Illustrerer hvorfor jeg foretrækker hestene på sandet


Bag rails på cushin – Susie og The Kicker


Fotomodellerne – Cira og Simbad

Jeg vidste godt, at disse fotos ville komme til at se sådan her ud, for det er forsøgt mange gange før. Jeg har en gang taget gode fotos der, og det krævede, at jeg stod i mellemrummet, hvor hestene går fra den ene bane til den anden. Det lader sig gøre, men er ikke ufarligt, hverken for mig eller rytter og hest. Og er for tæt på.

Så når jeg skal have gode fotos, foretrækker jeg så ganske, at de går på sandet, og så langt fra så meget sol, som jeg havde her torsdag. Der er ikke meget, der slår synet af Cira og Simbad, og som det ses er det begge voldsomt fotogene, og det ville have været skønne fotos, havde vi ikke den dumme rail i vejen!! That’s life, jeg må bare håbe, at Cira og Simbad kommer på sandet en anden dag, for hold kaje, de så godt ud. Kicker og Susie har jeg heldigvis masser af fotos af på sandet.

Op med hønsene og travlhed


De eneste, der var lige så tidligt oppe som jeg var halm/hø-leverandøren


Banen bliver harvet så den er god til fine hesteben


Søs og Lariyda (FR)


Cira stillede mig på noget af en opgave i dag. Som det ses (hvis du ser godt efter), er Simbads tungestrop gået op. “Kunne jeg ikke lige?”. Jeg kom på arbejde, men heldigvis er jeg i skarp træning, så det lykkedes mod forventning at få bundet den igen, men let var det ikke


Lariyda nyder livet, først et bad og så græs med pigerne – that’s life

Jeg stod tiiiidligt op til morgen – klokkken 5.15 ringede telefonen. Helt bevidst! Jeg ville gerne være den første der kom, og dermed få fornøjelsen af at fodre. Jeg holder meget af, at gå der alene lidt bare med hestene, inden de andre kommer. Nok noget der stammer helt tilbage fra min barndom, hvor jeg også kunne tilbringe timer i stalden helt alene.

Fodret blev de og så var alt klar til de andre kom. Det viste sig, at være godt, jeg kom tidligt i dag, for der blev rigeligt at se til. Heste på fold/walker, striglen, vasken, græsning, ture på banen – og puha, det gik bare derudaf og varmt var det også i den grad.

Og så skulle det endda blive endnu “værre” -eller hvad vi nu skal kalde det. For min skyld behøver det altså ikke blive meget mere end de 20 grader, så har jeg det strålende. Nu er det så ikke mig, der bestemmer, så jeg må jo bare indrette mig efter det, som jeg får.

På vejen hjem, skulle jeg have været forbi banen og hente noget, der lå til mig på kontoret. Hvem glemte det? Altså smed jeg kameraet, og kørte igen med det samme. Fik jeg mig først sat, ville jeg aldrig komme afsted. Fik hentet det, og så kunne jeg passende tage apotek og lidt småting i Superbest på vejen.

De næste dage bliver også travle. Imorgen hygge med en god veninde, lørdag skal jeg på føltur med et par piger fra stalden og søndag er der løb. Næsten for meget af alt det gode, men jeg må prøve at hvile godt indimellem.

Da jeg kom hjem var jeg bare smadret, så lidt at spise, og så sidde lidt i den store stol. Dømt til at “gå galt” og ganske rigtigt, hvem gik ud som det berømte Julelys – moi!Så gik den dag, og lidt aftensmad skulle jeg også have, ligesom et bad i den grad var hårdt tiltrængt. Der er intet så godt som et bad ovenpå stalden sådan en varm dag. Skønt! For så lige at toppe op på selvforkælelsen, tog jeg også et fodbad. Trætheden kan jeg dog ikke vaske væk, så nu må jeg hellere gå ind og lade lidt op. God aften til jer.

Super sommermorgen


The Kicker på folden i morges – mobilfoto

Det har været en da de der dejlige dage, man bare elsker. Stille og fredelig med masser af hygge både med de to- og firbenede. Vejret har været lidt svingende, blæst, sol og overskyet, men er endt på pænt, men blæsende. Selvom vi har hygget, har jeg faktisk været ret effektiv og vitterligen nået meget, og det er en god fornemmelse, når man føler man er til gavn og hjælp. Hele 4 heste har jeg haft i hænderne i dag og pudset og nusset, udover alt resten. Dejligt.

Egentlig havde jeg tænkt, jeg ville tage hjem, hente kameraet og så køre en tur, men jeg har så meget at ordne herhjemme, helt bortset fra, jeg faktisk er mast nu. Jeg var trods alt oppe klokken 6, og har været igang lige siden mere eller mindre. Det lyder ikke af meget måske, men for mig betyder det, at jeg er færdig nu. Jeg vil prøve at få lavet lidt her, men jeg tvivler på det bliver til meget.

Først for, skal jeg dog have et bad, så må vi se.

Morgenstund i det bedste selskab


Først tog vi en canter…..

