Fornemme gæster


Jeg ELSKER at se Top Gear som nævnt før. Her til aften var der ikke lige andet der fristede, og så så jeg Top Gear. Som altid var det en fornøjelse, men i aften var den godt nok større end vanligt på grund af gæsterne.

I hvert afsnit af Top Gear har de besøg af berømtheder, der kører en tur på deres bane i en helt almindleig bil. I aftenens afnsit var det så Tom Cruise og Cameron Diaz. Jeg er vild med dem begge to. Men nu er jeg altså til mænd. Jeg lover mundvandet drev hen ad gulvet. Charmen, smilet og den fantastiske udstråling han har ham Tom. SUK!! – jeg er solgt, lige på stedet. Men kig selv og se om ikke du kan se det – ellers skal du måske have nye briller ;-) De klarede det iøvrigt på fantastisk tid rundt banen begge to, så de er ikke kun til pynt!

Enighed

Lidt sjovt er det, at jeg igår skrev mit indlæg om Tom Cruise, og dagen efter, forlyder det, at han er kåret til Verdens mest sexede miniputmand – Tjah, det er vi så enige om ;-)

Så mange oplevelser

Jeg var lige en tur rundt på nettet og kigge lidt på, hvad mine favoritskuespillere har lavet her på det sidste. Jeg er som mange andre sikkert også er, langt bagud i forhold til alt det, jeg gerne vil se. Men med den hastighed hvormed film bliver sprøjtet ud nu om stunder, tror jeg ikke, der er nogen der kan følge med.

På min tur rundt, var jeg lige forbi Tom Cruise’s website, og på den er faktisk en flot kavalkade af klip fra de rigtig mange rigtig fede film, han har begået. Jeg har altid været rigtig godt kunnet lide ham. Både fordi, han spiler godt, men også fordi, man (i mit hoved ihvertfald), skal være lavet af beton for at stå for hans smil og charme. Men det er som bekendt smag og behag.

Af mange dejlige film, kan jeg nævne i flæng: Top Gun (1986), Et spørgsmål Om Ære (1992), Firmaets Mand (1993), En Vampyrs Bekendelser (1994), The Last Samurai (2003) og mange flere. Kig klippet og du får garanteret lyst til at se en af Tom’s mange film igen.

Tom er iøvrigt en rigtig god årgang, for han er født samme år som undertegnede, og så er han et rigtigt godt eksempel på en lille mand, der er hundehamrende sexet – han er nemlig kun 1,70, så gode ting kommer også i “små pakker” :)

Danger Zone og Top Gun

En af de film der ubetinget nogensinde har gjort mest indtryk på mig, er filmen Top Gun med Tom Cruise. Jeg har altid være helt vild med Tom Cruise, og så er jeg måske ikke overraskende vild med store maskiner, herunder jagerfly. Jeg tror, at kunne jeg vælge en anden karriere i et andet liv (dette ville selvfølgelig indbefatte perfekt helbred og lidt til), så skulle jeg være jagerpilot. Den er sang er for mig Top Gun, og grunden til, at jeg bringer den, er fordi den malplaceret figurere i en reklame p.t. – for hvad kan jeg ikke engang huske lige nu. Men det er en fantastisk sang, der passer helt vildt godt i filmen. Nedenfor en trailer for filmen.