Nul skeer tilbage

Når jeg refferere til “skeer” er der heldigvis rigtig mange nu, der ved, hvad jeg mener. Jeg henviser til et skriv, jeg her på bloggen har oversat til dansk, der forklarer, hvordan det føles, at have en usynlig sygdom, som folk ikke forstår. Det er blevet et meget populært indlæg, og det undrer mig sådan set ikke, for det forklarer det så godt.

Så inden, du tager de fordømmende briller på, og kaster dig ud i, at fortælle dine syge venner eller andre om, at du ikke kan forstå, de ikke kan dette og hint, kan du ihvertfald læse det.
Egentlig er det sådan set fint nok, du ikke kan forstå det, men hav så meget respekt og omsorg for dine medmennesker , at du i det mindste accepterer og respekterer, at det er sådan.

Heldigvis har jeg sådan nogle venner, der hjælper alt, hvad de kan i denne tid, hvor far er meget dårlig, og “cykler” mellem hospital og ældrecenter til evaluering. Så sent som i dag, har de sendt ham retur til centret.

Selv har jeg intet rigtig konstruktivt fået lavet. Jeg sov til for en time siden og så har jeg siddet her, og nu kunne det være jeg skulle få lidt mad og se om jeg kan få lidt ud af aftenen.

En alternativ dag på den ufede måde

Dagen i dag har været lang. Det er en af de store dage på væddeløbsbanen, og som mange ved, min yndlingsløbsdag på hele året. Det er dagen hvor de bedste heste fra Skandinavien mødes, og dyster og det er som regel både spændende og festligt. Selvsagt bliver det en lang dag, når der er 10 løb og hovedløbet som er Scandinavian Open Championship ligger som nummer 8. Det er så også dagen, hvor jeg har lov at gå amok i fotos, og det kan man så roligt sige, jeg har gjort i dag 1078 var der før førstesortering.

Jeg havde jo mine spekulationer, om, hvad jeg skulle gøre, for jeg har jo ligesom en hund i pasning, der bestemt ikke er glad for, at være alene hjemme. Heldigvis har jeg en rigtig sød underbo, der allerede tidligere havde tilbudt sin hjælp. Normalt ville jeg ikke sådan udnytte det, men nu var jeg virkelig i en pine. Og heldigvis havde han mulighed for at gå en tur med Emil midt på eftermiddagen, så jeg kunne tage til løb i ro og mag. Det var guld værd.

Og jeg nød min dag på banen, lige til det famøse styrt. Det vil jeg ikke gå i detaljer med her, men bare henvise til, at der kommer mere herovre som vanligt, når jeg lige får det skrevet og fotos ordnet. Iøvrigt havde min stald også to heste til start. Bay Breeze, som fik en meget flot 2. plads og The Kicker, som blev 3. Vi er meget godt tilfreds.

Dagen var også alternativ derhen, at jeg virkelig ondt i mine hofter i øjeblikket, og det er altså ikke sjovt. Så jeg har kæmpet mig igennem dagen på smertestillende, men jo mere jeg går jo mere ondt gør det. Så da jeg kom hjem og skulle fodre hund og så ud med ham, var det næsten mere, end jeg kunne. Jeg endte med at tage en meget kort tur til en start og så samlede jeg kræfter og har lige været ude med ham igen. Spørg endelig ikke, om jeg er træt, det er ikke ordet. Så nu vil jeg slappe af.

Lavprofillørdag

Det har været en lørdag med helt lav profil. Det ligner ikke mig, og da slet ikke på en løbsdag. Det var af tvingende nødvendighed desværre. Helbredet driller lige p.t., og uden at gå i detaljer, så var der ikke andet for, end at blive hjemme. At vejret stod på blæst og ovenikøbet regn, gjorde den beslutning noget lettere at håndtere. Det er ingen hemmelighed. Jeg fulgte dagens stjerner på computeren.

