Et svar, gave med forsinkelse og hvad man IKKE skal gøre

Det er sjældent, at jeg poster om det samme, sådan lige efter hinanden, men det faldt sig altså sådan. Jeg skulle til Ortopædkirurg og det kom jeg også. Det er lidt sjovt, at det sidste sted, man næsten prøver og forventer et svar, er der man får det. Det viser sig, at de problemer, jeg har med mine fødder let kan løses med et indlæg. Det mener han ihvertfald og han har set flere tusind tilfælde ganske som mit.

Jeg er ekstremt lettet, og vil på den konto aflyse den rygmarvsprøve, som er booket til næste uge. For selvom det nok er nogenlunde rutine, så er der ingen grund til at udsætte sig for det, hvis det er helt unødvendigt, og det var, hvad han også ville gøre – ortopæden altså. Så det var dejligt, bortset fra at de nævnte indlæg koster 1.500 kr., og man får ikke tilskud. Det er mine fødder ikke dårlige nok til. Ikke retfærdigt, det synes han heller ikke, men sådan er det altså.

Så handlede jeg en smule og gik som planlagt over for at få min Stroh rom til teen. For nej, jeg har det ikke bedre i dag. De havde ikke nogen! Krise! Hvad gør en klog, jeg gik over til den næste vinhandel, de foreslog og prøvede der. Heller ingen! Han havde også et forslag. De havde heller ingen, men deres søsterbutik på Østerbro havde og leverer en på torsdag, så jeg må altså vente til der. Normalt skulle de have den i den her butik, så det må så være der jeg henter fremover. Hvordan kan det være sådan en mangelvare. I mit hoved et must i enhver husholdning.

Så kom jeg hjem og tog lidt at spise, og så lå jeg her og så Sporløs. Det viste sig, at der var et par episoder, jeg var gået glip af. Det går jo virkelig ikke. Så ringede det på døren. Pakkeposten! Iøvrigt en flot fyr, men det er sagen uvedkommende, men dog et positivt indslag, der var værd at notere.

Pakken han kom med, har været ventet siden min fødselsdag. Pakken var fra min bror og svigerinde i USA, og det har voldt store problemer, for gæt selv, hvor den her famøse pakke har været? Den har været tilbageholdt i Tolden. Og nu skal jeg fortælle hvorfor. Da min bror og svigerinde købte den, handlede de direkte med Trollbeads i USA på nettet og fik dem til at sende mig kuglen. I og for sig smart nok, og hvad man logisk ville gøre. MEN, det skal man så lade være med.

For når kuglen bliver sendt fra en forhandler til en selv, anses det som import, så jeg har betalt 200,- kr. for at få en gave! Hvis de derimod havde sendt den til sig selv og så pakket den ind og sendt den, så havde der ikke været problemer. ALTSÅ, det er sådan man skal gøre, medmindre man vil betale Told (og gebyrer) for sine gaver fra udenfor Europa. Var det indenfor EU, så var der intet problem. Men vær opmærksom på det andet, for det er dælme surt.

Derudover var jeg så udsat for en medarbejder, der ikke vidste, hvad hun havde med at gøre, og blev ved med at sende mig en yderst villedende e-mail, der sagde, at jeg skulle betale, men ikke hvor eller hvordan og ikke mindst hvor meget. I mellemtiden, havde jeg fået fat på en sød herre, der lod til at vide, hvad han gjorde så jeg troede alt var okay indtil jeg IGEN fik samme e-mail fra den her medarbejder i torsdags. For h……!! Suk! Så fik jeg fat på den søde herre igen og han fik endelig fortalt mig, hvor jeg skulle betale (online), og hvor meget og så er det gået som det skulle siden. Men så er min gave jo så også mere end en måned forsinket. Det er den fine sølvkugle i midten, der hedder Water Lily Family Bead, og den fås ikke i Danmark (Åkandefamilie), så vidt jeg kan se. Hvilket jeg ikke helt forstår, men anyway. Dagens lektie i Importtold og den slags “sjove” ting.

Nu er jeg tilpas sløj og vil slappe af med mere TV, for selvcomputeren er for meget i dag. Kryds lige fingre for, at jeg får det bedre til i morgen…..

Kay Fisker’s landsted i Snekkersten

I går var jeg på tur, og jeg havde inden spurgt min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og det var længe siden, jeg havde set hende, så det passede fint. Vi mødtes på Klampenborg St. og så tog vi toget til Snekkersten. Derefter skulle vi så gå en god bid, men på det tidspunkt var vejret meget fint, så intet problem i det.

Målet for vores tur var Kay Fisker’s landsted. Jeg havde glædet mig til at se huset, og det skuffede nu heller ikke, sådan rent visuelt. Det er et meget smukt hus fra 1917 med fantastisk mange fine detaljer, både ude og inde, og meget nænsomt restaureret og bragt tilbage til originalen næsten alle steder. Dog vil jeg sige, at det er et meget upraktisk hus, skulle man bo i det. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det er grundet indretningen meget svært møblerbart, og de små vinduer gør, at mange nok vil finde det for mørkt.

Det ligger på en bakketop og har før haft en beliggenhed, der kan sammenlignes lidt med Eremitageslottets. Selvfølgelig ikke med så stor en “grund” omkring, men meget, meget større end nu, hvor grunden er reduceret til næsten mindre end mange store villaers. Det er rigtig synd, og det er en grim udstykning af grunden. Dette fik vi forklaret, blev på begyndt af nød og det gør måske også, at en mere hensigtsmæssig plan, ikke har været praktisk mulig. Derudover er det et dejligt område, hvor der fra huset er udsigt til vandet og meget stille og fredeligt. Vi var enige om, at der kunne vi godt bo. Efter rundvisningen var der en dejlig kaffevogn, hvor vi fik en dejlig kop latte og capuccino, så gik vi mod stationen.

Vi var inde og kigge på et hus, der var til salg på nettet og det var billigere, end man lige skulle tro. Så står du i den heldige situation, at du skal købe, er det bestemt et område, der er værd at kigge på. Vi nåede at se huset og retur til stationen uden at blive våde, men så snart vi nåede stationen stod det ned, og som det vides gjorde det, for meget af resten af dagen.

Dagen i dag er i formiddags blevet tilbragt i stalden, hvor jeg nåede en hel masse. Også hygge med Kicker, selvom han nu ikke var sit mest charmerende selv i dag. En hest kom “til frisøren”, to blev børstet, kom på walker, ind fra walker, på fold, og et par ture på banen blev det også til, sammen med træneren. Ganske som det skulle være. Vel her har jeg også fået lavet lidt. Vandet blomster, vasket op og tørret støv af, ligesom jeg har gang i et planteprojekt, som fortsætter i morgen. Lige så meget, jeg elsker at være i stalden, lige så meget elsker jeg, at være her og nusse rundt. Så det glæder jeg mig til at gøre de næste dage.

Iøvrigt var det også dagen, hvor jeg fandt ud af, hvad der er blevet af min gave fra min bror og svigerinde. Den ligger i Tolden og nu fandt jeg ud af hvorfor. Det kræver kun en email at frigive den, så det var rart. Min stakkels bror har været ved at gå ud af sit gode skind, fordi jeg ikke har fået den. Nu vil jeg se Barnaby og hygge mig med det. Jeg håber, I har haft en god dag.