Føltur


Air Strike’s hingsteføl


Susie med et af mange dejlige føl, her (Mingun-Enchanting Muse)


Vi var facinerede for nu at sige det mildt. Aldrig nogensinde har nogen af os set et føl, eller en hest næsten med så meget hår i ørerne – vi døbte den “Alf” (hvis du husker rumvæsenet på TV)


Air Strike Eleven med sit også helt bedårende hingsteføl efter Mingun


Tigress Eleven med Son Of A Gun


Tigress og søn


Lene med Tigress Eleven og en søn (Sun Of A Gun), der er meget nysgerrig for at smage, men alligevel spyttede ud – ligesom små børn


Det her par faldt jeg totalt for. Hoppen hedder Joy Of Life og hendes yndige føl, ved jeg så ikke, hvem er faren til, men når jeg ved, så ved I


Der er så smukt på York – jeg kunne sagtens udvikle mig til en kvindelig udgave af Tyren Ferdinand og siddde og kigge heste under et af de store træer


Miss V. som vi altid kalder Miss Valuev i daglig tale, har altid været en smuk hest og er ikke blevet mindre smuk af at blive mor


Loquitas smukke hingsteføl efter Pistachio

Jeg skal gerne indrømme, at jeg er bagud, men jeg forsøger i det mindste. Torsdag den 22. maj var tøserne – dermed ment Lene og Susie og undertegnede på den årlige føltur. Det er sådan lidt, at det skal afvejes med, mit helbred, de andres tid og helbred og lejlighed for bilkørsel. Som hovedregel havde vi Lene’s bil til rådighed, men med vanlig omhu, blev den indisponeret med meget kort varsel. Vi var heldige, at jeg kunne låne og så gik turen nordover.

Dejligt nok, er det ingen lang tur, og således er det overskueligt selvom vi skulle to steder. Både på York Stutteri og op til vores egen træner Hanne Bechmann (Bechmann Stud). For eget vedkommende er energien ikke så stor som ønsket på det seneste, så overskueligt er godt.

Der var føloverload, men det er altså ikke det letteste. Dels var der solen som var (iøvrigt ganske som sidste år) yderst påtrængende. Det gør, at jeg skal være meget omhyggelig med, hvor jeg tager fotos fra. Dels er der så hestene i sig selv at tage hensyn til. Men stiller dem jo ikke lige op til fotografering og de er ikke altid lige samarbejdsvillige og da vi endelig nåede den Bechmanske recidens, var hestene for indadgående og de kender den vej rundt godt klokken. De betød at de var meget lidt fotogene og stod ved lågen. På York havde jeg ganske enkelt for lidt tid af ovennævnte årsager. Jeg har nævnt før, at man jo ikke ikke har lyst til at blive “fyldet i en sandwich” mellem to følhopper, der “skændes”, og det sker altså. Især i Tigress tilfælde, hvorfor der heller ikke er så gode fotos af hende og føllet. Men jeg prøvede og lidt fik jeg da. Jeg kunne godt have bruge meget længere tid begge steder, men tøserne havde aftaler i den anden ende og det var også varmt og gå rundt – det var så meget på York. Hos Hanne brugte vi mest tiden på at sidde og få lidt vådt til ganen og en god sludder og det var superhyggeligt. Der er ikke andet for, at vi må tage en tur mere.

Jeg vil slutte her, for jeg skal også have lidt aftensmad, men jeg tager forbehold for de små fejl, der kunne være. Dem håber jeg, I så vil hjælpe med at rette. Alt efter bedste overbevisning, og kan nogen hjælpe med navne på nogen af hestene, der ikke er på, så bliver jeg selvfølgelig glad.


Miss Valuev’s hingsteføl efter Binary File

Et nyt liv – på gensyn!


Tigress og Lene efter deres sidste skovtur i dag

Idag var dagen, hvor vores Derbyvinder fra sidste år Tigress Eleven, indstillede sin løbskarriere. Jeg fik givet hende et par farvelgulerødder og trak hende udenfor så hun kunne komme med transporten. Vi måtte dog lige ind igen, for smeden var der, og med en ny karriere som avlshoppe, har hun ikke brug for bagsko. De kom af, og så kunne hun køre afsted til York Stutteri, hvor hun skal være fremover.

Hun får det godt, ingen tvivl om det, men vi kommer bestemt til at mangle hende i stalden, og det er altid underligt at skulle sige farvel til heste, man har kendt fra starten. Heldigvis er der ikke længere til York end vi altid kan køre op at se til hende.

