Siden sidst incl. links


Så skal I have et lille pip fra mig igen. Nu hvor jeg sidder her, fuldstændig begravet i ting og sager. Bøger, fotoalbums, billeder, nips og ikke mindst planter. Det ligner næsten et bombenedslag. Ikke underligt, når meget af stuens indhold har taget ophold herinde i soveværelset, som i forvejen er godt fyldt op.

Det begynder langsomt, men sikkert at tage form nu. Stuen er malet færdig i loftet og væggene skal have en gang mere. Forleden fik jeg rydet op i mit kælderrum, og det ligger helt fast, der bliver en tur mere til Ulandsforeningen Svalerne, som bliver mit velgørenhedsbidrag for lang tid fremover, for det ender med at blive for en del penge, der bliver afleveret derude. Der bliver tænkt i nye baner udi indretning her, men et er sikkert, det bliver anderledes, end det var før. Farven på væggene er bare én ændring. Så jeg har lidt travlt her, med at rydde ud og rydde op og så nu også køre til Svalerne, udover jeg nok tage et smut i IKEA.

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville et smut til Åringsauktion, men med alt det, der skal gøres her, får auktionen altså pænt vente til næste år. Det sker der intet ved, og hestene – dem får jeg jo at se på banen, næste år aligevel. Ihvertfald nogen af dem.

Hvad har jeg så bedrevet siden sidst? Jamen der har jo været stille her, og jeg har sådan set ikke taget så mange fotos, andet end af mad, men dem har jeg så også taget en del af (det kommer der noget om senere – lidt af det). Jeg har også smidt lidt på Instagram, men uvist af hvilken grund vil den ikke logge på Facebook, når jeg skal oploade derfra, men via nettet vil den godt. Det minder mig om, jeg lige skal have kigget på det også.

I dag var undtagelsen, hvor jeg fik taget lidt fotos. Der var jo ikke meget ved at sidder her og hænge, så jeg tog et smut i stalden, men inden jeg nåede så langt, kom jeg ud for det værste, der kan ske i hestesammenhæng. Cyklende kommer jeg i mine egne tanker, og synes pludselig jeg hører hestehove trave på asfalt. På Klampenborgvej betyder det kun en ting – løs hest. Oh shit!!! Og ganske rigtigt kom den lige imod mig. Jeg nåede at smide cyklen og forsøge at fange, men kunne desværre ikke. Lidt efter kom min træner og en af pigerne fra stalden og spurgte, hvad vej den løb og heldigvis blev den fanget kort efter, uden uheld iøvrigt. Det jeg ville sige med den her historie er mere i forhold til bilisterne. Når man beder dem om at sagtne farten gør langt de fleste det, men der er altså dem, som absolut ikke har tid til at vente eller tage hensyn og lige tænke, at der altså er en grund til det. Næææh, så skal man da bare overhale udenom heller, andre biler og jeg ved ikke hvad!!! Hvad sker der lige for folk!??? Nå, men Gudskelov skete der ikke noget, men det underlige var, at Politiet også kom kørende og intet gjorde for at hjælpe – “flot”!!!

Klik nedenfor for at læse resten
Læs resten

Blå blink og dyre lærepenge

IMG_7663opt2_600_BlåBlink_SH

Blå blink, er ikke noget man sådan forventer susende nedaf vejen her. Langt fra. For det første er vejen meget smal i sig selv, så kørende i bil, giver det helt sig selv, at man ikke kører stærkt. Vi var så uheldige for kort tid siden, at nogen længere henne af vejen havde enten brand eller røgudvikling. Der var blå blink, også op til flere – brandbiler, politi og hvad har vi. Det er sket en gang før, hvor jeg ikke opdagede, omend det var lige overfor, hvor jeg bor. Det er dem jeg sådan lige kan huske, men det er ikke noget, der sker ofte.

Dennegang sad jeg fredeligt her og skrev og hvad man nu laver. Og da jeg kunne høre, de kom denne vej måtte jeg ud og se, hvad der foregik. Det var om at være hurtig, for det gik stærkt. To unge gutter på een knallert – uden hjelm, og så forsøgte de ovenikøbet at stikke af. De fik de så ikke held til og blev stoppet for enden af vejen. Det kunne være gået grueligt galt, for der er dårligt udsyn rundt det hjørne. Men der skete heldigvis ikke noget. Men jeg tænker, de to gutter, har fået en meget dyr lærestreg – forhåbentlig!

Således gik det til, at jeg kom til at leve op til mit kælenavn, som jeg har fået af en af vores jockeyer på banen “paparazzi”!

