Panang Curry med mini auberginer

Jeg lovede jer opskriften på Panang Curry for nogle dage siden. Som ofte spænder helbred, tid og kræfter ben for mig.

Men lad mig starte med begyndelsen. Jeg mener, alle der har fulgt med her, har formentlig en ide om, at jeg elsker karry i alle afskygninger. Dog ikke for stærkt, men ellers er konceptet lige mig. Når det er sagt, har min grænse for det stærke rykket sig, men jeg er ikke til noget så stærkt, at jeg får blæst hovedet af, slet ikke. Men man kan jo selv regulere.

Grunden til, at jeg faldt over Panang Curry, var min gode veninde, der var blevet helt besat af det. Hun spiste det næsten dagligt lige en overgang. Og eftersom jeg jo deler hendes kærlighed til karry i alle afskygninger (og meget andet), så måtte jeg jo undersøge dette nærmere. Hun lavede en variant med kød, men det jo ikke afgørende for en god Panang. Det der giver den autentiske smag, er Panang Curry Paste. Jeg skulle så finde en, der ikke indeholdt fiskesauce og andre ubehageligheder. Det findes så også, og jeg fandt den her, men den fås formentlig hos diverse invandrebutikker etc. Den kan sendes, men koster “en krig” i porto, så det er lettere et finde den i en butik nær dig eller bestille 50 g istedet, bare for at prøve først.

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville elske den, men jeg tog toget ind og hentede en bøttefuld, som er nok til længe! Da jeg nu var derinde, fandt jeg også de miniauberginer, jeg også kom i, ligesom Sugar Snap Peas. Når det er sagt, så kan man sagtens bruge almindelig aubergine, ligesom man kan komme næsten alt i, og det vil smage dejligt. En af de opskrifter, jeg fandt kaldte på broccoli, og det ville være super at komme i, men nu lavede jeg, med hvad der var i huset. De sprouted brocoli er købt efter jeg lavede den oprindelige portion og sereveredes ved siden af til portion 2.

Panang Curry
(2 personer)

1 spsk rapsolie
1 hakket løg
1 spsk presset hvidløg
1 spsk presset frisk ingefær (på glas)
1 spsk Panang Curry Paste
1 spsk rørsukker
½ spsk soyasauce
2 spsk limesaft
½ dl ristede usaltede cashewnødder
½-1 rød peber afhængig af str.
1 dl svampe i tern – her Portobello
1 hakket løb
4 spsk frisk basilikum
100 g fast tofu i tern
10 sugar snap peas
1 dåse kokosmælk

  • I en seperat pande brunes tofu i tern, miniauberginer og svampene i lidt olie og sættes til side til senere
  • Varm Olien
  • Tilsæt ingefær, løg og hvidløg
  • Steg til let brunet
  • Rør currypaste
  • Rør kokosmælk , sukker, limejuice, cashewnødder og soyasauce i, og skru op til medium varme og tilsæt evt. mere limejuice efter smag
  • Tilsæt grønsager, tofu, aubergine og basililkumblade og kog indtil tofu er varm
  • Pynt med knuste cashewnødder og basilikiumblade
  • PanagCurryMobilfotoopt2

    En firkantet løsning

    Kender du de her Thai-cubes? Gør du ikke, så er du blevet snydt for noget godt. Ihvertfald efter min mening. Indrømmet, at lave sådan en omngang thai-ting selv, tager ikke mange sekunder. Dog flere end det tager at smide denne i mikroovnen.

    Og ja, jeg indrømmer, jeg har sådan en tingest! Jeg er kun et menneske, og selvfølgelig levede vi i den idelle verden, stod jeg og lavede ernæringsmæssig korrekte velsmagende måltider HVER dag, til hvert måltid. Jeg ved ikke med dig, men jeg lever altså i virkeligheden fremfor den idelle verden.

    Og virkeligheden byder mig, at jeg ofte ikke har energien til at lave mad, endsige tænke tanken næsten. Og så er den her en god løsning. Man kan selvfølgelig (hvis man orker) koge nogle grønsager til, og således få et lidt mere afballanceret måltid. Men det smager godt. Jeg har prøvet 3 varianter, men det er denne, der ryger i kurven hver gang (ikke at det sker SÅ ofte, men når det gør). Find din, og hav en løsning på de der dage, som du måske også har…. De fås i bl.a. Netto til en 20,-‘r.

    Dette adstedkom så lige den næste afstemning også:

    [poll-id=22]