Motorsavsmasakre og Kirkegårdsgåtur

I dag var planen at sove længe, hvilket jeg også gjorde. Men vejret var godt, og jeg skulle i byen efter noget, jeg havde glemt i går, så jeg ville gå en tur. Jeg skal jo have skruet op for det motion, så meget som muligt. Efter at have hentet det jeg skulle gik jeg en tur på Ordrup Kirkegård, som desværre som mange andre kirkegårde, er ved at blive ødelagt af det faktum at mange gamle gravsteder bliver sløjftet og store dele af kirkegården ikke bliver holdt og flere grave er groet helt til. Det er skammeligt. Specifikt, ledte jeg efter en venindes far, men jeg tror ikke gravstedet er der mere, for jeg ledte grundigt. Kirkegården er et dejligt sted at fotografere blomster, planter etc. Men i dag blev det også tydeligt, hvis ikke man iøvrigt har bemærket det. Efteråret er på vej.

Inden jeg gik kunne jeg “glæde mig” over lyden af en motorsav, og jeg spang ud på altanen for at se, hvad der var i gære. Det var fældning af 2 træer ud mod banen hos naboen. Hvad jeg ikke vidste var, at det blev min tur herinde senere. Det træ, der længe har blokeret min udsigt over tagene, blev fældet i dag. Jeg hader, når folk fælder træer, men jeg kan godt forstå, at stuelejligheden gerne vil have mere lys ind, for der er meget mørkt. Det medgiver jeg. Men på minussiden kan der nu fra stationen kigges lige ind alle steder. Så meget mere pres på mig for at få mine persienner eller hvad det nu bliver.

Ellers har jeg fået ordnet en masse planter i dag og forsøgt mig med at hænge noget op i loftet, hvilket ikke lod sige gøre. Tror det er ren mursten hvis ikke det er en stålbjælke. Og nu husker jeg godt, at det vist ikke lader sig gøre, så jeg skrotter bare det projekt igen. Men har dog fået lavet en del i dag. Nu skal jeg sove, for det er galopbanen i morgen.

Motorsavsmasakren

Som jeg skrev på Facebook i går, er der ingen lyd, jeg hader så meget som lyden af en motorsav. Det kan drive mig helt ud på overdrevet. Dels selve lyden, men også tanken om, at enten må et træ lade livet, eller også bliver det som det ses ovenfor her, masakreret til ukendelighed. Man kan dårligt se, det er træer mere. De kunne i det mindst have ventet, til de havde smidt bladene. Det var flotte træer med en fin krone, som jeg nyder at se på hver morgen, når jeg står op. Det må jeg sørme da ikke, og de må endelig ikke få lov at være noget, der kunne minde om naturlige træer. For helvede, jeg hader det. Jeg er klar på, at man er nødt til at beskære i et vist omfang, men det der, er sgu ikke okay. Det er et mirakel, hvis de overlever det, stakkels træer.

Nu skal de så skære alt det, de har taget af i stykker, så lige nu, har jeg nerverne udenpå tøjet igen, for de larmer HELT vildt. Igen spørger jeg mig selv, hvorfor danskerne er så beskærings- og fældeliderlige (parden my french). Igen kan jeg fremhæve Berlin, hvor det modsatte er tilfældet. Gade vide, hvorfor folk elsker Berlin så meget – træerne er en del af det, er jeg sikker på. Bare Danmark ville lære lidt!

Ellers går det sin skæve gang. I går havde jeg pludselig hverken telefon, TV eller internet, hvilket gjorde, at jeg fik lavet lidt andre ting. Det er også fint nok, og her til morgen da jeg vågnede, kunne jeg afmelde tekniker. Underligt, hvad der har været galt, men også ligemeget, sålænge, det kommer igen.

Nu må jeg vist hellere prøve at komme lidt i sving med praktiske ting herhjemme. I morgen står den på et smut i stalden og samvær med en veninde senere.

Update: Som frygtet, er træerne blevet fældet!