Mens jeg nu sad her alligevel fik jeg bedrevet lidt alligevel, selvom hovedet bestemt ikke var glad for det. Det falder mig svært bare at siddde og lave ingenting, når jeg nu har så meget, der skal ordnes.

Nu er det stået af, og nu skal jeg bestemt ikke lave mere. Men nu har jeg også været lidt flittig i dag faktisk, og især når jeg tager i betragtning, hvordan jeg egentlig har haft det. I morgen står den således på afslapning.

Dagen har udover galop bragt lidt ærinder for min hr. fader og lidt indkøb. I morgen håber jeg vejret bliver til lidt altanhygge. Vi må se. Jeg ønsker jer ihvertfald en dejlig weekend.

Fotoet er af min øjesten Neppe, som jeg ikke kan forstå, har været væk så længe. Han er ofte tænkt på og lige elsket i sin himmel. Han ville være blevet 14 i dag.

Fantastisk flot, men stadig køligt

Det er så fantastisk smukt derude lige nu. Også derfor har jeg jo svært ved, at lade være, at tage kameraet med mig, når jeg går ud. Lige nu går jeg så også ud, langt, langt mere end jeg plejer, og det er vitterligen at give mig selv (flere) grå hår, for der er altså kun 24 timer i et døgn.

Jeg hænger i en tynd tråd med hund, mit helbred, hospitalsbesøg og alt det, jeg gerne vil nå. Det lader sig ikke gøre, sådan er det, men jeg forsøger, så godt jeg kan. Det gør ikke livet lettere, at der pludselig skal rives tid ud til hundluftning etc. Oveni, at jeg bliver ekseptionelt træt – mere end allerede, og Guderne skal vide, også det er slemt nok. Men det må gå sin gang.

Meningen var, jeg nu skulle stå med det ene ben ude af døren på vej til London. Men sålænge far er på hospitalet, kan jeg ikke planlægge noget som helst, og lige nu har jeg heller ikke kræfterne. De overordnede planer er sådan set på plads, men detaljerne skal også, og ikke mindst, skal jeg jo også have en billet. Lige nu må jeg tage det en dag ad gangen. Heldigvis løber min veninde derover jo ingen steder, så jeg når det nok. Jeg vil bare helst derover inden, det bliver for varmt.

Søndagen er gået med, at ordne fotos fra gårsdagens løb og gå tur med Emil, ikke meget andet og så fik jeg igen en middagslur, men er stadig træt. Så hvorvidt morgendagens planer, bliver til noget ved jeg ikke, for jeg skal også besøge min far og et ærinde for ham. Og som altid er der grænser for, hvor længe jeg kan være fra Emil.

Det er noget bøvlet at finde ud af temperaturen, der svinger ret så kraftigt. På banen var det i går morges bidende koldt, hvorimod det senere på dagen til løb var alt for varmt, med alt det tøj, jeg havde på. Så jeg måtte frekventere det lille hus og afklæde mig et lag. I dag var det samme historie, koldt i morges, men varmt op af dagen, når solen fik magt. Jeg har selvfølgelig flere fotos fra vores gåtur i dag, hvor vi mødte nogen smukke firbenede og en vi kender. Men nu vil jeg ind og slappe af, og så må I have tilgode.

I røg og damp og blå blink

Det har været en lidt hektisk dag i dag. For hektisk faktisk. Jeg stod op, og gik med Emil og vi var et smut på banen og forbi stalden (meget kort). Så var jeg hjemme og smide ham af, og så videre og hente min veninde, og over på Emmery’s og drikke kaffe. Rigtig hyggeligt var det. Min far skal jo også besøges, så der var jeg så bagefter.

