The Blind Side (2009)

Jeg så film i går. Faktisk havde jeg optaget den for noget tid siden, men fordi jeg havde overflydt min harddisk, så var der ikke plads nok, og jeg fik akkurat begyndelsen og lidt til. Det smagte af mere, og det viste sig, at en af pigerne i stalden havde den. Jeg lånte, og nu så jeg den så i går. Og jeg skal love dig, jeg nød den.

Filmen, der bygger på en sand historie handler om Michael Oher spillet af Quinton Aaron. En hjemløs underbemidlet kæmpestor dreng, der bliver adopteret af familien Tuohy. Under hele processen blomstre Michael op, og kan lægge mange af de kæmpe traumer han bærer på fra sig, og endda bruge dem positivt, når han kæmper på banen i Amerikansk Fodbold.

Jeg har fundet bogen på Audible.co.uk, og den glæder jeg mig allerede til at læse også. Sandra Bullock modtog iøvrigt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Faderen i filmen spilles af en anden stor favorit, nemlig Tim Mcgraw som du måske bedre kender som Countrysanger, hvilket han også gør fremragende.

Det er en varm, morsom og rørende film, som alle vil kunne have glæde af at se. Der spilles fantastisk på alle planer i den her film, og oveni hatten rummede den også en birolle til en anden favoritskuespiller Kathy Bates. Se den – det er alt jeg vil sige – udover du skal læse baggrundsviden her.

Links:

Filmens hjemmeside

Tim Mcgraw’s hjemmeside