Fredags fordragelighed

Den stod på tidligt op i dag. Stalden og vennerne kaldte her til morgen. Det er blevet svært at komme ud af fjerene nu, hvor det er mørkt, når man skal det. Når solen skinner dejligt ind af vinduerne, er det ingen sag, men nu har man mest lyst til at blive liggende. Oveni, er jeg stadig træt efter turen i onsdags, og helbredet er heller ikke helt i orden endnu. Men op kom jeg.

Da jeg har måtte aflevere min søsters dejlige cykel, og min er kasseret til storskrald for et par uger siden, har jeg ingen cykel endnu. Men jeg har mit togkort og normalt passer det, at jeg kan tage toget 06 og så tage bussen 17 minutter over fra Klampenborg. Nu har de lavet tiderne om, hvilket jeg ikke vidste, så det endte med, at jeg gik til Klampenborgvej, og så tog bussen derfra. Ikke at det er noget, jeg tager skade af, men det er da irriterende som de laver om hele tiden. Frem kom jeg, men var nær ikke kommet af (overdrivelse fremmer forståelsen). Stopknappen på min faste plads er trods det, at jeg har gjort opmærksom på det to gange før, stadig ikke lavet. Så måtte jeg sige det igen, og sige, at nu skulle jeg altså af næste gang. Det kom jeg så også.

I stalden var det hele stille og fredeligt, og der blev ordnet fødder, hentet og bragt på walker, børrste, nusset og kysset heste til den store guldmedalje. Havde jo sådan savnet de kære dyr, mens jeg har ligget her. Allerskønnest var det dog at se min gode ven Neptune Jolly (FR), som bare er så dejlig. Det var dejligt, at være i stalden.

På vej hjem var der igen koks i togene, og uvidene om problemerne satte jeg mig i det første og bedste tog. Det plejer man sagtens at kunne uden risiko. Jeg blev klogere. Toget standsede ikke før Hellerup. Så for jeg ud. Jeg skulle have handlet lidt på vej hjem, men nu var jeg på Hellerup, og lige ved siden af ligger en dejlig Netto. Så kunne jeg jo passende handle der, og så har jeg også kortere at gå uanset. Så det var held i uheld. Jeg handlede og kom med det rigtige tog hjemover.

Vel hjemme tog jeg mig voldsomt sammen og støvsugede og fik plantet tre lyng, jeg fik købt i Netto, og tømt altankasser på den ene altan. Og så har jeg fået et dejligt bad, og nu sidder jeg bare her og nyder livet. Weekend kom an, jeg glæder mig til bare at nusse rundt her. Om et par timer er der galop fra Århus, og det skal jeg i høj grad se. Vi har hest med derovre. Rigtig god weekend til jer.

Opdragelsesforskrækkelse?

Jeg ved ikke, hvad det er, der sker for folk. Det virker som om, de er bange for, at blive anklaget for mishandling, hvis de siger det mindste til deres børn. For slet ikke at tage rollen som forældre, bedsteforældre – bare som DE VOKSNE, der altså ved bedst. Idag fik jeg demonstreret i yderste konsekvens, hvad det kan adstedkomme, når man tager hovedet under armen og enten bare er DUM, eller også er man helt uansvarlig på anden vis.

Eksemplet var, at jeg kommer gående op mod et lyskryds. Det er så lige ved at skifte til grøn for bilerne, og ved fodgængerfeltet står den her ældre dame med et barn jeg skyder til at være ca. 2 år gammelt. Hun har åbenlyst intet styr på det her barn, men de fleste børn på 2 år er ikke det mest styrbare, og trafiksikre er de da SLET IKKE. Det burde man ikke have den store ledvogtereksamen for at vide. Den her dame vidste det ikke, eller også forlod hun sig på, at barnet havde åndsevne nok til, at kunne overskue konsekvensen af, at vade ud i lyskrydset, selvom det var RØDT!! Man behøver ikke have den store eksamen i børnepsykologi heller for at regne ud, at det kan et barn i den alder ikke. Det værste var, at hun INTET gjorde andet end at appellere til barnets hørelse og gode vilje. Det virkede selvfølgelig ikke. Det var først, da jeg RÅBTE til hende, at hun for h….. da skulle tage fat i ungen, at der skete noget, og hun gjorde det. Men at der ikke skete noget, var mest min skyld og så det faktum, at bilen ikke havde ret meget fart på. Det til trods måtte han op og stå på bremsen. Hvad FANDEN sker der lige for folk og deres sunde fornuft!!! Jeg var så jeg rystede over det hele længe efter. Det var bare SÅ tæt på! ARGH!!!