Endelig hjemme igen, var Emil urolig og ville ud, så måtte jeg gå en tur med ham og hvis han skal, så skal han jo, der er ingen vej udenom det, og det skulle han så også. Suk! Der havde jeg endnu ikke fået frokost, men jeg havde jo fået Latte og en lille brownieagtig (hvid) kage hos Emmery’s – den anbefales så ikke, for den var så sød, at jeg lige så godt kunne have spist rent sukker. Føj! Ærgerligt, for den så ret lækker ud, men var altså ikke. Til gengæld fik jeg så en æble/hyldedrik (juice) som bare var lækker. Og så fik jeg også en Chai Latte. Det havde jeg ikke prøvet, og jeg bliver dårlig, drikker jeg for meget kaffe, så sådan en skulle prøves og den var også god.

Da jeg endelig havde gået med Emil og fået frokost var klokken vel henad 14.30 og jeg smed mig på sofaen og gik ud som et lys, kun for at vågne igen klokken 19. Så er er altså ikke meget dag tilbage. Så var det affodring af hund og ud og gå igen. Jeg har sprunget over, hvor gærdet var lavest de seneste dage, men med det fine vejr, tænkte jeg, at nu måtte vi hellere gå en times penge. Det gjorde vi, og det var en fin tur incl. kamera, hvilket altid gør det lidt sjovere.

På hjemvejen synes jeg godt nok, der var noget røg i luften sådan 10 minutters gang herfra ca. Tænkte først, at det var en havegrill, der havde fået rigeligt, men alligevel synes jeg, det var mere end, jeg kunne give en sådan skylden for. Da vi var næsten hjemme kunne vi høre udrykning, og ganske rigtigt få øjeblikke senere, kom de drønende. Da var vi så i den anden ende, men jeg fik lige et glimt af en af brandbilerne. Jeg håber ikke, det var for slemt, men de mødte da talstærkt op.

Har også fine fotos fra turen, men det må vente for i skrivende stund er klokken 22.30 og jeg er ved at falde ned af pinden. Desværre kunne min underbo i dag meddele, at Emil har været vildt ked af at være alene. Det og min generelle trætte tilstand betyder, at turen i stalden i morgen bliver droppet. Ikke mindst fordi jeg skal en tur på banen om eftermiddagen, så hvis jeg skal gå fra ham, må jeg vælge og så gå en meget lang tur med ham, når jeg vågner i morgen. Skal gerne indrømme, jeg for længst har fået min lyst styret med hensyn til at passe hund. God weekend fra en meget, meget træt mig, som nu vil gå i seng igen! Gad vide, hvornår jeg skal få gjort rent……

Lidt om alting

Som I kan se, så bliver det ikke til meget skriveri lige i øjeblikket, der mangler tid (og ikke mindst kræfter). Jeg hænger på, så godt, jeg kan, men det er også der, vi er. Det forlød ellers, at min far ville komme hjem i går, men det blev så ikke, og de havde også sagt midt denne uge, men lad os nu se, hvad der sker. Lige nu vil jeg helst så lidt som muligt, for jeg er træt, træt. Jeg var ellers lige kommet i god sving med gåturene, men lige nu skal jeg alså have hvilet lidt ud.

Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg en “dims” på kinden lige under øjet, der skulle fjernes. Det blev gjort i går aftes. Så nu er jeg inklusiv 4 sting og en smuk bandage. Indtil videre er der ikke noget stald til mig og da slet ikke før stingene er fjernet. Måske som tilskuer for sålænge der er forbinding på, kan der jo ikke kommer skidt ind. Men jeg skal tage det roligt indtil stingene er fjernet og efter skal jeg gå med plaster 2-3 måneder. Det havde været smart at fået gjort i vinters, men nu er det altså sådan. Det var nu, jeg formåede at tage mig sammen.

Det gør ikke ondt som sådan, men jeg er helt udkørt, så dagen i dag skal forhåbentlig tilbringes på sofaen, kun afbrudt af de nødvendige små ture ned med Emil. Han må nøjes i disse dage, sådan er det.

