At sige tak og en før-Julefrokost

Jeg synes på trods af gebrækkeligheder, jeg har meget at være taknemmelig for. Ikke mindst, har jeg stadig min gamle far, som nu dog bliver ældre og som altid, men især skal man være taknemmelig for hver dag. Uanset skulle jeg have ham til noget frokost/middag whatever her i december, men nu havde jeg lige overskuddet her nu. Oveni var det Thanksgiving i går, og det passede så ganske fint, at det kunne blive i dag, hvor jeg kunne hente det dejlige mad i små partier, hvor man ellers skal købe 10 portioner, og så mange havde jeg jo dårlig brug for i denne omgang. Klik på screenshot ovenfor, for at komme til Julefrokostsiden og se mere.

Min telefon har navigation, og normalt har jeg ikke de store problemer med det, men i dag drillede det mig. Normalt sætter jeg den igang herhjemme og så kører det derudaf. Jeg kunne ikke få den til, at gøre som den skulle – selvfølgelig, når man skal være et sted til et bestemt tidspunkt. Oveni var trafikken rædselsfuld, og da jeg ikke kører så ofte, havde jeg fuldstændig undervurderet den. Suk! Man kan næsten sige sig selv det, en fredag op til Jul (sådan da). Derudover var der selvfølgelig x-antal vejarbejder på vej derud også, og det ved vi jo, det fremmer ikke ligefrem noget.

Frem kom jeg, godt stresset efter at have sat den *BIB* navigation igang ca. 10 gange. Heldigvis vidste jeg jo nogenlunde, hvor det var, så jeg kørte så derud omkring og så satte jeg den til for sidste gang, og så ville den godt (Thank God!). Det var nær ved, hvor en meget god ven af mig boede, inden han henlagde sit liv til varmere himmelstrøg, så det var lidt heldigt.

Vel fremme hos Plantepusherne (blog og website, hvor mange af opskrifterne iøvrigt ligger, skulle du have lyst til at prøve selv) blev jeg modtaget af et hold unge friske fyre, der var supersøde og bød mig en kop kaffe, og det var lige, hvad jeg trængte til, ovenpå den køretur. Da jeg havde stået der lidt, kom en anden kunde, og vi fik en sludder – rigtig hyggeligt.

Så kunne jeg drage af med det dejlige mad, og efter et stop på vej hjem efter et par øl og lidt, så kom jeg hjem og skulle faktisk skynde mig, for at blive færdig til jeg skulle hente far.

Maden var superlækker. Der var 3 store stykker smørrebrød:

1 stk. med “sild” (auberginer behandlet, så de smager sildeagtigt, men meget bedre) Karrymarinerede bagte auberginer m. salat, syltede rødløg, æble og purløg

1 stk. med “fiskefillet” Sprøde panerede pastinakfileter m. salat, hjemmerørt remoulade med picklet grønt, rødløg, kapers, citron og frisk dild

1 stk. Krydret postej m. salat, sky, syltede rødbeder og agurk

Dernæst var der lune deller med en rødvins/champignonsauce og hvide og brune kartofler, hjemmegjort rødkål og broccolisalat

Og som dessert Risalamande med lun kirsebærsauce

Unødigt at sige, at jeg kan trille nu! Tusind tak for mad!

Desværre var far ikke helt frisk, så han er gået for ca. 1 time siden. Nogen influenzaagtigt – nu håber jeg ikke, han smitter mig, for det orker jeg simplethen ikke!!! Og så håber jeg, snart han bliver frisk igen. Han nød dog maden meget, og det vil vi gerne gøre igen, og jeg vil heller ikke tøve med at invitere vennnerne på “en omgang”, skulle det være en anden gang, hvor jeg synes, jeg har lyst til at holde fri. Men det kan også være, jeg lader mig inspirere og går i køkkenet selv, men det er en del, at stå med. Vi får se, men det var ihvertfald meget velllykket.

Nu vil jeg have en G&T og sætte mig og slappe helt af og nyde, jeg intet skal i morgen udover hygge og pynte til Jul – er det ikke skønt? God weekend.

Weekendlinks

Som I ved, har jeg ikke haft det så godt. Sjovt nok vågnede jeg her til morgen og det er bedre, omend stadig ikke helt godt, men jeg har ikke ondt som sådan, men får det hurtigt. Så skriver dette i etaper, så det ikke bliver for meget. Det bliver det hurtigt.

Det er søndag, en dag, hvor jeg plejer at slappe af, men lige p.t., er der for meget der skal ordnes, så jeg prøver at nusse rundt og få ting sorteret og på plads, hygge mig lidt her, se lidt TV, og senere skal jeg se løb fra Stockholm. Racerponyen skal prøve at gøre god figur deroppe. Han gør nu altid en god figur, men I ved, hvad jeg mener. Mens jeg har været væk har jeg været faldet over lidt, jeg tænkte I også kunne have glæde af, og det kommer her.

Det er græskartid. Selv elsker jeg græskar og der er super mange dejlige måder at bruge dem på. Ikke mindst er det også Halloween-tid og til sjove udskæringer. Her får du nogle sjove ideer til, hvordan du kan udskære dit græskar.

Et er sjove udskæringer, de skal også spises. Her er lidt opskrifter med græskar. Curry med Græskar og Selleri, den superlækre Grønsags-couscous. Seneste har jeg også fundet spændende opskrift i min nye kogebog på muffins også med græskar.

Nu vi er ved det med amerikanske traditioner, så er det også Thanksgiving, og vil du have en hel stak af sunde og lækre veganske opskrifter enten til Thanksgiving eller du vil have nogen, du kan bruge til Jul eventuelt, så er 75+ Whole Foods, Healthy Vegan Thanksgiving Recipes et godt bud. Skal du bruge hjælp til at oversætte så smid mig en hilsen og jeg hjælper gerne. Desværre er det sådan, at selvom der kommer flere danske veganske blogs, så er England og USA altså foran på den led, og jeg læser og finder inspiration på rigtig mange af de udenby’s sites.

