Et nyt år og nye forsøg

Udgivet den 1. januar 2013 af Deborah

IMG_5817opt2_Nytår

IMG_5822opt2_Nytår

IMG_5826opt2_Nytår

Som mange andre tænker jeg da også på, hvad jeg gerne vil gøre med det nye år. Der er flere ting, jeg rigtig gerne vil have gjort. Jeg har været heldig at få mulighed for at rejser lidt de seneste år, og omend jeg har haft fantastiske oplevelser, så kræver det jo altså lidt på kistebunden også. Det er der ikke så meget af nu, måske kommer der uventet noget, uden jeg ved, som sidste år, hvor turen gik til Berlin.

Så jeg har tænkt, at jeg vil prioritere lidt anderledes i år, og rejse mest i Danmark i år. Dette skyldes ikke mindst, at jeg har en masse projekter her, jeg gerne vil have ud af verden. Jeg har en masse ting, jeg skal have ryddet ud, som jeg i mit samlerhjerte har haft svært ved at skille mig af med, men som jeg også ved, jeg aldrig får brug for. Jeg trænger for en oprydning. En anden ting er, at jeg skal have malet her i lejligheden. Jeg skal undersøge, hvad det koster og se, hvordan det bliver muligt, men males skal der. Uanset en udskrivning i maling.

Der er også en ny sofa (eventuelt brugt) på tapetet, ligesom enten renovering af den store stol, eller en anden stol, så som du kan forstå, så er der nok at bruge “ingen” penge på.

Iøvrigt har jeg det som mange andre, at man kan opstille nok så mange mål for året, og så går det “i skoven” med de planer og løfter. Sådan gik det også for mig. De mål handlede om motion og vægt og de bedste intentioner. Dem har jeg selvfølgelig også i år. Jeg nåede dog så langt, at jeg fik mig meldt hos Fitness World og jeg har skam også været der, og været flittig, når det er sket. Men lad os endelig bare konstatere, at det er blevet til alt, alt for lidt. Der er mere end plads til forbedring. Jeg håber, jeg kan. Lige nu svimler det stadig, og sålænge jeg dårligt kan gå en strækning uden at ligne en der har indtaget anseelige mængder alkohol, så kan du selv regne ud, hvorfor træning lige nu bestemt ikke er sagen. Iøvrigt er det slet ikke sikkert, det er godt, hvis jeg har den ekstra diagnose, jeg ikke er 100% på. Men nu prøver jeg, og får jeg det dårligere, hvilket jeg ikke synes, at have registreret, må jeg jo bare droppe det.

Udover disse to meget krævende ting, vil jeg selvfølgelig prøve på alt det hyggelige også:

Studere mit kamera’s mange funktioner mere nøje

Læse (lytte) flere bøger

Drikke mere te (kan faktisk godt lide)

Have flere middage/frokoster samvær med gode venner

Tage mindst lige så mange fotos, for jeg elsker det og skal have bestilt nyt objektiv nu her. Det glæder jeg mig til og tage fotos med det.

Når det er sagt, må og skal jeg også have sorteret flere fotos i år. Jeg prøver, men der er desværre grænser for, hvor længe, jeg kan sidde her.

Jeg bliver aldrig herre over mit helbred, sådan er det, men jeg vil prøve at pine så mange oplevelser jeg kan ud af mit nye år, ganske som jeg gjorde sidste år. Iøvrigt opdagede jeg i går, at jeg nu har blogget i 6 år (13. december), så det er da et stykke tid. Jeg har ikke fået mindre lyst til at blogge, tværtimod! Det er en god måde at kunne kigge tilbage på årene for mig selv, og jeg synes det er sjovt. Sålænge jeg synes det, så bliver jeg ved. Faktisk har jeg ikke tid og kræfter nok til at skrive alt det, jeg gerne vil. Så jeg løber ikke tør for indlæg, mere for tid og kræfter, men gør mit bedste, mere kan ingen forlange – heller ikke mig.

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år, og glæder mig til at høre fra jer både her, på Facebook, ude i livet og hvor vi ellers støder sammen. Vi starter på en frisk, og det er altid godt!

God Weekend!

