Sommervejr

Jeg tænker de fleste har det lidt, som jeg har. De er møghamrende trætte af vejret. Jeg er normalt ikke den, der klager og mener jo sådan i store træk ikke, der findes dårligt vejr. Men selv jeg har min grænse, og den er ved at være nået nu da. Vi har ingen sommer haft. Dagen startede som øverst, men sidst på dagen klarede det op, og endte med solnedgangen. Det skal siges at kort efter, jeg tog regnvejret, holdt det op og holdt tørt for resten, men var gråt og trist – hele dagen.

Min krop synes, den skulle følge takterne og har været i dvale hele dagen. Jeg har sovet meget af dagen og ellers har jeg rodet fotos og computer og set TV. Jeg har blandt andet set galop fra Øvrevoll, og igen i morgen kan jeg se løb. Der har vores stald så også heste til start på Göteborg, så det bliver sjovt at se. Jeg prøver at komme lidt med rundt omkring, men det er godt nok ikke let, men jeg kan kun forsøge. Men når hovedet så “står af” midt i det hele, så er det jo noget af en hindring. Jeg gør mit bedste, mere kan man ikke. Jeg håber, I trods vejret har en god weekend.

Lang og usædvanlig varm dag

Nicolaj Stott på Yes Sir og Carlos Lopez på Estelle rider en græsgalop efter væddeløbsdagen er slut

Så fik jeg tilendebragt årets 3. væddeløbsdag og den blev varm. Langt varmere end nogen af de første 2 – så meget er helt sikkert. Selvføglelig har jeg oplevet lige så varme dage før, men i forhold til,hvordan vejret har opført sig senest, så var det usædvanligt – og dejligt.

I modsætning til netop tidligere, var jeg ikke iklædt tøj, som skulle jeg til Nordpolen, men havde faktisk klædt mig til vejret,men til trods for det, blev jeg varm og måtte smide vindjakken, og så var det stadig rigeligt. Så da dagen endelig var ved at slutte og der var 2 løb tilbage, så holdt jeg altså.

Det var også lige før, jeg ikke havde fotograferet græsgaloppen, men jeg tog mig sammen, for jeg ved, jeg vil ærge mig, hvis jeg ikke gør det. For mig er der intet bedre end at se to topjockeyer ride en græsgalop. Der kommer meget mere fra dagen, men først skal der lidt fra sidste uge, og det er klar, men der er en fejl et sted, der gør at hele siden står i kursiv lige nu. Jeg plejer at kunne finde fejlen,men lige nu er jeg altså for træt, så det bliver i morgen. Efter løb var jeg en tur i stalden, hvor vi fik en tår at drikke og Kickermusen var på fold. Kan I have en fortsat god weekend.

Torsdagstræt og Troldetryllerier

Idag var det torsdag og som sådan min sidste dag i stalden i ugen, inden store åbningsdag på lørdag på banen. Som altid havde jeg nok at se til, og fik striglet en del heste, men en mindre, end jeg planlagde. Det var så fordi jeg valgte, at stryge den sidste for at hjælpe en af pigerne med at strigle hendes private hest, da hun p.t. er nedlagt af en dårlig ryg. Og det blev hun rigtig glad for. Også win win, for jeg kan rigtig godt lide hendes hest.

Ellers gik tiden med blandt andet Kickerkys og ture til banen. Rider de forskudt kan det godt blive lidt stresset for så kan jeg ikke nå at ordne den næste i rækken til de kommer tilbage. Men i dag lod jeg mig ikke stresse, og nåede det, jeg kunne så jeg også kunne komme på banen. Jeg var træt til sidst, men blev og så det sidste lot og så kørte jeg hjem.

Vel hjemme fik jeg postet lidt fotos i et par Troldekuglegrupper. De to øverste var med posten i dag. Som det ses behøver man ikke mange kugler for at have et pænt armånd.

Nederst ses kuglen, der startede det her samleri. Kuglen hedder Dybt Ocean, og jeg har fået den i gave. Jeg er rigtig glad for den, men har haft manglet noget at sætte til den. Det gør jeg ikke længere og her ses den sammen med nogle andre kugler.

Nu stopper samleriet for en rum tid, for jeg har ligesom andre ting, jeg skal have ordnet. Men jeg anbefaler på det varmeste, at starte, hvis du kan lide kuglerne. Til gengæld må jeg så også advare om, at det er stærkt vanedannende. Grupperne på Facebook kan jeg også kun anbefale. Det er nogen utroligt søde mennesker derinde.