Morgenglæder


Iben Hjorth Buskop på You’re The Top (FR) f. 2004 – Poliglote – Lolly Lodge (Grand Lodge), det nyeste medlem af stalden


Gert Hansen på 76 år, tog også en morgengræsgalop på Antony (nu med blinkers)


Susie Glennie på Inception og Danny Patil på Tigress Elven


Iben havde travlt, her på lot nummer 2 – Simbad (FR) – desværre ikke på græsset. Som det ses er fotografering på cushin ikke det bedste


Susie Glennie på Inception


Mandage er hektiske med galops, smede og Dyrlæger. Her er dog et afslappet øjeblik, hvor Oliver Wilson får en sludder med Dyrlæge Karsten Key Kristiansen fra Ikeyvet


Lene Holmbæck med Road To Glory (GB)

Der var græsgalops i dag – det er der om mandagen, som jeg før har været inde på. Det er ikke altid, jeg får snøvlet mig derned og tage nogen fotos, men jeg har kun været en eller to gange før i år, så det var en god dag at gøre det i dag. Nu havde jeg allerede trukket hårde veksler på kræfterne, og så kunne jeg lige så godt tage morgenen i dag med. Jeg er så ikke sikker på min gamle krop er enig. Men nu er det gjort, og jeg fik nogen dejlige fotos synes jeg selv.

Nu skal der skrues ned resten af ugen, for jeg skal være frisk til på søndag, hvor jeg skal et kort smut til Stockholm også i hesteærinde. Nu vil jeg ind og slappe af og have noget aftensmad, som I også skal få høre lidt om på et tidspunkt. Foreløbig må I have en god aften.

Åh, så dejligt…


Lene på Tigress Eleven, inden de drog mod Stockholm

Jeg var i stalden i dag. Første gang i lidt over en uge. Dejligt, dejligt var det. Jeg er stadig ikke sådan helt tip top, men det var en relativt fredelig dag.

Dagen bød også, at vi havde ovensiddende og The Kicker, der tog et smut “udenbys” til Täby, Stockholm, hvor de skal starte i morgen.

Jeg havde også lidt fornøjelse af hende her, inden hun tog afsted. En dejlig madamme er hun.Nu bliver det så spændende, hvordan det går i morgen.


Tigress Eleven

En af de dage……


Katten her lå udenfor Restaurant Pihl & Co. tæt på Dyrehavsbakken. Om den var vild ved jeg ikke, men gætter på det, for den blev godt nok (som det ses) ikke glad for at få selskab


Der er drager i Dyrehaven :-)

Hvor jeg gerne ville have været en ottearmet blæksprutte, og næsten også var det. Der var ingen ende på alle de gøremål dagen bragte. Og så var der stadig ting, jeg gerne ville have nået, jeg ikke gjorde. Men hvad har jeg så lavet sådan en dag, kan du spørge. For begrebet “været i stalden”, er jo en selvfølge for mig, men for den udenforstående, er det jo langt fra. Så her i punkter, hvad dagen sådan bragte:

Strigling af en af “drengene” – i dette tilfælde Simbad

En tur på banen med træneren og se Majestic og Tigress begge “Eleven” til slut også

Efter høflig forespørgesel fra førstejockey Lennart, blev det mit lod at blive motioneret af vores Derbyvinder. Så Malin og jeg gik en tur. Hun med Majestic og jeg med Tigress. Det gik rigtig fint, og der blev spist bøgegrene og græs også.

Vel tilbage blev “Hendes Majestæt” vasket i hovedet og fik et æble som tak for turen.

Næste punkt var babysitning for en kort stund – i dette tilfælde en rigtig baby. Lidt trillen blev det til i dag.

En sludder med Meydan og Tesio‘s mødre bliver det altid, hvis jeg kan snige mig til det og i dag fik jeg så også æren af, at putte Meydan og give ham “tøj” (dækken) på senere. Det var da en ren fornøjelse.

Endnu et smut på banen for at se The Kicker, som også var i Lennart’s kyndige hænder, og så tilbage igen.

Så var det lidt af det hele derefter. Holden en hest her og der og slutteligt fik jeg forsøgt at ordne lidt af de heste, der skal starte i morgen. Ham den røde skønhed fik lige rettet man, børstet halen og klippet øren. Ikke noget problem overhovedet, han er meget meget nem på den led.

“Den grå emminence” Miss V. tillod allernådigst, at jeg klippede hendes øren. Så stoppede den gode vilje også, og vi lod det blive ved det. Vi synes ikke, der var grund til at hive “de store kanoner” ud og gøre hende ked af det, lige inden hun skal løbe. Så efter de par tjek, kunne jeg så tage hjem.

Det gælder om at fange den grønne farve nu, hvor det er lysende grønt, så det gjorde jeg. Gik gennem Dyrehaven på vej hjem. Og hvem mødte jeg? Yndlingen Neppe sammen med Fie. Godt jeg havde kameraet klar. Så var dagen fuldendt og jeg kunne vandre videre og fange de grønne smukke træer.

