Den der hukommelse – UNDSKYLD!


Er bestemt langt fra at være som ønsket. Den har aldrig været særlig god, men det bliver ikke bedre. Nu har jeg her indenfor ganske kort tid glemt to vigtige begivenheder. Første en kær venindes fødselsdag (Gudskelov ikke rund eller noget, men stadig…) og i dag har jeg fuldstændig svedt min anden gode venindes vigtige begivenhed ud, og det faktum at hun faktisk var her på Sjælland for en gangs skyld! Altså!

Kære veninder, undskyld min dårlige hukommelse. Jeg holder så meget af jer, så jeg af samme grund IKKE havde bedt min telefon og mail om at blive mindet om de her ting, fordi “selvfølgelig ville jeg da huske”! Nu ved jeg bedre. Alt skal med reminder! Undskyld begge to!

Det er ikke kun det faktum, at jeg glemmer ting, det er i høj grad også et resultat af, at tiden flyver afsted, hurtigere, end jeg overhovedet kan nå at følge med. Så de begivenheder, jeg tænker er “om længe” er der langt hurtigere end forventet i mit system. Så reminder er et must – sker det også for dig?