Som sagt gik jeg omkuld, da jeg kom hjem, og sov lige til 17.30! Så jeg har intet produktivt fået lavet i dag udover det, jeg selvfølgelig fik lavet i stalden. I morgen står den på afslapning, og lige hvad jeg har lyst til. For lørdag bliver travl med Sæssonstart på banen.

Første fotos med det nye kamera

Lige her for lidt siden, købte jeg det kamera nummer 2, jeg gerne har villet have længe. Mit 40D kunne også godt trænge til en opgradering på et tidspunkt, men det tjener mig nu godt stadig. Grunden til kamera nummer to, er egentlig til brug på banen, hvor jeg ikke kan stå og fifle med at skifte objektiv, men hvis jeg har to kameraer med hver sin funktion, er det en anden sag. Jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle vælge og har tænkt og tænkt, uden at blive klogere. Indtil jeg “faldt over” dette brugt i en gruppe for den slags på Facebook, og tænkte, at det lige var det. Ikke mindst fordi det også kan tage video. Så det gjorde jeg. Ofte er det sådan, at jeg så får “serveret” løsningen, hvis jeg lader den hænge. Det er som et helt nyt.

I dag skulle det så testes. Og da jeg stadig har bilen, skulle jeg så prøve noget nyt. Valget faldt på Mølleåen og Sorgenfri Slotshave. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ramte åen, hvor jeg egentlig ville, men sådan blev det dennegang. Og det kom der egentlig også noget fint ud af synes jeg. Kameraet er jeg allerede vildt begrejstret for, og så vejer det altså væsentlig mindre end det andet. Inden jeg kørte til destinationen, var jeg hos den lokale fotomand i Hellerup og købe filtre og et memorycard til det nye kamera. Manden der synes det er et fint kamera, og hans gæt er, at jeg formentlig kommer til at bruge det mere end 40D. Og faktisk tror jeg, han har ret. Det er mindre, men er et par modeller nyere, og det kan man godt mærke. Som det ses, kvaliteten fejler bestemt intet. Jeg er solgt.

Ellers ikke det vilde, andet end at jeg i går fik købt flybillet til min store rejse til USA. At sige, jeg glæder mig, er en underdrivelse. Jeg kan stadig ikke forstå, det passer.

Morgenen foregik i stalden og selvom jeg var så træt, at jeg dårligt kunne hænge sammen lykkedes det dog og at strigle min gode gamle ven Stinger og hygge med en ny – Screwbox Carlras, udover det sædvanlige gåen til hånde.

I morgen skal jeg have de sidste detaljer på plads til turen, sådan papirmæssigt og så skal jeg nusse rundt her. Jeg er mere død end levende. I morges vågnede jeg f.eks. kl. 4!!! Var vågen til klokken 5.30 og skulle op igen 6.45. Det kom jeg selvsagt ikke, og vågnede 7.30 med alarmen kørende og helt smadret. Der sker lidt for meget og har været sket lidt for meget, men det ender vel med, at det går. Altså hen og ligge ned og slappe helt af…..

Dyrehaven og endnu en venindesludder

Jeg har været inde på, at jeg har været skrækkeligt udmattet på det seneste. Det er ikke blevet bedre – desværre! Og jeg ved af gode grunde ikke, hvornår det bliver. Da jeg vågnede i morges var vejret vendt til solskin og blå klar himmel. Noget vi ikke har set længe. Det har været en mudret grå ærtesuppe i en uges penge ca., hvis ikke længere. Jeg var i skidt humør af mange grunde, men tænkte at hvis jeg bare blev her og havde ondt af mig selv, blev det ihvertfald ikke bedre. Ud og få noget luft og fotografere lidt, nu når vejret var til det. Det måtte være kuren eller ihvertfald forsøget på en.

Jeg skrev til min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og mere end det. Hun syntes endda, det var en rigtig god ide. Så jeg hentede hende, og vi kørte mod Fortunen. Heldigt at vi var så relativt tidligt på færde – inden alle de mange “vi-skal-hygge-os-i-efterårsferien” mennesker ankom. Som det ses fik vi også set Hr. Ugle, som der har været megen snak om, men som jeg indtil i dag ikke havde set. Nu har jeg, og han er så sød.

Humøret. Det er ikke blevet bedre, men det var en dejlig gåtur og man får det bestemt ikke dårligere af en tur i Dyrehaven. På vejen hjem var vi ovre og handle, og så kørte jeg min veninde hjem bagefter. Så susede jeg i stalden og sagde hej lidt og så hjem, hvor jeg bare har hygget med fotos fra i dag, og ordnet et par få praktiske ting.