Som altid har jeg masser, jeg gerne vil sige, men kræfter og tiden skal også være der, og det er den ikke lige nu. En lille sjov ting, kan jeg fortælle. Organistforeningen spurgte om lov til at bruge et af mine fotos i deres blad. Det fik de selvfølgelig og det ligger også online – mit foto ses på side 9. Jeg vil de kommende dage prøve at få skrevet lidt mere hist og pist, men hvorvidt det lykkes må vise sig.

Påske-sove-mode

Det går heldigvis bedre her med hensyn til helbredet. Jeg kan dårligt påstås, at have været mega-syg på noget tidspunkt, men mindre kan jo bestemt også gøre det og være slemt nok. Lige nu er det værste, at jeg er så træt, at jeg formeligt falder i søvn, bare jeg sætter mig ned og så en tinitus, der i den grad er gået amok. Dem der selv lider af det, ved hvor belastende det kan være og det er måske også det, der trætter. Hvad ved jeg?

Det er en sidste Påskedag, og som sådan er det vel okay bare at slappe af og nyde det (sove og sove og se TV), men egentlig var der jo 100 ting, som I ved. Blandt andet rengøring, der desværre ikke gør sig selv (hvor er den hushjælp, jeg så gerne ville have). Nå, men indtil der dukker sådan en op (not likely), så må jeg jo selv, men i dag bliver det vist ikke, kan jeg lige så godt indse. Jeg er lige vågnet efter at have sovet i, hvad vist er et par timer eller tæt på. Påskeæggene – jo de er kommet frem lige akkurat og er hyggelige at kigge på. Fotoet er genbrug, og hvorfor tage et nyt, når det jeg har virker.

Dog har jeg begået lidt på bloggen(e), og fandt lige noget ny musik i dag, der slet ikke er tosset. Det er altid godt. Og så vil jeg anbefale jer, at I ser videoen om Espen’s vej tilbage. Rigtig god sidste Påske til jer alle.

Midt uges tilfredshed


Mandagsgalop, som vi snart skal til at se igen mere regelmæssigt. Dette er taget for om en måned præcis sidste år. På foto er det jockeys Oliver Wilson inderst på Flora (FR) og Jacob Johansen på Miss Tiffany og begge heste er fra Træner Bent Olsen

Jeg har kun grund til at være tilfreds her midt i ugen. I går lykkedes det endelig at få bestilt den el-pejs, jeg har ønsket mig Guderne må vide, hvor lang tid. Det var også først i 4. forsøg, det lykkedes, men stædighed betaler sig. Jeg skal spare jer for alle fortrædelighederne, og nu glæder jeg mig bare sådan til den kommer.

Idag har jeg sovet længe. Far kom forbi og jeg kørte på indkøb. På vejen var jeg lige forbi stalden. Det var dejligt at se pigerne og hilse på Kicker, som selvfølgelig fik æble, gulerødder og Polo, og så videre.

Jeg har begyndt på mit projekt ophænginng af fotos, og det fortsætter i morgen, hvor jeg gerne skulle blive færdig med det og få ting i kælderen. Det går ikke så stærkt, som hverken jeg eller andre kunne ønske, men det går den rigtige vej. Derudover har jeg fået dejlige snakke med søde veninder på telefonen, som er en rar ting at have, når ingen har det kæmpe overskud og/eller mulighed for at ses. Men jeg er træt nu og vil hygge mig med de resterende afsnit af SOA fra weekendens marathon.

Update 5. februar 2015 – Så fik jeg som altid god hjælp, og der er nu navne på hestene.

