Indkøbstur – Østerbro/Centrum

Forleden gjorde en med-vegetar/veganerveninde mig opmærksom på, at den gode ost, som jeg har nævnt herinde før, kan fås hos Urtehuset på Østerbro (måske også Lyngby). Det skulle undersøges, og så kunne jeg iøvrigt tage et smut indad mod byen, efter nogen fornødenheder, jeg alligevel skulle have også. Så afsted med mig her til formiddag. Jeg var dog i tvivl i går, om jeg kunne komme afsted, for der blev jeg pludselig dårlig. Til morgen havde jeg blæsende hovedpine, men jeg tænkte, at frisk luft som regel hjælper på det, så ud af døren kom jeg.

Først toget til Østerport og så tog cyklen og jeg mod nord igen – mod Trianglen, hvor Urtehuset ligger lige efter på venstre hånd, kommende derfra. Ganske rigtig, der på hylden lå den famøse ost, men ikke nok med det, der var også andre spændende ting på bedding – Linda Mcartney Cottage Pies. Dem skulle jeg prøve – troede jeg. De var så nye, at de ikke havde fået dem prissat, og kunne derfor ikke sælge mig dem og faktisk skulle de slet ikke have været op. Øv! Nå, men jeg må en tur derind om ikke så længe og have sådan nogen. Det lyder bare godt. Iøvrigt skulle jeg hilse og sige, de har mange spændende ting på vej. Så er du til den slags, så læg vejen forbi. Jeg var på jagt efter en giftfri fugtighedscreme til mit ansigt, som er tørrere end tørt. Så jeg spurgte pigerne, hvad de anbefalede, og hende jeg talte med, anbefalede en fugtighedscreme fra Elisabeth Løvegal. Jeg skal vende tilbage med, hvordan den er, men en test i butikken lovede godt.

Lige ved siden af ligger Svalernes butik, og nu jeg var der, ville jeg lige forbi og se, om der var noget, der fristede. Det var der ikke rigtig, så jeg luskede af igen og begav mig mod Holmens Kirkegård. Jeg havde et lille besøg der, jeg gerne ville aflægge, og det fik jeg også gjort. Da jeg havde været der lidt, var det fint at cykle videre mod centrum til Perch’s Tehus. Grunden til det besøg var en te, jeg nyelige smagte hos min optiker. deres Hvide Tempelte. Den smagte bare for godt, så den måtte jeg have. De har jo som det ses en onlinebutik, men nu var jeg derinde. Der var godt nok travlt og i det hele taget, var der en trillion mennesker i byen – men det var jo også fredag, lønningsdag og dejligt vejr. Jeg trak et nummer og fik udover min tempelte også 100 g Bailey Cream Tea. Det er ikke billigt, at gå derind, men i forhold til den te, jeg nu har smagt, så betaler det sig, at købe kvalitet, når det gælder te og det er jo ikke noget, jeg gør hver dag. Og så har jeg iøvrigt aldrig været der, så det var på høje tid synes jeg.

Efter teindkøb var det op mod Nørreport Station. Først stoppede jeg i Tiger, hvor jeg fik spirekasser, Läkerol, og den sjove glas med sugerør og låg. Videre og oppe til venstre på Nørrevold ligger Den Kinesiske Købmand. Der var et par ting, jeg ville have der og jeg fik næsten det hele, men ikke Jackfruit på dåse. De havde kun i sirup, og det var ikke den model, jeg skulle bruge. Næstefter Irma og så hjem med overstopfyldte cykeltasker. Iøvrigt synes jeg stadig, at Det Nye Nørreport ligner en rumstation til trods for, at jeg nu prøvede at fotografere den fra en anden vinkel og den formidlende omstændighed, at alt ikke længere er gravet op. Det kan være det samme, for det er resten af byen for en stor dels vedkommende så. Der er kraner, gravemaskiner og håndværkere allevegne.

Vel hjemme igen har jeg desværre stadig hovedpine, men vil suse ud og få lidt aftensmad, og så håbe, den er langt væk i morgen. Planen er et smut ned til de firbenede, og så skal jeg iøvrigt have slappet af her i weekenden – jeg har presset citronen lidt for hårdt her senest og regningen kommer prompte – sådan er det. Til gengæld var det dejligt at få noget frisk luft, ligesom jeg er glad for, at få taget lidt fotos af nogle af de mange smukke bygninger, vi har i københavn og ikke mindst på Østerbro. Rigtig god weekend til jer. Hvis I vil se tekst til fotos, så holdes musen henover foto.

Mandagstema – Nærbillede

Jeg ved, jeg er lidt sent på den til Mandagstemaet! Men jeg kunne ikke sidde chancen for at vise lidt nærbilleder fra min seneste Zootur overhørrig. Og det ene har været vist på min tidligere blog, men det går nok og passer ihvertfald til temaet, og det andet er et af flere fantastiske tigerfotos fra den dag. De store katte – både løver og tigre var usædvanligt fotogene sidst 🙂 Med sælen var jeg bare helt vildt heldig!


Tørstig tiger


“Hej var du der?


“Det var hyggeligt, jeg smutter igen”

Den truede tiger

Den store kat, er den største af kattene (den sibiriske er den største af tigrene), og et fantastisk dyr. Normalt ville man jo tro, at det var os, der var truet af den…. men nej, det er os mennesker, der er ved at udryddet dette storslåede dyr. Især i asien jagtes den p.g.a. gammel overtro, om virkningen af dele af den medicinsk, ligesom dens pels selvfølgelig er eftertragtet.

For mig at se, er det intet mindre end en katastrofe, hvis det smukke dyr udryddes. Der har været gjort, og bliver gjort en masse for, at redde den, men selv al den hjælp i verden kæmper forgæves overfor grådighed og dumhed åbenbart. Det er så trist.

Jeg vil her smide nogen links, så du kan læse om tigeren, hvor den er lever, hvorfor den er truet, og hvor du kan bidrage, hvis du vil prøve at gøre noget, for de tigre, der stadig er tilbage….

WWF’s Information om Tigre

Om WWF’s arbejde


Hvordan du kan støtte WWF’s Arbejde

Andre organisationer, der hjælper tigeren:

Save the Tiger Fund

Tiger In Crisis

Tiger Friends

Big Cat Rescue

Grundig generel information på Animal Diversity

Update af indlæg 4. december 2015: Normalt ligger jeg ikke fotos ind, der er taget efter indlægget, men dette er en af meget få undtagelser. Foto, der var før, var ikke mit, men ved eftersyn havde jeg selv dette (synes jeg selv) dejlige foto fra Zoo i København, taget i 2009. Jeg går ind for at bruge egne fotos, så værsgod.