Højt til himlen og dybt at falde


Er det lige før, jeg fortryder turen i går. Ikke at den nødvendigvis har skylden, men faktum er at jeg er fuldstændig mast i dag. Det kunne jeg meget vel have været også helt uden turen i går. Anyway, jeg skal simpelthen være færdig her nu. Jeg får spys og alt muligt andet, hvis jeg ikke kommer på plads med det sidste nu. Ikke at det er meget, meget, der mangler, men det er nok og det skal gøres.

Eftersom formen er så skidt lige i øjeblikket tager alting 100 år og lidt til, så jeg er nødt til at bare at bruge alle ledige stunder, hvor der er lidt energi på det. Altså ingen stald eller noget som helst (udover lægen og 2 aftaler på fredag), før jeg er færdig. Nu skal det være, det nytter ikke.

Foto er fra turen i går, og i dag er vejret lige så smukt, men ingen udflugter her som sagt. Indtil nu har jeg præsteret at få en kasse i kælderen og en kasse Julepynt med op. Nu lader jeg op til en tur mere. Det gør jeg blandt andet med lidt god musik, som kan sætte gang i selv den mest flade mig. Se nedenfor blandt andet. Vist ikke noget nyt, at jeg er vild, vild med dem og hende også! Jeg har ikke opdaget sangen før nu (typisk mig), og det skyldes nok, at jeg er fuldtstændig “græsk-katolsk” i forhold til fodbold, men det ændrer ikke på, at sangen er fantastisk.

Iøvrigt er der ikke noget, der i den grad, kan give mig kvalme som voksne mænd, der synes, de bliver store og stærke af, dels at gøre det, men også i særdeleshed at blive fotograferet med et trofæjagtbytte. Et sådant foto faldt jeg lige over til morgen. For det ikke skal være løgn en ex. Ikke at jeg burde undre mig, men stadig…..!!! Kvalme! Og inden du siger noget, så er det noget (hverken jagt og da slet ikke trofæjagt), jeg aldrig har forstået, heller ikke før, jeg (igen) blev vegetar/veganer!

God uge til jer.

En chokoladegufgentagelse

Hjertestoppende god er den her sang – tidløs hjertesorgsmusik, som aldrig bliver forældet. Den er bare fantastisk ligesom Toni Braxtons stemme er det. Jeg e l s k e r den sang. Og endnu mere fordi jeg ikke har hjertesorg!

Jeg har vist den før på bloggen, men det var en anden version, og jeg kender ihvertfald en, der gerne vil se ham den lækre chokoladesteg, der er i videoen ovenfor ;-)

Kærligheden jeg nævner i det første indslag – Jamen jo, ham ville jeg sørme gerne have tilbage – til enhver tid, men livet er for kort til at sørge hele tiden. Han bor i mit hjerte, som jeg også bor i hans.

Hvert år til Jul

Her imorges så jeg et indslag på TV om en CD-pakke. Hvad har det med noget at gøre. Tjah! Det kommer nu. Blandt de sange, der er på den, er den her nedenfor med Toni Braxton. Jeg har to CD’er med hende, også den med denne sang på. Men som med så meget andet musik, har jeg været for dårlig til at høre det, de sidste år. Og det er jo tåbeligt. Det må jeg gøre noget ved, og så vil jeg iøvrigt have den soul-collection på et tidspunkt. Det er en guldskat af dejlige numre.

Sangen bragte også et helt andet minde. Om en kærlighed, der aldrig ruster og den Jul, hvor den “slap ud af sækken” så at sige. Hvert år til Jul tænker jeg på, da vi endelig sagde højt, hvad vi begge to godt vidste, og hvor smukt det var. Den her sang er til ham.

Klik nedenfor for teksten
Læs resten