Nu har jeg fået et bad, og skal have lidt at spise og så skal jeg have ordnet lidt praktisk, men om det bliver nu senere, eller i morgen formiddag ved jeg ikke. Gider ikke stresse! Det er weekend nu og det er dejligt. Vil du se resten af fotos fra min tur, ligger de her.

Indtil nu, har jeg da nået lidt:

Skrive indlæg her

Ordne dagens fotos og næsten uploadet

Bestilt valuta

Checket, at jeg kunne nå at få mit pillepas (det kunne jeg)

Bestilt bord til en hyggegensynsmiddag med en gammel klassekammerat (glæder mig)

Hyggesludret med en god ven på Messenger

Og nu tror jeg, at jeg vil gå ud og finde noget mad af en slags. Og slappe af. Imorgen er det eneste jeg SKAL, at bestille nogle fotos på tryk, inden jeg tager til banen. Stort klap på skulderen til mig, hvis jeg når mere, men lad os se. Foreløbig rigtig god weekend til jer.

Babyheste


To hopper – (Pistachio – Munay) og (Pistachio – Miss Chelsea)


Lene med hoppe (Pistachio – Munay)


To hopper mere – Una Vita (Pistachio – Phoenix Phantom) og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Lene og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Lene, Royal Lane og Una Vita


Una Vita (Pistachio – Phoenix Phantom)

Som lovet forleden, kommer her lidt babyheste. Selvfølgelig kunne jeg ikke nære mig for at tage ned, og fotografere dem og få en sludder og kysse på yndlingen. De er bare så søde de små heste, og de er så utroligt dygtige. Vi har, som jeg har nævnt før, altid ondt af dem, lige når de kommer. Det er hårdt for dem. De har været dygtige.

Eftersom yndligen ikke var hjemme, da jeg kom og var væk et godt stykke tid, fik jeg æren af at børste Royal Lane, som er datter af Lois Lane, som vi også har haft fornøjelsen af i stalden. En skøn, skøn hoppe, som vi ofte stadig taler om, og som jeg var meget glad for. Så er det jo sjovt at stå med hendes første afkom i hænderne.

Hun er efter samme hingst, som en anden dejlig hoppe, der også er overgået til avlen, nemlig Royal Legend – Silca Legend. Hun er en god blanding af dem, og “bagperronen” løber hun ikke fra, men skulle meget gerne kunne løbe superstærkt, netop på grund af den. Hun var meget meget sød og stod stort set stille, mens jeg børstede hende. Jeg bandt hende også op, noget hun (fik jeg først at vide senere), ikke havde prøvet. Selvfølgelig tog jeg mine sikkerhedsforanstaltninger, men det gik helt fint. Men da jeg ville prøve at få hende til at se civiliseret ud, altså rykke hendes man, så var hendes gode vilje brugt. Så det blev droppet. Men hyggeligt var det.

Også vores Derbyvinder Tigress Eleven fik en omgang. Hun sætter ikke pris på det. Hun synes langt, at vi kan bruge tiden på bare at sludre. Hun er mindre end glad for at blive børstet. Men meget mod forventning (hendes) overlevede hun seancen, og jeg gav hende et æble og et par gulerødder i et (formentlig forgæves) forsøg på at mildne hendes negative vibrationer omkring det andet.

Tiden gik, som den gør i godt selskab, og jeg skulle ned og aflevere bilen. Så jeg drog afsted. Mit hoved gør knuder, så nu vil jeg slukke dyret, og slappe af i stuen, når jeg lige har fået et bad, og så skal jeg have fundet noget aftensmad. Dagen i morgen står på stor fest, og det skal jeg også lige have forbedredt mig til. Kan I have en god weekend allesammen.

Amazonernes kamp – igen!


Nicolaj Stott på Tigress Eleven og Manuel Santos på Madame Esprit på vej i mål i Sceptre Stakes 2011

Amazoner, er kvindelige krigere og er der to hopper, der har været “i krig” flere gange nu, så er det Tigress Eleven og Madame Esprit. I går, da Sceptre Stakes skulle afvikles, skulle vi til det igen.

Skulle det gå “efter bogen” skulle vi ud i endnu en opløbskamp, der stort set kun handlede om de to. Det var vi alle klar over, men ikke hvor tæt det ville blive denne gang. Selv på målfoto kan det være svært at se, hvem der er først over stregen, men det blev altså Madame Esprit. Hold da op, det var nervekrig til det sidste. Flot, flot væddeløb var det. Og som alle ved, havde vi vejret med os.