Nej hvor jeg nød det! Det gør jeg nu altid – Derbygalops! Vejret var slået om, og der var vitterligen “guld i mund” for alle pengene. Lidt for meget, for tidligt om morgenen får man som nævnt før solen lige i synet. Men det er nu lykkedes mig at få mange dejlige fotos i kassen alligevel. Jeg fik også nogen bonusfotos nede ved indgangen til banen, og det er næsten det allerhyggeligste, for så får jeg en sludder med rytterne samtidig.

Sidst på listen af dejligheder, der var ude og strække benene i dag, var The Kicker. Han har været nævnt “et par” gange før *host*, men har som det vides, også gjort sig mere end fortjent til det. Han gik en tur på det nyharvede sand, og det var først ved 11-tiden, så jeg fik ham helt for mig selv. Som det ses, er han ikke blevet mindre fotogen siden sidst. Bagefter stod den på et dejligt bad og gåtur med tøserne, ganske som sidst, og vi hyggede os.

Jeg har siddet og kigget fotos igennem, efter jeg fik et bad, og som vanligt er tiden løbet fra mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er smadret ovenpå den dejlige weekend i Århus, og dernæst tidligt op og til galops, og så i stalden.

Jeg var først her igen ved 14.30-tiden, men jeg skulle også lige handle lidt på vejen. Nu vil jeg have noget tøj på og så have noget mad og slappe af. Jeg sidder ret op og ned og falder i søvn, så de der fotos og indlæg (også fra turen), må altså vente til imorgen. Jeg har meldt, at jeg ikke kommer i stalden igen før fredag, så jeg kan få lavet lidt her og slappet af ovenpå alting også. Der venter endnu en stor dag forude – Derby på søndag. Mens du venter på mere herfra, kan du passende overveje, om ikke du skulle tage derud på søndag.


Og så skruede vi op for pacen – Susie og Kicker på sandet til formiddag

En tur i Dyrehaven og det nye hår

Idag huskede jeg det – kameraet og jeg fik brugt det også. Det har nemlig ofte irriteret mig, at jeg ikke havde det med, når Susie og jeg var på gåtur med verdens sødeste Kicker. Idag fik vi taget fotos, mest mig af ham og Susie, men hun tog også af ham og jeg.

De tydeliggjorde for mig, hvorfor jeg ikke er vild med at blive fotograferet, og at der skal strammes op i forhold til at tabe sig. Det er altså ikke nok, at spise sundt, hvis man spiser for meget, hvilket jeg stadig tydeligt gør, for jeg tager ikke på, men taber mig tydeligvis heller ikke. Der er i den grad brug for forbedringer!

Jeg haaaader det, men det skal gøres, for ind i *BIB*!!! Godt så! Til mit forsvar, har jeg jo heller ikke bevæget mig stort set i det halve år, jeg var svimmel, men så skulle jeg jo have skåret yderligere i maden. Der må skæres! Jeg tænker, jeg igen er nødt til at skrive ned, og regne enten points eller kalorier.

Der var nogen, der gerne ville se det nye hår, og det får I så at se på det foto, jeg lige akkurat kan holde ud af mig selv.

Bortset fra mine problemer den vej rundt, så var det en god morgen i stalden, og masser at at se til. Nu må jeg i sving, jeg får en veninde til middag om en time! Der er for lidt tid til alting i øjeblikket, men forhåbentlig ender det med, at det går. Imorgen bliver det et kort visit i stalden, og afslapning resten af dagen.

En af de gode gentagelser


Una Vita og Danny Patil på vej til start

Jeg kunne have valgt at vise (endnu) et foto af The Kicker, men istedet viser jeg en anden af staldens heste, der også startede i dag. Det gør jeg af to grunde – dels er det et af de der pletskud, man bare er glad for, og så er hun en favorit af min hende Vita. Hun fik en 5. plads i dag, og det var fint.

The Kicker var dagens store favorit i det hele taget til at vinde Breeders Cup og det gjorde han på smukkeste vis. Der kan ikke siges nok godt om den dejlige hest, og glæden var bestemt til at føle på. Selvom det var ventet, er der aldrig noget der er sikkert og slet ikke i væddeløb.

Nu er jeg færdig som popsanger ihvertfald og trænger i den grad for hvile og afslapning, hovedet hyler og gør ondt og jeg er bare smadret. Jeg håber, I har nydt den flotte dag!

Børsterier, bog og TV retur


Bogen jeg vandt, ovenpå kassen med mit TV

Morgenen startede i stalden, og for første gang længe fik jeg børstet på store Simbad. Det var dejligt faktisk. Jeg bliver stadig svimmel, især når jeg bliver for træt, og således er jeg ikke helt “trafiksikker”, når vi taler heste. Så jeg undlod at ordne fødder, men lidt har også ret.

Inden jeg smuttede fra stalden var jeg forbi banen og kigge på vidunderet, som fik dagens motion. Altid en positiv oplevelse.

Derefter var jeg på posthuset og hente min bog. Jeg var så heldig at vinde Dan Brown’s nyeste udgivelse fra Saxo. Forleden fik jeg så også meddelelse om, at mit TV var klar. De ville være kommet i går, men der havde jeg så en aftale med min veninde. Så den gik ikke, men så kom de bare i dag. Det står p.t. og kører kanaler ind.

