Lige “lidt” for spændende!

Jeg ryster næsten over det hele endnu! Men lad mig starte med begyndelsen. Først var til frisøren og således en del mere korthåret. Bagefter skulle jeg over med foden til det berømte fjernsyn og blev for en gangs skyld ekspederet af en mindre venlig ekspedient, eller skal vi bare sige, en der bestemt ikke havde til sinds, at veksle to ord mere med kunden end højst nødvendigt! Måske bare mig, men så synes jeg måske, han skulle finde sig et andet job. Det grænsede til det uhøflige i min bog – he was not a people person! Nå, men skidt nu med det. Han fik det han skulle have, OG jeg fik min telefon retur, som var kommet. Glæden vil ingen ende tage. Den har de så også næsten skifte alt på. Så den burde virke endnu bedre end før. Nu forestår der så bare lige et arbejde med at installere alt igen, men det er så det.

Så over med bilen og hjemad. Og så skulle jeg et smut forbi posthuset. Der lå sedler i min postkasse. Nå, men så var det da ikke andet end, jeg først kunne hente pakken i morgen. Klovn! Note to self:

Læs lige inden, du mosler afsted.

Nå, men så kunne jeg da trille hjem igen. Et stop med toget, er til at klare. Jeg kommer lige op på perronen, og dernæst ser jeg denneher blinde mand incl. stok og det hele styre direkte mod skinnerne (modsat køreretning af mig – ad under tunnel op ad trappe etc.) Jeg når at tænke, at han da har alt for meget fart på, til at kunne nå at stoppe og ganske rigtigt, han går lige ud og falder ned på skinnerne!! At sige jeg næsten fik et hjertetilfælde forslår ikke, og man er magtesløs.

Jeg stod og vidste slet ikke, hvad jeg skulle og endte med at løbe ned ad trappen, i min magtesløshed. Der mødte jeg en dame, der godt kunne se, den var helt gal og spurgte, hvad der var galt og jeg måtte jo sige. Hun kunne jo kun bekræfte, at der var intet vi kunne nå at gøre. Heldigvis er det en rimelig befærdet station (Charlottenlund), så der var nogen, der havde hjulpet ham, men jeg var dybt rystet.

Den søde dame gav en krammer (hvis du ved et mirakel læser med – tusind tak!) og kunne konstatere at jeg rystede som et espeløb og forstod godt, jeg var helt fra den. Puha! Hun mødte ham så i tunnellen under skinnerne, og råbte til mig, at han var okay. Det var jeg glad for. Så gik det ikke hverken værre eller bedre, end han skulle med mit tog, som han akkurat ikke nåede. Han virkede ikke til at have taget skade af sin skinnetur. Måske tog jeg i virkeligheden mere skade. Puh! Jeg tænker, et opfølgende blindestokkursus måske var på sin plads! Det var lige lidt for spændende.

Jeg sidder her og skulle egentlig over til en veninde her senere, men jeg har det ikke godt. Der ligger noget forkølelse/influenza lige under overfladen, og jeg tænker de andre helst er fri for mine bacciller, bortset fra jeg altså er dårlig.

Herlev tur/retur

Jeg har været på en lille udflugt i dag. Til Herlev! Hvad hulen skal du der efter, tænker du måske? Ja, det forholder sig sådan, at man hvert 3. år bliver indkaldt til en mamografi (røntgen af brystet) for os kvinder. Og det var så i dag. Egentlig kunne jeg have taget bilen, men jeg havde faktisk lyst til at se, hvordan turen var med toget, og det går altså direkte derud. Eller selvfølgelig til Herlev St., og så en lille gå eller cykeltur bagefter. Jeg tog cyklen med.

Da jeg landede derude, var jeg ret glad for, at jeg havde taget den beslutning. Der var over-, overbooket med biler og jeg tror faktisk ikke, det ville være lykkedes at finde en plads. Så var det dejligt bare at kunne smide cyklen og så også få lidt motion og frisk luft på den konto. Jo mere, jeg bevæger mig rundt, jo mere overbevist er jeg om, at jeg ikke skal have en bil. Jo, hvis jeg kunne få den smidt i hovdet helt gratis, men sådan fungerer verden jo ikke.

Iøvrigt er Herlev Hospital noget af det mest ucharmerende og rodede, jeg kan forestille mig. At det så også roder rent patientmæssigt og personalemæssigt, er endnu mere udheldigt. Herlev er kendt for at være ganske forfærdelig, og mit indtryk var ikke meget bedre ved dagens besøg. Klinikken var flyttet siden sidst (i det hele taget bygger de om, så det er helt skrækkeligt der) og der var enten personaleproblemer eller også er det altid sådan, for der sad ikke en fast til at tage imod patienterne. Det løb sygeplejersken frem og tilbage og gjorde på skift – totalt rodet.

Jeg sad også længere og ventede end sidst, for flere havde tid samtidig. Så jeg sad vel 20 minutter, en halv time, før jeg kom til. Normalt ikke noget, jeg ville hidse mig op over, men der var så trist og træls, at man kunne blive syg, bare af at sidde der. Oveni sad der en dame 2 stole henne, der var SÅ snottet og syg og hostende, at hun var dybt inficeret og måske skulle have været til lægen for det istedet. Hun hostede ikke bare engang imellem, men hele tiden. Jeg følte for, at sige til hende, at hun skulle tage til lægen helt bortset fra, at hun sad der og spredte bacsiller i en grad så man blev helt dårlig af det.

Nå, men vel overstået var jeg lige forbi mine forældres første hus, hvor jeg også boede indtil jeg var 6 år. Jeg er vel nok glad for, at vi flyttede, hold op hvor er der trist derude. En totalt ucharmerende bydel. Efter der, fandt jeg stationen og kørte hjem. Egentlig ville jeg have været i det nye storcenter, men det droppede jeg. Af to grunde, dels at der var længere derhend end troet og så var jeg dårlig. Det har jeg været nogen dage nu, og er det ikke bedre i morgen må jeg ringe lægen, så jeg ihvertfald (forhåbentlig) kan udelukke lungebetændelse. Nu må vi se, men nu vil jeg hen og slappe af ihvertfald.

Fotoet er ikke fra Herlev. Jeg ville faktisk have taget kameraet med, men gjorde ikke. En anden gang gør jeg, for min mobil tager altså ikke gode nok fotos. Længere er den ikke. Jo, hvis det er knaldblå himmel og solskin, gør den, men ellers kniber det dælme. Og da vi bor i Danmark er det jo langt fra altid sådan det er. Foto er fra i går herude, men da det bare er blade, kunne de i princippet godt være fra Herlev.

Morgenreflektion

Jeg sidder lige så stille og drikker min kaffe, og er sådan set klar til at drage sydover. Jeg kan godt lide, at have god tid, så jeg kommer ordentligt afsted. Tasken er pakket med et stk. af Gulerodskagen, jeg bagte, et æble og drikkelse. Hvornår jeg får noget vides ikke, men jeg har også spist en god solid mad her til morgen, så jeg skulle kunne klare mig fint.

Det bliver smukt vejr til køreturen dernedad. Her er himlen kold og klar, og jeg har såmænd intet imod at skulle sidde der og simre, når vi når så langt. Smerterne er Gudskelov mindre nu, efter en solid omgang smertestillende, og eftersom det begrænser sig hvor meget, jeg skal bevæge mig idag, så går det nok. Hånden har det heldigvis også meget bedre. Jeg har p.t. ingen ide om, hvornår jeg returnerer, men iaften på et el. andet tidspunkt. Rigtig god weekend til jer.