Udgivet den 7. september 2012 af Deborah

Denne her sang spillede de i min radio, da jeg kørte ind på Herlev hospital for at hente far. Det er noget musik lige efter min smag. Jeg kendte den ikke, men Stevie Wonder kan man altid kende, så der var ikke langt til handling og slå den op nu her. Dejlig, dejlig – det håber jeg så også I synes.

Patienten har det godt, og er installeret hjemme. Det var rart at komme hjem, men han skal derud igen på mandag. Jeg må sige, at Herlev godt nok tager prisen i dårlig information (og rengøring) og overordnet er indtrykket bare rodet og kaotisk og det har mere eller mindre været spild af tid, at far har været der. Vi er ikke længere nu, end da han kom og de har indtil nu intet foretaget sig som ikke er blevet gjort! Jo lige i den akutte face gav de blod og alt det, og fik stoppet blødningen, men det kunne de også have klaret på Gentofte. Senere gentager de undersøgelsen som far lige har fået lavet på Gentofte, og så ligger han bare og venter, og venter. Så sender de ham hjem kun for at han skal komme igen på mandag, og så eventuelt videre igen til Riget til en sidste undersøgelse går jeg ud fra. Jeg ved ikke, hvor fejlen ligger, men ingen skal bilde mig ind, det er effektivt – og det er var vel planen med, at vi skal jages rundt fra et specialiceret sygehus til det næste??

Weekenden bliver travl. Der er løb på banen i morgen med heste fra stalden til start. Og søndag går turen til Stockholm, hvor jeg aldrig har været før. Det bliver simpelthen så spændende. Så jeg er ked af det for denne weekend får jeg helt sikkert ikke skrevet ret meget her, hvis noget. Men det er ikke indlæg der mangler. De står i kø! Desværre har døgnet ikke 72 timer. Kan I nu have en god weekend og så “ses” vi lige pludselig.

Vægttab, midler, mål og tidshorrisonter

Udgivet den 5. juli 2012 af Deborah

Det skal ingen hemmelighed være, jeg kæmper med kiloene. Ikke at der kommer flere af dem, det gør der heldigvis ikke. Jeg holder vægten og den har, når den har bevæget sig det sidste længe, kun gået nedad, hvis noget.

Så langt så godt, men det er ikke blevet til nok, det skal jeg være hudløst ærlig at indrømme. Lige så ærlig skal jeg være og sige, at jeg er hamrende gal i skralden på mig selv over det. For det er jo sådan, at det kun er mig, jeg kan takke (not!) for det! Det nytter ikke – de skal af de forbistrede kilo. Jeg kunne selvfølgelig bare give op og konstatere, at jeg er en halvgammel pige (lige straks) og det er lidt ligemeget. Gu er det ej ligemeget!! Hverken udfra et helsemæssigt synspunkt eller humørmæssigt. Jeg er drønked af, at se sådan ud. Forleden tog nogen et foto af mig, og jeg var ved at løbe skrigende den anden vej, eller grave mig meget, meget langt ned, da jeg så det. Rigtig ked af det bliver jeg. Man er SÅ god til at bilde sig ind “at det er jo heller ikke så slemt” – men gu er det!

Så nu må der altså andre boller på suppen – det går bare ikke. Tiden går bare, og jeg spilder tid, jeg kunne nyde nyt tøj og større velvære på at være led og ked af mig selv. Dette oveni, at det ikke ligefrem er fremmende for den proces, der taler for et forhold til det andet køn (ikke at jeg egentlig savner det vildt, men stadig). Sålænge jeg ikke kan holde 100% af mig, forlanger jeg det jo heller ikke af andre vel?

Nå, men altså her i dag så læste jeg indlægget her ovre hos Frau Putz og nu meldte jeg mig så. Det har jeg gjort før, men det blev altså heller ikke til det vilde. Nu skal det altså bare funke. Og nu har jeg jo den smarte telefon også – så der er ingen undskyldninger! Sæt igang! Så når jeg ikke at blive smækkerlækker til den her fødselsdag, som ellers var planen, men så må jeg nå det til Jul måske!? Der skulle det meste ihvertfald være røget – hvem er med på en udfordring – eller vi kan også bare lave en klub? Måske I også vil meldes på Madlog?

