Endnu en dag med afskeder

Dagen i dag var endnu engang fyldt med afskeder. Nogle mere vigtige end andre. Den ene var, at jeg skulle sige farvel til Susie i stalden. Kun for de mørke måneder, ganske som vanligt. Men jeg bliver aldrig god til det. Især ikke dennegang, for vi har intet nået i år. Men som dem, der har fulgt lidt med ved, har det også været en begivenhedsrig sommer, for nu at udtrykke det mildt. Og så er det jo heller ikke alt, jeg skriver her. Så det har været rigeligt og med store følelsesmæssige udsving.

Så jeg tog først i stalden og vi spiste morgenmad og sludrede lidt og så kørte jeg ned og handlede. Forleden købte jeg en pakke med Earl Grey Te i løs vægt. Først havde jeg købt den på nettet på tilbud, men så viste det sig, at min lokale helsekost havde den. Det blev jeg glad for, for den var rigtig god. Så jeg købte den forleden. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde den og i dag havde jeg stadig ikke fundet den. Jeg skulle alligevel derned og købe nogen andre ting, så jeg susede derind og købte en ny pakke te, for jeg kunne ikke regne ud, hvor den var. Og selvfølgelig lå den ude foran vores cykelkælder, hvor jeg havde tabt den. Så nu har jeg en ekstra pakke. Det er okay, jeg skal nok få den brugt!

Så kom jeg hjem. Inden jeg tog afsted havde jeg hilst på Viktor – “min” stilladsgut, som jeg har sludret hyggeligt med. Han kunne godt spise mere chokoladekage, og jeg lovede ham et stykke, hvis han ikke var gået, når jeg kom retur. Det var han langt fra, og det er på det tidspunkt, at fotos er taget. Den her kran er altså mega-enorm, og så har jeg ikke overdrevet. Prøv at kigge i forhold til bilen på parkeringspladsen ovre til højre og i forhold til husene. Stilladset skal fra den ene side af huset over på den anden. Man er altså lidt nervøs ved, når der hænger sådan en bunke jern og svæver over huset, selvom man ved der er styr på det. Det er hårdt arbejde også med hjælp af kranen. Det skal stables i bunker og surres sammen og fast på lastbilen, der holder og venter. Viktor’s kollega på den ene side af huset og ham på den anden. Der var styr på det og de endte med, at køre med to meget fyldte biler.

Inden de kørte kom han op og hentede et stykke kage til dem og sagde pænt farvel. Stilladserne vil jeg godt undvære, men gutterne – både tømren og Viktor, kommer jeg nu til at savne, for de er et par rigtig søde fyre. Tømren havde jeg fornøjelse af i går, fordi mit nedløbsrør var utæt. Nu burde der ikke være mere, der kan gå “kuk” i. Så kan vi tage “en tur” mere, når de vil renovere de andre altaner. Jeg beder bare til, at de forbliver som de er, med et rækværk, der evt. matcher de altaner på forsiden (ses også på foto). Her kan du se, hvordan de så ud før. Men jeg har intet at skulle have sagt.

Da jeg kom hjem, kunne jeg gå hjem og lave mad. I morgen skal jeg nemlig til en lille komsammen og bliver hentet. Og inden skal jeg lige forbi nogle venner og hente en lille erkendtlighed, de synes, jeg skal have med til USA. Så det bliver en travl dag. Nu må jeg hellere gå i seng og se, om dagen i dag, er en, hvor jeg kan falde i søvn sådan i rimelig tid.