Et stort tillykke til alle omkring den fine hoppe. Og så håber vi selvfølgelig, at næste gang er lykkens gang for Tigress! Ingen tvivl om, at de begge er fantastiske heste, der yder deres absolut yderste.


Både Manuel Santos og Madame Esprit havde god grund til at se veltilfredse ud efter den nevepirrende opløbskamp

Lidt stolt er man vel

Idag fik jeg ovensiddende screenshotfoto af en god hesteveninde, der har fik lov at sende dette foto til The Irish Field, og idag var mit foto af Årets Derbyvinder Tigress Eleven i der. Det var da en lille opmuntring, når man ligger her, og er sløj. Det originale foto, kan du se her.

En sand glædesrus – Vi vandt sgu!


Nicolaj Stott på Tigress Eleven efter sejr i Dansk Derby 2011 – ved hende trækker Lene Holmbæck og Dansk Galop’s Direktør Peter Knudsen med Seeland”s sejrsdækken. Tigress Eleven er en brun hoppe – Academy Award – Kutbeya, og er ejet af Zwicky Racing m.fl. og trænet af Hanne Bechmann

Det var jo Derby dag i går. Det er altid en festlig affære – ingen tvivl på det. Hatte, musik og fest og farver, og masser af væddeløb. At vi havde en chance for at vinde det, vidste jeg godt, og selvfølgelig håber man da. Men alligevel tør man ikke helt hengive sig til den tanke, før det faktisk sker. Og det gjorde det så i går.

Vores dejlige hoppe Tigress Eleven gik sørme hen og slog alle de andre, og det gjorde hun endda i fin og Komfortabel stil. At hun er god vidste jeg godt, og jeg mente bestemt også, hun hvis ikke hun vandt, så skulle være at finde oppe på de første pladser, men alligevel! Det var hårrejsende flot og glæden ville da ingen ende tage.

Efter en meget, meget lang dag, fejrede vi med boblevand, masser snak og latter i stalden og inden det var færdigt, var vi henad ret sent. Der var fest på Taarbæk Kro, og eftersom vi jo nu havde vundt Derby’et, så synes jeg faktisk, jeg ville se sådan et arrangement, og det gjorde jeg så. Det var rigtig hyggeligt, men træt var jeg allerede inden jeg kom, og det var hårdt at cykle hjem. Men det gik og jeg lå i min seng klokken 2. Jeg er ikke vant til at drikke noget særligt, helt bortset fra, at mine stakkels ben godt kan mærke, de har gået en million kilometer. Egentlig var meningen, at jeg skulle i stalden imorgen men i skrivende stund er jeg ikke sikker. Vi må se. Men hvis ikke en Derbysejr giver anledning til fest, så ved jeg da ikke.

Fotos er blevet ordnet siden jeg “kom til live” her i dag, og der kommer en hilsen ovre på Horseracing.dk når jeg er klar. Nu vil jeg gå i seng, for jeg kan altså ikke blive ved med at klare mig på glædesrus og adrenalin.

2. Påskedags glæder


Ved Rails Nicolaj Stott (hvid hue) på Majestic Eleven (Academy Award – Royal Eleven) og Lennart Hammer på Hei Sei Elven (Elshin Dunkirk – Royal Eleven)

Mandag var 2. Påskedag, og der stod ikke Påskefrokost på tapetet her. Der var galop på programmet, og så er det ikke svært at regne ud, hvor jeg var. Jeg var selvfølgelig til løb. Det var det perfekte galopvejr og ikke mindst fotovejr og masser af dejlige venner, heste og løb. Så for mig den perfekt måde at fejre 2. Påskedag på.

Det var især spændende fordi vi fra stalden også havde startende heste. Først havde vi Hei Sei Eleven ovenfor, der skulle gå Prøveløb. Dette skal alle heste, inden de kommer i rigtige løb, for at vise, at de kan gå i startboksen og iøvrigt klare en vis distance på en på forhånd given fastsat tid.

Hei Sei fik følgeskab af Majestic så han ikke skulle gå helt alene. Dette gør man altid, når der kun er en hest i Prøveløb, tager en følgehest med. Her var det oplagt, at han fulgtes med Majestic, der passer til ham i højde og drøjde og så er har de samme ejer, står sammen hos os og er iøvrigt brødre. For at skelne, har jockeyerne forskellig farve huer på. Det gik rigtig fint med det.

Næste hest i vælten var Tigress Eleven, som sørme gik hen og vandt. Det klager vi ikke over. William Tell sluttede vores hestes dag af med en flot 2. plads. Igen blev han lige snuppet indenom, hvilket var rigtig synd, men sådan er det, og han gav alt, han havde og også jockeyen som igen var Nicolaj Stott. Der kommer flere fotos på horseracing.dk senere.