I morgen – tjah, jeg ved det ikke endnu. Måske et par galops, måske ikke, og måske noget praktisk. Potentielt vil jeg igen pleje det dårlige humør og blive her – vi må se.

Du kan se resten af fotos her.

Måske ikke forståelse, men så i det mindste respekt

Så tro mig, jeg gør mit bedste og alt hvad jeg kan for at opleve så meget som muligt, når jeg kan, i den grad, jeg formår. Hvis du holder af mig og er min ven, er det mindste, du kan gøre, at vide og respektere, at det er sådan

Det var egentlig Anne’s indlæg, der fik mig til at gribe “pennen”, for hun rammer igen hovedet på sømmet i det hun skriver. Og grunden til, at jeg farer i blækhuset nu er, at jeg i går oplevede en af den slags bemærkninger, der kan gøre, at jeg bliver endnu mere træt (Læs: Udmattet) end jeg allerede er i forvejen. De fleste, der følger med her, ved, at jeg har en del udfordringer med mit helbred. Det har jeg hver dag og har altid haft. Det er ikke for sjov, at jeg har fået en pension, eller at jeg i lange perioder, bare ligger i min seng.

Som Anne skriver, forsøger man som kronisk syg, at leve det bedste liv, man kan hver dag. Det er langt fra det aktive og spændende liv, man måske drømte om, men man putter så meget indhold i dagene, som man overhovedet kan, med de betingelser, der nu er. Nu her har de seneste tiders begivenheder ikke ligefrem hjulpet på min træthed (jeg havde flere uger, hvor jeg ikke sov ordentligt oveni), og jeg er totalt udmattet. Det bliver jeg engang imellem, og må bare ligge indtil det går over. Tro mig, jeg kan intet andet end bare blive her! Hvis man kender mig, så ved man også, at kunne jeg, så gjorde jeg.

Dertil kommer, at jeg til dagligt iøvrigt bare hurtigere bliver træt end alle andre gør, og har mindre energi på kontoen eller færre skeer, om du vil (Læs den endelig, for den forklarer det perfekt). Og så kan jeg selvfølgelig som alle andre få influenza etc. ganske som alle andre også kan det. Der er bare lige den hage ved det, at når jeg gør, så bliver det altid værre end for alle andre.

At jeg er kronisk syg og ikke kan, hvad jeg drømte om, er noget jeg ikke tænker så meget over mere. Nogengange gør jeg da, men som hovedregel – nej! Og jeg synes ikke, jeg lader det deffinere mig overhovedet! Men jeg tænker over, det når folk igen prøver at give mig gode råd, og ikke mindst, hvis de skal være nedladende overfor, at jeg er træt! De skulle prøve min træthed bare en uge, så tror jeg piben fik en hel anden lyd og de ville være klar over, at jeg gør meget, meget mere, end man med rette kan forvente af mig ofte. Jeg ønsker ikke for nogen, at de bliver syge, men engang imellem er der nogen, der kunne trænge til at mærke på egen krop, hvordan det er.

Til alle dem, med de gode råd! Tro mig, jeg har prøvet stort set alt, når jeg er syg og op gennem årene, og jeg har også lært, hvad der potentielt kan hjælpe mig en smule og hvad der ikke kan. Det er i bedste mening råd bliver givet (vælger jeg da at tro), men mit helbred er altså væsentlig anderledes skruet sammen end meningmands, og derfor er kuren ofte nødt til at være det også. F.eks. kan jeg også give min læge masser af grå hår i hovedet, fordi hans kur enten ikke hjælper eller jeg ikke kan tåle, det han skriver ud til mig.

Der er SÅ mange ting, jeg gerne vil. Listen er kilometerlang. Noget får jeg gjort og andre ting hober sig op (blandt andet middagsaftaler og sammenkomster med venner). Jeg er helt alene, og har ingen der kan hjælpe mig med ting, der skal gøres her f.eks. Som alle andre skal jeg have mad, rydde op og gøre rent (jeg vil ikke fortælle, hvordan her ser ud lige nu, og så med håndværkere oveni), og til det skal lægges, at jeg bruger rigtig mange kræfter på stalden og banen, når jeg er der. Som oftest falder jeg i søvn, når jeg kommer hjem og så sker der ikke mere den dag, udover aftensmad som oftest.

Dagen i dag, skulle egentlig bruges til at gøre rent og rydde op her, men jeg er igen bare dødhamrende kvæstet, så hvor meget, det ender med, ved jeg igen ikke. Jeg prøver, at se det sådan, at alt jeg får lavet, er en bonus. Så tro mig, jeg gør mit bedste og alt hvad jeg kan, for at opleve så meget som muligt, når jeg kan, i den grad, jeg formår. Hvis du holder af mig og er min ven, er det mindste, du kan gøre, at vide og respektere, at det er sådan.