Jeg kan godt forstå, hvis I er lidt trætte af at høre det, og se så lidt resultater – for det er jeg faktisk også. Jeg kan kun håbe, at jeg nu får fat i “den lange ende” og ender med at at kunne smide et foto op af mig, som “smækker-lækker” – tro mig, der er intet, jeg hellere vil. Det SKAL lykkes!!

Om at ramme muren og finde ballancen

Udgivet den 8. maj 2012 af Deborah

Ikke sådan helt bogstaveligt, men i overført betydning. Jeg var ikke øm ovenpå min træning i går. Slet ikke faktisk – altså i morges. Ingen stivhed eller nævneværdig ønhed. Det var godt, for jeg gik til den i går. 1 3/4 times effektiv træning. 5 km powerwalking på løbebånd og ½ time på en step-cross-agagtig ting, som bevæger sig op og ned men også ud til siden. Godt for mine ofter og balder. Dernæst et kvarters styrketræning. Det lyder måske ikke af meget (altså det sidste), men jeg træner kun mine problemområder lige til en start.

Det er godt, jeg kan mærke formforbedring, men jeg kan også mærke, at jeg har for meget fart på for tiden. Jeg ved det jo godt. Jeg SKAL have de der dage, hvor jeg ikke laver noget. For nogen kan det synes som den rene luksus, bare at ligge på sofaen en hel dag (mere el. mindre), men det er det altså ikke for mig. Det er en nødvendighed. Det er også en nødvendighed, at jeg træner, får tabt de kilo og kommer i form.

Så hvordan skal jeg snart finde ballancen, for der skal tydeligt en del træning til. Det helt gode er, at jeg elsker at træne, når jeg først er kommet derned. Men jeg er SÅ træt i dag. Mit hoved er stået helt af nu, og jeg kan ikke tænke en klar tanke. Jeg skal have mindst 2 gange træning om ugen passet ind i programmet, men jeg skal også prøve at se mine elskede heste og vennerne der så meget jeg kan overkomme. Puha!

Nu har jeg altså også lige en ferie, jeg skal have planlagt, og det gør heller ikke sig selv oveni de her nu ihvertfald 1600 fotos, der også “skriger” på noget oprydning, blogindlæg der vil ud, udover diverse projekter her. Jeg må slå bremsen lidt i med fotos så jeg kan få bare en anelse styr på det, jeg har, for det går jo aldrig sådan her. På lørdag bliver det meget selektiv fotografering, og jeg er også blevet RIGTIG god til at slette, så jeg ikke har 10 fotos af det samme motiv stort set. Det må da hjælpe.

Det er egentlig ikke som sådan en løsning, jeg søger, for jeg ved jo godt, hvad jeg er nødt til. Men bare et lille “tænken højt” indlæg. Jeg hader nogengange, at jeg ikke har energien til alt det, jeg gerne vil. Man skulle tro, det blev en vane. Det gør det aldrig helt. Jeg er blevet bedre til at respektere det og har sådan set også accepteret, men kan nogengange glemme, at jeg skal huske at holde i “nødbremsen”, for gør jeg ikke, straffer det sig lige med det samme.

Så er vi der igen

Udgivet den 9. oktober 2011 af Deborah

Dels ved søndage, og dels ved Skeerne! Skeerne siger du, hvad taler hun lige om? Ja, det kan være svært at vide, hvis ikke du læste indlægget om skeerne. Og nu skulle jeg jo skrive det her indlæg og det inspirerede til, at jeg fik fotograferet nogle af mine egne skeer, som bliver brugt så malende i historien.

Ofte så føler jeg ikke, jeg får lavet en dyt. Og det passer selvfølgelig ikke, men der ér meget jeg ikke når, og slet ikke i en grad, som jeg kunne ønske. En af de ting hedder rengøring. “I gamle dage” havde jeg en fast rengøringsdag, hvor hele hytten fik en tur.

