderbadet dernede, jo gladere blev jeg for, at jeg var her. Iøvrigt måtte jeg også i morges finde de tykke lange strømper frem og den uldne sweater – jeg fryser!! Håber ikke, det var den sommer.

Helvede set fra Himlen

Du husker formentlig også dagen ganske som var det igår. Jeg gør ihvertfald. Jeg kan fortælle nøjatigt, hvor jeg var, og hvad jeg lavede, og hvordan det føltes. Det er godt, for det må ikke glemmes. Der er frigivet nye fotos fra den dag, og var det ikke fordi de skildre en så gigantisk katastrofe, ville jeg sige, det var fantastiske flotte fotos. Som det er, skildre de en rædsel og gru helt ufattelig, og minder os om, aldrig at glemme.

Julefred – nej det kan ikke siges!

Det har ikke kun været en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår. Allerede inden vi næsten har sunket anden og startet det nye år, hvad sker der så ikke. Dem der ellers forsvarer i hoved og så videre, har sjovt nok meget svært ved at finde ordene frem i denne anledning. Og mordforsøg er godt nok også svært at bortforklare, ligesåvel som endnu et flyattentat!

Til fri fortolkning, hvis man skulle være så naiv og tro at alt er den rene Juleidyl!:

Forsvundet 4-årig pige på vej til Irak

Obama giver al-Qaeda skylden for flyattentat

Anholdt mand var del af terrornetværk

Tegner har levet med trusler i flere år

Relaterede blogindlæg:

Anna Lyttiger – Kurt Westergaard forsøgt myrdet af gal somalisk islamist

Kurt Westergaard: Minhaj-ul-Quran førdømmer terrorforsøget

Altermedia – Drabsattentat imod Kurt Westergaard

Balder Blog – Denmark: Mohammed Cartoonist Kurt Westergaard attacked by Somali immigrant
Every Kinda People – Vi ljuger för oss själva

Syriana (2005)


George Clooney spiller CIA agenten Bob Barnes, som har arbejdet loyalt i Mellemøsten for CIA i mange år. Rollen indbragte en Oscar for bedste birolle 2006

Jeg så som sagt filmen igår morges, som led i min afslapningsdag. Det lader til, at denne film har været meget omtalt, da den kom frem her i Danmark i 2006. Det er altså gået min næse forbi, men det var også et tidspunkt, hvor jeg stod midt i overvejelser omkring flytning og meget mere, så ikke så underligt. Ihvertfald bedre sent end aldrig i forhold til at se denne helt geniale film. Det tog mig lidt tid, at fange, hvad der foregik og jeg måtte lidt frem og tilbage indimellem for at fange nogen ting. Dette skyldtes også til dels, at jeg ikke kunne få tekstningen på DVD’en til at virke af en el. anden grund. Men da jeg først lige fangede hovedtemaet, så var der ingen problemer i det.


Matt Damon spiller energi-analytiker Bryan Woodman, der senere bliver rådgiver for Prins Nasir (Alexander Siddig)

Det er en meget fængende film, og man sidder helt bogstaveligt ude på kanten af stolen for at følge med i den. Det gør man dels fordi det er spændende, men også fordi at man er nødt til det, fordi filmen kører så hurtige skift mellem scenerne, at hvis ikke man gør, så mister man hurtigt noget. Det er den eneste hage ved den, at det måske går lige stærkt nok.

Men det vigtigste gør den. Den stiller nogen vigtige og debatskabende spørgsmål, omkring måden verden drives på, og de mekanismer, der går i spil. Det er sagt langt bedre af andre, end jeg kan gøre det her. Så læs der, og det er som talt ud af min mund. Jeg vil klart anbefale filmen og jeg er meget glad for, at jeg blev gjort opmærksom på den. Så tak til Leif!

Filmen bygger iøvrigt på en bog af den virkelige CIA-agent Robert Baer – “See no evil” – På dansk “Blændet“. Både film og bog kan også lånes på biblioteket! Bogen er udsolgt fra forlaget på dansk.
[xrr rating=5/6]

Flere links:

Anmeldelse på dr.dk

Filmens Hjemmeside hos Warner Bros.