Jeg skriver ikke dette for medlidenhed, for den ønsker jeg ikke, men jeg vil som minimum gerne have respekt for, at jeg gør mit bedste, og meget ofte endda mere! Vær sød og læse indlægget om skeerne, for så forstår du måske bare lidt mere (der er link til historien om skeerne på engelsk i indlægget). Og så iøvrigt tak for, at du læste med så langt, som hertil.

P.S.: Blandt meget, jeg elsker, er min blog her og også at lære nyt. Selvom jeg har blogget i mange år nu, så har jeg aldrig udforsket muligheden for farveskift i teksten før i dag. Så blev jeg også klogere, noget jeg ofte heller ikke har overskud til.

Turbulente tider og total træthed

Jeg hænger i nødbremsen i øjeblikket. Mellem fundet af en biologisk familie og kommunikation med min biologiske bror, både på skriv og tale, en fantastisk flot, og en hård, men dejlig Derbyweekend, er jeg fuldstændig smadret. Som i fuldstændig brugt op.

Nyheden om, at jeg nu har familie i USA og endda har fantastisk kontakt til min bror derovre er overvældende i sig selv, omend på den gode måde, så tager det altså energi. Derbyweekenden som jeg selvsagt også elsker, var også hård ved mig og ville være uanset. Der er ca. 1 tons fotos, der skal ordnes, men det får altså være lige nu – jeg kan ikke! Dertil kommer, at der generelt er ting, der lige slider rigeligt på systemet, så dermed bliver det altså ikke til så meget med noget som helst.

I går fik jeg gjort lidt rent og ryddet op her. I dag har jeg været i stalden, og har nydt det, men til sidst var jeg så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, og jeg har også sovet i eftermiddag. Da jeg vågnede var det allerede aftensmadstid, men så var der lige kommunikation på chat med dels min veninde, som også har fået sit DNA-resultat samtidig med mig og lidt andet og så skulle der laves noget mad. Det blev der også. Nu har jeg sludret færdig, spist og vasket op og sidder her. Godt brugt op igen.

Nogen ville måske sige, at jeg kunne undlade, at tage i stalden! Og ja det kunne jeg, men det er noget af det, der giver mig størst glæde her i dagligdagen og jeg elsker at komme derned. Men i de her dage, burde jeg ret beset nok være blevet hjemme. Til gengæld har jeg nydt hestetutterne i dag og på trods af træthed været til god nytte. Og det er ikke at foragte.

Foto er fra min tur til Inderhavnsbroen, hvor jeg jo kom forbi nogle gader i centrum på vejen. Her er det Herluf Trollesgade. Der er noget helt særligt over sådanne nogle gamle ejendomme. Jeg og nye ejendomme bliver aldrig rigtig gode venner – sådan er det. Gammeldags er jeg!

Nu vil jeg gå i seng, og så må vi se, hvornår jeg får noget energi. Meningen var, at jeg skulle have haft lidt gæster her i weekenden, men det kommer nok til at vente også. Som en medblogger og god veninde, var inde på – det er ikke alt, der skinner, der er guld og ikke alt der bliver fortalt på bloggen her. Omend mine reaktioner ikke er helt så voldsomme som hendes, så kan I roligt regne med, at hver eneste aktivitet koster! Bare lige til orientering, uden iøvrigt at gå i detaljer. Jeg prøver ikke at lade mit helbred deffinere mig, men jeg har det, eller mangel på samme og det mærker jeg hver eneste time, hver dag.

Der er heste, og så er der heste!

Som med så meget andet, er der forskel på heste! Det være sig udseende, sind og kapacitet! Denne hest, som vi så på Klampenborg for første gang i dag, er ikke hvilken som helst hest. Han hører til en helt speciel kategori af heste. Han er en Gallileo søn – Giuseppe Piazzi (Gallileo – Belesta) og er født i Irland, hvor Gallileo også står. Sidstnævnte er verdens dyreste og bedste avlshingst og således er Guiseppe Piazzi i en liga for sig selv alene af den grund (sammen med Frankel iøvrigt), men også rent prismæssigt kræver det udsædvanlige midler, at købe en sådan hest. Og lad os bare sige, det er de færeste forundt. Så har jeg ikke sagt for meget.

At han udover prisen og afstamningen er noget ganske særligt, kan næsten ses på foto (taget efter han vandt i dag). Han er ganske enkelt gudesmuk! Jeg tror ikke, der var en eneste, der ved lidt om heste, der ikke bare tabte underkæben og skulle have den samlet op fra grus, græs eller hvad de nu lige stod på. Wow!