Det er efterår rusk og regn og kulden nærmer sig, og hvad bedre end comfortfood. Her er en stak med afsæt i Sydstatsmaden i USA.

Jeg ser ikke ofte nyheder på TV. Det er faktisk sjældent efterhånden, men jeg læser aviser online. Det var sådan, jeg blev opmærksom på en ny film med både Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger, og de kan overraskende godt lide filmen, som går i biograferne i øjeblikket. Som vanligt venter jeg tålmodigt på, at den kommer i TV eller ser på DVD.

Sidst, men ikke mindst, lidt inspiration til en rejse – ihvertfald for mig. Jeg har aldrig været på Santorini, Grækenland, men efter at have set denne strålende stribe af fotos, er jeg ikke i tvivl om, at det skal jeg. Udover de fantastiske fotos fra Santorini, så indeholder linket en opskrift på Santorinian Tomato Fritters (Tomatokeftethes). Bloggen er vegetarisk, men hvad der er vegetarisk, kan også laves vegansk, så jeg beholder bloggen for inspiration i min reader, og ikke mindst er de smukke fotos jo værd at kigge.

Jeg håber, du måske også, har kunnet bruge noget af inspirationen her i disse links. Som altid, er din kommentar meget velkommen nedenfor. God søndag.

Taknemmelighed

Det er Thanksgiving i dag! Og selvom jeg er ret så irriteret over, at jeg stadig kæmper med virus, og det altså ikke (ganske som ventet desværre) er noget, lægen (var der i dag) kan ordinere antibiotika for, så er der meget at være taknemmelig for på en dag, som ellers har været rimelig grå og trist.

*De to ænder, jeg vandt til Julebanko – dermed muligheden for at invitere gode mennesker til middag på et tidspunkt.

*At jeg ved seneste besøg hos speciallægen intet fejlede, andet end en recept kunne klare

*Gensyn med gode venner i stalden i dag, omend jeg ikke lavede alverden, andet end hygge

*Min søde læge, der altid er hyggelig at besøge, selvom han ikke gjorde så frygtelig megen gavn idag – fik dog en recept på hostesaft, så lidt godt på den front skete der dog

Der er meget mere, jeg kan være taknemmelig for, og det er jeg også, men derfor vil jeg nu gerne af med det her virushalløj, for jeg har mange projekter, der venter på mig – rigtig mange (ikke mindst her). Så jeg har faktisk ikke tid. Men det spørger den slags ikke om.

Sådan meget akut er jeg taknemmelig for, at jeg har noget let i fryseren, for det er blevet sent (har sovet på sofaen og siddet for længe her – igen), så mad orker jeg ikke at lave nu. Og så vil jeg da iøvrigt være taknemmelig for en hilsen fra jer derude også. Hvad er du taknemmelig for? God aften til jer.

Lidt om taknemmelighed og overvejelser

Det med taknemmelighed er jo nærliggende at skrive om, for det er Thanksgiving aften i aften. Eller aften amerikansk tid velsagtens. Men i Danmark tager vi bestemt ikke skade af heller, at huske, hvad der er, at være taknemmelig for.

Når man taler taknemmelighed, er det jo leet at overføre den på adoptionstema, og også slægtsforskiningstemaet. Det er altsammen nært forbundet også rundtom på blogge med mere. Nu ville jeg rigtig gerne kunne skrive, at jeg er taknemmelig for, at have mødt min biologiske mor eller far, eller den gode kontakt, jeg har til den biologiske søster, jeg også har. Jeg kan ingen af delene. Og skal jeg være helt ærlig (det ligger mest til mig), så er jeg sgu ærligt talt noget ked af det. Min biologiske mor, er lovlig undskyldt, for hun er her ikke mere.

Min biologiske far, ved jeg intet om. jeg aner ikke, om han ved noget om mig eller om han i det hele taget er i live. Hvis han er i live, så er han nu 83, så uanset, så skal jeg skynde mig. Med hensyn til min søsster. Tjah, hvad skal jeg næsten sige. Hun skrev mig et rigtig sødt brev, da jeg skrev til hende første gang for 17 år siden, men lagde heller ikke skjul på, at det var meget svært for hende, og at hun ikke så nogen grund til kontakt, men hun ønskede mig det bedste. Hun var også sød og sende mig det eneste foto, jeg således har af min mor, og af hende. Ganske tydeligt, at vi er i familie, og det i sig selv, var en stor ting for mig.
Læs resten

A bit about gratitude and thoughts

The whole gratitude thing is very present right now as it’s Thanksgiving tonight. Evening American time I guess. But no harm in thinking about what to be grateful for in Denmark as well.

When you speak of gratitude, it’s easy to apply to an adoptiontheme and also when we talk genaology and searches in general. It is all very connected also around all the blogs and forums. Now I’d love to write how grateful I am to have met my biological mother or father or the lovely contact I have to the biological sister I also have. I can do neither. And to be honest with you (that’s my nature), I’m really sorry about that. My biological mother has a good excuse – she’s not here anymore.

My biological father, I have no knowledge about and I don’t know if he is aware of my exsistance at all or if he is even alive. If he is alive he’ll be 83, so no matter how we tvist and turn I have to hurry. As regarding my sister. Well what can I say. She replied when I wrote her 17 years ago but she also made it very clear that it was very difficult for her, and that she didn’t see any reason for us to be in touch, but she wished me the best. She was also nice and sendt me the only photo I have of her and my mother. Very clearly we are related and that in itself was huge for me.
Læs resten