Se Trailer til filmen her:

Syriana (2005)


George Clooney is the CIA agent Bob Barnes, who loyally has worked for many years for the CIA in the Middle East. The part gave Clooney an Oscar for best supporting act in 2006

I saw the film yesterday morning as a part of my relaxationday. Appeareantly it was very publicised in 2006 when it came out here in DK. I haven’t noticed, but at the time I was preoccupied with moving and stuff, so no wonder. Better late than never to get to know about this genious film. . It took me a little time to catch the point here and I had to move a little back and forth to get it. That was partly due to the fact that I couldn’t get the subtitles to work for some odd reason. But when I got the general idea I was fine.


Matt Damon is an energy analyst Bryan Woodman, who later becomes adviser for Prince Nasir(Alexander Siddig)

It’s a very cathing film and you’re sitting at the edge of your chair to follow it. That’s partly because it is exciting and partly because it’s a fast moving film, so you have to if you don’t want to miss vital parts of it. That’s the only critique I have of it, that it might be moving a bit too fast.

But it does the important part. It is asking some very important questions that should be the base of much discussion about the way the world goes around and the mechanisms that is in play.

It has been er said far better by others, than I can do here. So read it and it’s out of my mouth. I will recommend the film very highly and I’m pleased that it was brought to my attention.

The film is based upon a bok by the real CIA-agent Robert Baer – “See no evil”. Both the film and the book can be borrowed in Danish Libraries.

Rating/[xrr rating=5/6]

More links:

Review in the Rolling Stone

The films website at Warner Bros.

See the Trailer here:

Eftertanker

De brændende Tårne

Her et par dage efter 11. september undre jeg mig over den manglende deltagelse i blogland. Jeg har kigget mig lidt omkring i forsøg på at finde indlæg på den konto, men det er sørgeligt få. Jeg har kun fundet 2 blandt blogge jeg sådan besøger regelmæssigt, og det er her:

Amerikansk Politik

Som er enig med mig, og endda bruger et af de samme billeder, som jeg brugte i mit indlæg. Og ja man kan indvende, at det var så meget igen, at kalde det et indlæg, for jeg skrev jo ikke noget rigtigt. Men jeg følte at min billedkollage sagde det hele – vi skal da videre, hvilket vi også er kommet, men vi skal aldrig, aldrig glemme, ligesåvel som vi aldrig har glemt 2. Verdenskrig og den konflikt.

Et andet indlæg var hos To Sommerfugle, som bagataliserer alle de her menneskers død. At folk dør af andre ting, og i større målestok af andre ting, refærdiggør da ikke den afskyelige handling el. tabet af fædre, mødre, børn o.s.v. Det indlæg forstår jeg simpelthen ikke – desværre. At håbe på noget bedre er altid godt, men at tro, at ved at “lege struds” og ignorere truslerne (som der er kommet nye af for ganske få dage siden), så forsvinder det nok, og så sker der nok ikke noget, er efter min mening naivt. Der er vel ingen der i deres rette sindtilstand ønsker krig, men kigger man historisk på det, så er det utopi at tro, det nogensinde vil stoppe, og det bliver ihvertfald heller ikke Al-Queda der stopper, så meget står helt fast.

Heldigvis var de da OBS på det i medierne, men skal de manglende indlæg omkring i blogverden virkelig afspejle at folk har glemt, og er ligeglade…. det håber jeg ikke! Jeg går ikke i frygt hele tiden, og har ikke gjort i de 7 år. Så kan man jo ikke eksisterer. Men jeg er da meget bevidst om, at der er risiko for, at også vi her i DK rammes. Mit indlæg handlede nu mere om respekten også – respekten for dem, der på tragisk vis mistede livet den dag. Prøv at forestille dig, at du var en af dem, der sprang ud helt deroppe fra…… Nej glemme skal vi aldrig!

Og så fandt jeg et indlæg, som siger det så fantasktisk også:

Anna Lyttiger

Hun nævner iøvrigt en ny trend, som jeg synes, er en rigtig sød idé – at sætte 2 lys i vinduet om aftenen den 11. september. Jeg fik en sms om det, og jeg gjorde det med det samme. Lad trenden brede sig næste år – forhåbentlig!