Iøvrigt blev dagen, som jeg frygtede ville blive forfærdelig, ikke mindst fordi jeg var så udmattet inden jeg tog afsted, faktisk ganske fin. Det skyldtes ikke mindst det gode selskab på banen og alle de søde mennesker, jeg hilste på og fik en sludder med. Den bedste medicin. Men træt – det er jeg dælme stadig. Nu står den på afslapning, og så må vi se, hvor langt jeg når i morgen, når jeg alligevel skal sidde og se Svensk Derby.

Weekend og megameget væddeløb

Det er weekend – igen! Jeg synes, det er hele tiden. Ikke noget som sådan at klage over der, bortset fra, at jeg overhovedet ikke kan følge med tiden. Det går for stærkt. Det er i det hele taget, men der er tider, hvor man gerne så tiden gå i stå og bare gerne ville kunne hive i nødbremsen. Sådan har jeg det i øjeblikket.

At sove dårligt, og føle sig fuldstændig drænet og udmattet hele tiden, gør ikke sagen bedre kan jeg hilse og sige. Det betyder også, at mange af de planer, jeg havde for sommeren ikke er blevet til noget som helst endnu. Ikke at sommeren er forbi, men jeg synes, intet jeg har nået. Nu var jeg så lidt på turisttur forleden, og det var da noget, og rigtig hyggeligt.

Weekenden har ikke de vilde planer. I eftermiddag er der galop på Klampenborg, hvor jeg skal ned og se om jeg kan få lidt fotos, af nogle heste, jeg ikke har i forvejen og så iøvrigt bare se løbene. Løbene starter 15.45 og løb på en fredag er ikke hverdagskost. Det har sin forklaring i, at der er Svenskt Derby i morgen så derfor var Klampenborg så nødt til at vige.

Formen i dag er bestemt intet at prale med. Jeg har sovet elendigt og er fuldstændig mast, jeg har møgondt i mit knæ, de har lovet noget regn, men det skulle stoppe til løbene begynder, og så at vågne op til endnu et terroranslag – det er ikke ligefrem fremmende for humøret. Skal vi ikke satse på, at jeg liver lidt op senere – der er ikke andet for.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med et foto fra sidste år med et foto af Inaya (IRE), der vinder på Klampenborg (sort/hvide farver) – hun er en af de heste, jeg får at se senere i dag. Udover hende er det til venstre Nicolaj Stott/Storm, Rafael De Oliviera/Call Of Duty og Carlos Lopez/The Kicker.

Dødvande eller agurketid…

Hvad end vi kalder det, er det den periode, hvor der ikke er meget at skrive om, og hvor aviser (og måske også bloggere) kommer med unødvendigt fyld, for dog at skrive noget. Sådan føler jeg mig p.t. og jeg bryder mig ikke om det.

Dels fordi, jeg synes, der et sted sker alt for meget, og på en anden måde ingenting! Det er lidt underligt, men noget af det, der sker kan der jo ikke altid skrives om. Dertil kommer, at jeg er dødeligt træt for tiden, så kræfterne er mega-små. Selvom jeg så får en hel nats søvn – det gør jeg næsten aldrig, uden at være vågen mindst en gang midt om natten, så er jeg ikke udhvilet, når jeg engang synes, jeg er nødt til at bevæge mig lidt, og gøre lidt.

I dag fik jeg dog gjort noget. Jeg var ude og aflevere alt det tiloversblevne udstyr fra min saga TDC/Yousee. En stor lettelse at få det gjort og så fik jeg afleveret fuldmagt nummer? så jeg kan få flyttet mit telefonnummer før (forhåbentlig) oktober. Deres systemer er altså helt hen i hampen i mange tilfælde. Nå, men jeg betaler dog det samme, så den vej rundt, kan det være hip som hap.

Det er en tid, hvor jeg prøver at være god ved mig selv, og samle så meget overskud, jeg kan. Som det vides bruger jeg jo rigtig meget, når jeg er i stalden og det nyder jeg. Men jeg skal gerne indrømme, at selvom jeg ingen sommerferie skal have, kunne jeg godt bruge at komme lidt væk. Det må vi så se, om måske kan lykkes. Der er da et par muligheder for det.

Foreløbig vil jeg nu gå i seng og sove, og være glad for, at jeg har fået ordnet lidt fotos, så jeg er klar til et lille indlæg herovre imorgen. Foto er fra min tur til Fredensborg Slot/Have.