"Nytårstalen" 2009



Forstbotanisk Have i Charlottenlund i forbindelse med besøg af en dejlig veninde fra det jydske – det var i april.


Jeg skulle op og hente blomster til mine altaner efter tip fra en god ven, der bor den vej oppe og det kom der også en stak fotos ud af – og igen en af de her fantastiske majdage


Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var på Frilandsmuseet og med gratis indgang og på det tidspunkt lånt spejlreflekskamera, så var det om at komme ud og fange motiver der og suge til sig. Der var skønt sådan en dag i maj, og jeg nød det og fik taget masser af fotos


I august blev jeg ringet op, om jeg havde lyst til kold hvidvin og hyggeligt selvskab på Cafe Oscar – og det havde jeg da. Første gang der, men basis for et nyt og dejligt venskab – endnu en ting at være taknemmelig for. På vejen stiftede jeg for første gang bekendtskab med Wheel of Copenhagen – jeg har endnu ikke været oppe i det. Det har jeg tilgode


Året der gik bød på hele to dejlige ture til Lolland-Falster. Selvom jeg ikke bor der mere, elsker jeg at kommer derned. Og er heldig med dejlige venner, der gerne vil have “feriebarn”


Jeg fik en smule ekstra penge i turbanen og nogen af dem, blev brugt på et årskort til Zoo. Også til fotoekskursioner er det ideelt. Det blev til to ture i september – her en af de bedårende Løveunger


Jeg har sagt det før. De år jeg boede på Lolland-Falster, var noget af det jeg savnede rigtig meget Dyrehaven. Så jeg nyder at have den tæt på, og den byder også altid mange dejlige motiver. Her efterårsfarver Dyrehaven i oktober


November startede med et blogtræf, hvor jeg desværre kun fik ca. halvdelen med. Men det jeg nåede, var hygsomt nok. Foto er taget, på vej fra Location 1 til Location 2 :)


Nye oplevelser, har jeg tilstræbt i året der er gået. En af dem jeg nåede var Assistents Kirkegård i november. Der var basis for mange flere ture og foto. Kæmpestor og med masser af motiver.

Så gik året. At sige det gik stærkt forslår ikke, det fløj afsted. Jeg kan heldigvis sige, jeg har haft et år fuld af dejlige oplevelser – ikke mindst med hestene og alle vennerne der.

Alt i alt synes jeg, det har været et godt år. Jeg har fået styrket en masse dejlige venskaber, ligesom jeg har fået nogen fantastisk masse nye dejlige venner. Mens jeg sad og skrev dette fin jeg netop en sød hilsen på Facebook fra en og blev ringet op af en anden. Det er dejligt.

Helbredet har ikke været noget særligt at skrive om – ihvertfald positivt, og bliver det nok heller ikke, men jeg lever med det, så godt jeg kan og prøver at få det bedste ud af det. Dog skal der åbenbart ikke gå et år, uden at det afholder mig fra nogen arrangementer. I år var det Julegløgg i stalden. Omend det var irriterende så hellere det end selve Julefrokosten. Således lærer man at se det positive i selv det trælse. Dels fordi man ikke kan andet, men det hjælper jo heller ikke, at sætte mig hen og blive negativ. Så jeg prøver at lade være. Nu skal det ikke lyde som om, jeg aldrig bliver negativ, for selvfølgelig gør jeg det. Jeg kan bliver rigtig godt gammeldags træt af det hele og vældig ked af det, som mange andre. Jeg gider bare ikke for længe ad gangen. Vil hellere prøve at vende det til noget positivt, også selvom det nogengange kan være rigtig svært. Men der er vel heller ingen, der har lovet, det skal være let.

2009 blev også året hvor jeg prøvede at blive hacket på mit domæne. Ikke bare en gang, men to gange. Anden gang så slemt, at jeg måtte lukke helt ned, eller min udbyder var nødt til. Her i det nye år skal jeg have det op og køre igen. Irriterende at nogen mennesker, har den slags perverse fornøjelser, men lad os se om ikke det lykkes at få op igen.

Bloggeriet synes jeg stadig er sjovt, og fotograferingen er jo kun blevet endnu sjovere efter det nye kamera kom til. Det er til stor fornøjelse og vil også blive i det nye år. Jeg glæder mig allerede til de fotos, der skal tages og ikke mindst glæder jeg mig til en planlagt rejse i april.

Tak for alle gode timer i 2009 allesammen og hermed ønsker jeg, venner, familie og alle jeg kender et Rigtig Godt og Lykkebringende Nytår.

Tilbageblik og et sidste farvel

Jeg fandt et dagbogsnotat eller kalender notat 23. april 1996:

“Redet Look At Me – i skoven med Lone Larsen”

Og gennem 1996 var der flere af den slags noter om rideture med Lone. Jeg kan ikke huske turen specifikt, men den har helt sikkert været hyggelig, for vi havde det rart. Hesten var en hoppe født i 1993, har jeg fundet ud af. Det er ikke fordi jeg kan huske.

Idag har jeg sagt farvel til hende. Ikke at jeg havde kontakt med hende i mange år. Men det var sådan set ikke bevidst, at det blev sådan, det blev bare sådan.

Vi sludrede altid, når jeg så hende på banen, og så flyttede jeg langt væk. Da jeg for ca. 2 år siden vendte tilbage til byen, var hun allerede meget syg. Når jeg skriver “Larsen” er det fordi, det hed Lone førhen, og sådan kendte jeg hende først. Senere tog hun så sit pigenavn Graversen.

Jeg tænker meget på hendes sønner, og hvor svært, det må være for dem. Samtidig kan man jo ikke lade være at huske, hvordan det var, da jeg selv mistede min egen mor.

Et sidste farvel skulle gives, og det er altid svært – også selvom Lone var meget syg, og helt sikkert har det bedre, hvor hun er nu.

Her er lidt minder fra dengang fundet på nettet:

Stald luksus – 1999

Det var en meget smuk afsked idag. Der var ufatteligt mange blomster til en rar pige, der elskede heste og sine sønner mere end selve livet og i høj grad meget mere, end hun formåede at elske sig selv – desværre! Nu har hun fred, og vi fik sagt et smukt farvel. Det er hårdt, og meget hårdt er det at se hvor hårdt det tager på de nærmeste, for vi ved det selv, når vi har været der. Men for Lone var det godt – endelig har hun fred.

Præsten holdt en utroligt gribende og god tale, som bare ikke kunne have været bedre. Mange gode minder blev netop taget frem, samtidig med, at sandheden heller ikke blev skjult, at der også var meget barske sider i den bog, der var bogen om Lones liv. Det var helt som det skulle være.

Jeg vil mindes de gode tider – det bad hun om, så det gør jeg, og håber jeg møder hende igen til en rigtig god galop! I himlen er der nemlig ingen sygdom og begrænsninger, så det tror jeg helt sikkert, jeg gør.

Hvil i fred kære Lone!