I takt med kræfterne svinder, er det blevet pø, om pø og det holder så heller ikke synes jeg. Tænk at jeg skal se mig overvundet i mine 73 kvm – kan det passe? Åbenbart, for faktum er, at indtil nu er det ikke lykkedes mig at lave det hele af en gang. Dog husker jeg godt, da jeg havde min første lejlighed, som kun var 44 kvm, kunne selv den se uoverskuelig ud, når alt skulle gøres. Dog husker jeg godt fornemmelsen af, hvor tilfreds jeg var, når jeg havde gjort.

Jeg bliver også glad, når jeg får noget gjort nu, men det er bare i meget mindre målestok, og når jeg så ikke synes, det er nok, så glemmer jeg nok at sætte pris på det. Mon ikke, det er sådan det er?
I skrivende stund sidder jeg så, og ville gerne ud i det gode vejr – eller det ville jeg for nogle timer siden. Nu vil jeg ikke, for jeg kan ikke nå det.

Men faktum er, at tiden simpelthen også render helt fra mig. For eksempel er der gået en hel formiddag nu! Hvor blev den lige af? Skulle “lige” ordne et par ting her og vupti så er formiddagen gået. Nu skal jeg skynde mig, for jeg skal nå at have et bad, svinge støvsugeren og så skal jeg da vist også have noget at spise af en slags, inden jeg skal se galop fra Sverige på Danske Spil.

Så for at holde fokus lidt, både på det jeg skal nå, og det jeg gerne vil nå, tror jeg, at jeg skal til at skrive det ned engang imellem, og så strege ud. Så får jeg da et håndgribeligt bevis på, at jeg dog når noget, som jeg også har i denne uge:

*Spisekammer blevet tømt og alt vasket af og omorganiseret

*Vitrinen er blevet tømt foroven og alle (næsten) glas m.m. er blevet vasket og sat på plads igen

Begge projekter er nok noget de fleste ville gøre på en dag og måske begge – jeg ved det ikke, men for mig har det taget ihvertfald en uge og vist lidt mere. Sagen er, at når jeg kommer hjem fra mine dage i stalden, så er der NUL mere energi overhovedet. Som regel går jeg ud som et slukket Jule (må jeg ikke nævne endnu vist) lys, når jeg har været i bad og fået lidt frokost. Nogen gange kan jeg være heldig, at der er skeer nok til, at jeg får lavet noget, inden jeg sætter mig ned og det er dejligt, men sjældent.

Inden det ender med, jeg ikke får lavet noget som helst i dag, må jeg hellere komme i sving, og prøve at få:

Tørret støv af
Støvsuget
Vandet blomster
Tage et bad
Få noget frokost

Skal strege ud senere, så I kan se, hvad jeg fik gjort! God søndag til dig, uanset antal af skeer, du har til rådighed!

………

Udgivet den 9. marts 2011 af Deborah

Jeg bliver nødt til at gøre noget, jeg ellers ikke gør, eller endsige har lyst til. At holde en blogpause. Jeg har rigtig mange ting, jeg gerne vil skrive om. Det skal I endelig ikke tage fejl af. Men jeg lider med helbredet for tiden. Mere end jeg plejer, og det gør det fysisk umuligt for mig, at gøre så meget, som jeg gerne vil.

Derfor skal der prioriteres hårdt med den tid, der er til ting her. Som nævnt før, har jeg et projekt der (stadig) skal være færdig. Det er jeg nødt til at prioritere, at få færdigt, og gerne inden jeg skal på min lille ferie. Så vi ses på den anden side af ferien engang, og der bliver ihvertfald masser af fortælle, det er jeg slet ikke i tvivl om. Pas på jer selv sålænge.

Det bedste fra begge verdener

Udgivet den 20. juni 2010 af Deborah

Motiv fra vandet, hvor vi var nede med hestene, kameraet og masser af blæst

Motiv fra Tivoli nær Nimb, som vi lurede lidt nærmere på idag

Det har været en super weekend, som jeg egentlig gerne ville skrive meget mere om, men lige nu kæmper jeg for at nå det mest nødvendige. Jeg vil også nyde det virkelige liv, og det bliver altså på bekostning af min blog og nettet. Så det er ikke fordi jeg ikke har indlæg i ærmet, jeg har bare ikke tid nok. Men jeg prøver.