Tidligere på dagen var jeg et smut i ALDI, for de havde cykeltasker på bud. Smart at have til de tider, hvor jeg ikke har bilen til indkøb og bare iøvrigt. Jeg havde fundet nogle hos Harald Nyborg til samme penge, men de her var pænere, og det det var tættere på, så ikke meget at betænke sig på. Så nu er jeg også incl. cykeltasker.

Et af de fotos, jeg ikke troede, jeg havde!


The kicker med Carloz Lopez i sadlen (brun/turkis) vinder Breeders Cup Trial, efter hård kamp med Solo og Rafael Schistl

Jeg ved det faktisk godt, men har egentlig haft det lidt glemt. Hvis der er for mange fotos, så kan man ikke bare kopirere, og så tro, at udklipsholderen kan holde over 500 fotos. Det kan den ikke. Med andre ord, den smider nogen væk. Godt så!

Det havde jeg så glemt, men kunne ikke forstå, jeg ikke var blevet ved at fotografere Kicker. Godt nok var jeg befippet, men så befippet plejer jeg nu ikke at blive. Det viste sig, der var masser “in action” fotos – her et af dem! Bestemt en god overraskelse at få, da jeg igår skulle hente de fotos, jeg tog der.

En dejlig dag incl. sejr


The Kicker i vindercirklen efter sejr i Breeders Trial, sammen med Anne-Sophie Toubro

Mod forventning kunne jeg gå. Okay jeg indrømmer, jeg havde tanket godt op med smertestillende, men alligevel – de holder ikke hele dagen, noget jeg så også mærker nu. Men skidt nu lige med det, når man har haft sådan en dejlig dag. Først spillede vejret med, og så er der jo alle de dejlige mennesker, som det altid er så skønt at se.

Der var rigtig mange fine sejre på dagen og nogle var lidt bedre end andre, hvis jeg nu skal være ærlig. Begejstringen ville jo ingen ende tage, da vores egen The Kicker gjorde det igen og vandt Breeders Trial. Helt fantastisk.

Jeg var næsten ved at få et hjertestop af spænding og min befippelse ses også på de fotos, jeg har fået taget af Kicker in action eller rettere, dem jeg ikke har fået. Det skal så siges, at det faktum at jockey Caros Lopez valgte at gå helt ude ved hegnet gjorde det meget svært at fotografere. Men jeg fik dette pletskud af Kicker og Fie, og så beder jeg faktisk ikke om meget mere. Og jeg har andre fra dagen, som jeg er rigtig stolt af. Jeg begynder at få fornemmelsen af det nye objektiv nu og det ses i fotos.

Nu er jeg “færdig som popsanger” og skal have noget at spise og slappe HELT af. Efter førstesortering er der 478 fotos tilbage. Rigtig god weekend.

Forårsfornemmelser og en træt tornado

IMG_3082_Inception_Kickeropt2Inception (Pistachio-Miss Moet) og The Kicker (Binary File-Munay) lege som “babyer”

Det er det smukkeste vejr i dag, og jeg har jo gang i det store oprydnings/rengøringsprojekt og vitterligen været “En hvid tornado” i ordets forstand. Rengøringen skulle gerne ske løbende, men så dårlig som jeg har været længe, er det langt fra blevet det, det skulle. Så nu skulle der ske noget, og det er der så også. Jeg synes jeg har nået meget idag, så jeg er godt tilfreds, selvom jeg ikke er helt færdig. Jeg mangler at ordne badeværelse, støvsuge og vaske gulv – Jamen hvad har du så lavet, tænker du nok. Tjah, det har jeg lavet:

~Vasket op

~¨Plantet chilifrø

~Plantet en plante om

~Smidt en anden ud

~Puttet mine 3 hyacinter i dertil indrettede glas

~Sat potter på plads

~Vasket op

~Lavet Jucice x2

~Tørret støv af alle steder

~Kontaktet min bankdame med hensyn
til finansiering af lidt boligprojekter

Nu er jeg simpelthen så brugt, at jeg ikke orker mere. Det er mere aktivitet end i flere måneder. Så nu vil jeg have et bad og slappe helt af. Skal gerne have lidt energi til i morgen, hvor staldturen er erstattet med en tur på Loppemarked med en kær veninde. Det er ikke så ofte, jeg har muligheden for den slags sammen med hende, så når den byder sig, springer jeg bestemt på vognen. Endda et sted jeg aldrig har været. Spændende – kameraet kommer også med, så får vi se, om det kommer i brug.

Foråret er om hjørnet, men i den forbindelse nyder jeg nu hver dag, som den er. For vi kan ikke lave om på det vejr alligevel, hvor meget vi så råber og skriger på varme. Men dage som idag, er bestemt velkomne, for det giver energi, at solen skinner. Det er vi helt enige om. Forår er også føltid, og derfor synes, jeg I skulle have et af mine mange følfotos. Jeg var i gemmerne for at skrive lidt om det herovre. God weekend til jer!

Update: Det endte med, at jeg tog det værste med støvsugeren også. Nu står den i højeste grad på bad, mad og afslapning!