Shopping og Souls

Jeg havde en aftale med min søster om frokost i går. Inden jeg nåede så langt, var jeg forbi Føtex og handle lidt mad, og forbi Trollbeads Concept Store, hvor jeg havde bestilt et rejsesmykkeskrin. Da det var overstået, var det videre mod Købmagergade for der skulle jeg i Normal, hvor jeg altid er, hvis jeg er på de kanter. Inden faldt jeg lige over en Part Two T-shirt, som kom med i posen. På vejen kom jeg også forbi The Body Shop, og købte en ansigtsmist og fik en hyggelig sludder med den søde pige i butikken. Og det var hende der anbefalede mig Blomkålstempura på Souls.

Da jeg kom til Normal købte jeg Håndsæbe, Shower Gel og en duftspray – de to sidste er fra et mærke der hedder Incento, som er veganervenligt. I tiger skulle jeg have nye høretelefoner og så fik jeg en hel stak af deres krydderier. Dejligt at kunne shoppe afmok uden at vælte budgettet. Inden jeg tog toget til Nordhavn, var jeg forbi min veninde, der arbejder på Nørrevold og sige hej.

Vi havde to steder i spil til den her frokost, men endte på Souls på Østerbro. Jeg havde aldrig været der før, men det havde min søster. Jeg glædede mig til at smage, og det var umuligt at vælge næsten. Jeg endte på Blomkålstempura med chili og en champignonsandwich med avocado som ekstra tilvalg. Det var en meget lækker sandwich, men også utroligt mættende.

Vi blev enige om, at tage kaffen et andet sted, og endte på Reinh. Van Hauen på Nordre Frihavnsgade, hvor jeg fik en latte med havremælk, som smagte dejligt. Vi fik sludret lidt mere og så gik turen hjemover. Jeg havde fået voldsomt ondt i hofterne, så at gå helt til Svanemøllen eller Østerport endsige retur til Nordhavn, var ikke en mulighed. Så jeg nappede bussen til Hellerup St. og toget hjem.

Vel herhjemme, er jeg taknemmelig for, at der ikke er løb i morgen. Måske kommer min veninde forbi, men nu skal jeg lige se, hvordan jeg har det i morgen, for lige nu har jeg så ondt, at jeg ikke er til pænt brug. Vi ser, og sover på sagen. Foreløbig vil jeg ønske jer en dejlig weekend.

Body forkælelse også online nu

Det var ovre hos Jens, at jeg så den gode nyhed. Bodyshop har som Jens skriver det ENDELIG fået en onlineshop. Det var dælme også på tide.

Det er snart længe siden, jeg skrev til dem, og efterlyste den og spurgte, hvorfor de ikke havde her, når de i England og USA har haft længe. Jeg har så i mellemtiden fundet “andre græsgange” og handle mine ting, netop fordi jeg ikke gider de fysiske butikker mere end højst nødvendigt, og jeg handler nu naturkosmetik mest hos Yves Rocher. Men nu hvor Body Shop er kommet med, skal jeg da ikke afvise, der kommer til at ske nogen handler der også. Nu ved du det også og kan gøre brug af Det er jo snart Jul også 🙂