Weekenden har været mere end skøn. Først fredag hvor jeg tog op til min veninde Sandie i Kirke Hyllinge, hvor vi skulle have grillffest. Det var skønt selskab, med latter så jeg frygtede for min mavemuskel en overgang, rigtig dejlig grillmad og tilbehør og ja også masser af sprut og vin. Vi hyggede igennem og det var bare skønt. Vejret gider jeg snart ikke nævne, men de oprindelige planer om at sidde ude, blev skrinlagt, og vi sad inde. Lørdag formiddag kørte jeg hjemover igen, fordi min far skulle bruge bilen. Det skulle han så ikke alligevel, så det var lidt irriterende. For jeg ville gerne være blevet lidt længere, og have haft ordnet nogle ting på vejen hjem. Nu har jeg sagt, at en anden gang, må han meget gerne sige til.

Idag var den årlige frokost i Tivoli, men den får I lidt mere om senere. Nu vil jeg gå i seng, for der er Derbygalop imorgen tidlig. Men det har været en dejlig weekend med deet bedste fra land og by, som det ses.

For mange ….

Udgivet den 10. maj 2010 af Deborah

Jern i ilden her. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre. Men nå hvad jeg gerne vil, gør jeg altså ikke. Men jeg prøver at været glad for det jeg når. Idag har jeg da fået lavet noget, dels her på bloggen, men også støvsuget og ordnet fotos. Sidstnævnte blev jeg så ikke færdig med. Det tager dælme sin tid altså. Men så må vi tage en tur mere imorgen. Nu skal jeg i seng, for jeg skal i stalden imorgen. Er stadig ikke kommet mig over, jeg har fået min blog igen, og det viser sig at være som at klø sig selv i nakken og implementere WordPress.com-bloggen hertil. Jeg jubler stadig. Sov godt derude.

Ikke helt på toppen

Udgivet den 7. november 2009 af Deborah

Jeg kan ikke sige, at jeg er helt på toppen. Sålænge jeg ligger på sofaen går det okay, men så snart jeg rejser mig op og “er på” er jeg altså ikke helt på toppen. Det kan kun være den her vaccine, jeg fik igår, for fornemmelsen er den samme, som jeg havde lige efter, jeg fik den. Der hvor jeg er stukket er der nu en fin rød hævet øm plamage. Hm, men blogfrokost skal jeg nu til, så må det briste eller bære. Jeg kan jo hvile, når jeg kommer hjem igen. Værre er det ikke, bare sådan lidt ubehag. Og det er da irriterende nok.

Uanset synes jeg ikke, jeg når en milliontedel af, hvad jeg gerne ville, og det til trods for sæssonslut på Galopbanen. Lige om lidt er det Jul, og jeg har da også købt effekter, der reflekterer det. Men tiden løber altså fra mig. Foreløbig må jeg hellere prøve at komme til at se civiliceret ud, inden jeg skal gå, selvom det varer noget inden jeg skal gå.

Udenfor er det meget gråt og meget trist, og de smukke farver jeg forevigede i Dyrehaven er ved at være væk nu, så godt det samme, jeg tog den tur, den morgen. De kommer heldigvis igen næste år. God lørdag derude!

Solskinsdage

Udgivet den 26. april 2009 af

Cathrine Weilby på Sin Cocos igår

Dagene går hurtigt, men de går heldigvis godt. Dog har jeg svært ved at følge med, så jeg prøver at hive lidt i håndbremsen for at kunne følge med. Jeg udtænker planer for mindre ambitioner, så jeg kan have glæden med og samtidig gøre noget her og på min anden blog. Det går nok også, men I må altså bære med mig, for når jeg har gode oplevelser i det virkelige liv, genererer det jo altså også flere fotos, og så er ringen sluttet – både på den gode og dårlige måde, for det giver flere fotos, der skal ordnes, og flere indlæg der skulle skrives. Men de løber ingen steder forhåbentlig, og det gør I så heldigvis heller ikke. Lige nu løber jeg, efter en hel dag med indlæg og fotos, ud i bad og får noget mad! God aften til jer.

deborah.dk

- Vegansk mad, fotografering – og meget mere!

Tag-arkiv: Tid