En tur mere

Som du måske så, var jeg på lidt af en indkøbstur forleden. Som jeg skrev, så købte jeg ikke noget, da jeg var i Svalernes Butik, men faktisk så jeg et halstørklæde (et rør), som jeg egentlig havde fingre i, og siden fortrød, jeg ikke fik med. Så efter stalden i går, tog jeg turen igen. Det var på chancen, for tørklædet kunne snildt være væk, men så havde jeg forsøgt. Det var det ikke, og jeg fik det. Kan man have for mange halstørklæder eller tørklæder – tjah, men til 30,- kr., synes jeg godt, jeg kunne tillade mig at “frådse”, så det gjorde jeg (tørklædet er fra Pieces), og købte en messinghældeting også, som jeg synes var superdekorativ til samme penge og et par småting til ialt 5,- kr., så det var ikke det vilde. Jeg vil sige, jeg synes udvalget i butikken er blevet dårligere, end jeg husker det til en start, og hvis jeg lige sådan skulle vælge, ville jeg langt hellere tage til loppemarkedet. Men det bliver en anden gang – og så skal jeg stadig minde mig selv om, at jeg faktisk prøver at rydde ud og ikke samle mere til huse!!

Nu jeg var afsted, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være, at skyde lidt fotos fra det smukke Østerbro, dennegang dog “kun” med mobilen. Som det ses var vejret fint til en start, men inden jeg nåede hjem igen, var det blevet overskyet og det blæste en pæn kold vind. Den tur tog lige den sidste energi, og i dag er jeg mere død end levende.

Derfor står på indehyggedag. Jeg havde egentlig projekter, jeg ville igang med her, men det får blive tirsdag. I morgen har jeg lovet at komme i stalden, men så skal jeg ogoså have en pause så jeg kan blive færdig her. Nu gider jeg simpelthen ikke vade rundt i det rod mere, nu skal det væk. Og jeg skal også have hvilet lidt. Som jeg var inde på, så har jeg lavet lidt for meget her senest. Der var ellers en orgelkoncert, jeg også gerne ville til i dag, men det er da helt udelukket. Vejret bakker mig op i den beslutning, det er mørkt, gråt og regnfuldt – lige en dag til indehygge. Jeg har “tygget” mig igennem to afsnit af Sons of Anarchy og har to mere – lykken på sådan en søndag. Og så har jeg planer om lidt kreativt i køkkenet. Ganske som en søndag gerne må være i mit hoved. Håber du har en god en!

Passende på Valentinesdag

Den her sang fik jeg lyst til at poste for noget siden, men tænkte så, at jeg ville gemme den til i dag, for der passer den godt. Ikke at jeg som sådan selv har “en rigtig” Valentine, men jeg har da en god ide om, hvordan han skulle være. Når man når en vis alder, har man jo være “rundt i manegen” et par gange, så man har da lært lidt. Hvis jeg kunne ønske mig helt frit, så var der bestemt “nogen” fra “gemmerne”, der godt måtte materialisere sig, men man kan ikke leve i fortiden. Men lad mig så sige, at jeg desværre kun har mødt en af lige den slags, jeg tænker på. Man har da lov at håbe, at der findes flere. Men dagens sang er så dedikeret til ham, og til ham der måske engang dukker op.

Når nu jeg ikke spiser kærestefrokoster eller iøvrigt på anden måde hygger mig med en sød veninde eller andre, for slet ikke at tale om, at jeg skulle have været ned og få Kickerkys i dag – hvad laver jeg så? Tjah, det skal jeg sige jer – så lidt som vel muligt. Den der udmattelse, jeg har talt om før, har ramt mig i svær grad og jeg er ikke til pænt brug overhovedet helt bortset fra, den sk… ankel, jeg nævnte forleden, stadig laver ballade.

Jeg håber dælme, at den snart holder op og den ikke giver sig til at give mig permanente og vedvarende smerter også i hvile. Ved konsultation af Google, kan jeg se, at mine muligheder for hjælp, er yderst begrænsede og stort set ikke eksisterende (noget jeg tidligere også har talt med den søde læge om). Det eneste, man kan er enten udskiftning af ankelled (så skal det bliver meget værre, udover skidtet ikke er særligt holdbart) eller insprøjtning af binyrebarkhormon. Eller jeg skal sætte mig ned og konstatere, at jeg ikke kan gå!!! Tal lige om Pest eller kolera! Således vil jeg ønske dig en dejlig Valentinesaften, med hvad end du putter i den og fortsat god weekend.