Forsinket fødselsdag

En fødselsdag kan ikke rigtig være forsinket. Fejringen kan være det, og det var den sådan set heller ikke, men jeg fik en forsinket fødselsdag. Det var dels jeg, der vildfarent troede at mødetiden var fleksibel, men det viste sig så, at det havde jeg misforstået og dels trafikken. Men det værste var turen derop, som tog 1½ time istedet for lige knap en time, og som var hovedårsagen til, at jeg blev temmelig forsinket.

I forvejen er det længere, end jeg bryder mig om at køre, og med en fart af 10 km i timen meget af tiden på vej derop, nåede jeg Roskilde Syd på en time. En tur der normalt ville tage ½. Efter der begyndte man at kunne køre til, og det gjorde jeg så og nåede også frem, men pyh!! Turen føltes 3 gange så lang, som den var – ganske forfærdeligt. Da jeg nåede frem, fortalte Sandie, at var jeg bare kørt 1 time før, havde der intet problem været. Det gør jeg en anden gang, der er sikkert.

Vel fremme var der lagkage og boller og masser af søde mennesker. Senere fik vi lidt mad og sludrede videre. Jeg kørte hjem ved 22-tiden, og det var SÅ flot. Jeg elsker skyer og der var de flotteste formationer. Til gengæld var jeg rystet over folks kørsel. Ikke at der næsten var noget trafik før jeg nærmede mig Taastrup. Men så kom der altså også den ene bil efter den anden susende med fart, så jeg blev helt skræmt over det. En kørte ud i rabatten ved autoværnet i midten og jeg var næsten sikker på, at det ville gå galt, men det gjorde det heldigvis ikke, hvad jeg så. Og i det hele taget kørte folk så stærkt, at havde ordensmagten været til stede, så var der røget nogle kørerkort.

Men helt i tråd med mine observationer – da jeg nåede afkørslen til Jægersborg holdt der netop to ungersvende, kørt ind i autoværnet.

Dagen i dag har været brugt på rengøring, og senere galop på banen, og jeg er træt nu. I tråd med, at jeg var forsinket og helt bombet på den tur, fik jeg ikke stoppet for at tage fotos, som jeg ellers gør og selve fødselsdagen var indenfor og uden heste (bortset da vi var en kort staldrunde og da vi fodrede til aften), så derfor er der ikke flere fotos. Men du kan kigge her og se lidt, fra sidste år på samme dig, hvor jeg også besøgte Sandie.

Hornbæk – da jeg endelig fandt det

Som jeg skrev i går, tog jeg et smut til Hornbæk. Det var alt i alt et sted, en dårlig ide og hvorfor det, skal jeg vende tilbage til.

Lad mig fortælle lidt om turen derop. Jeg kørte uden GPS. Det plejer jeg ellers ikke, men jeg havde begrænset med strøm på min telefon. Det var så en fejl mere, jeg lavede den dag, eller det snød mig rettere sagt. Nå, men eftersom jeg dog har en ide om, hvor Hornbæk ligger, så tænkte jeg, at det ikke kunne gå helt galt.

Det endte heller ikke helt galt, men jeg kom på et tidspunkt til et skilt, hvor der stod “Hornbæk 9 km” og så kørte jeg jo bare. Nu er km-tælleren på bilen ikke den optimale, så jeg kiggede ikke lige, hvor langt, jeg havde kørt og når så et T-kryds. Til højre, står centrum og til venstre mod Gilleleje. Hm, gode dyr var rådne som man siger Centrum af hvad og hvor lå Hornbæk lige i forhold til Gilleleje. Nå, jeg drejede mod Gilleleje. Det var så ikke rigtigt, for på vej i den retning møder jeg et skilt, hvor der står “Hornbæk 3 km” modsat vej af, hvad jeg kørte. Så kunne jeg jo godt regne ud, at jeg skulle have været til højre i krydset, men det er immervæk ikke tydeligt da.

Nå, men på vej retur kørte jeg lige ind på en parkeringsplads, for jeg øjnede sand og smukt vand for enden af vejen. Det var jeg glad for, at jeg gjorde, for de første første 3 fotos er derfra. Det øverste så med kig mod Gilleleje m.m, og det nederste mod Hornbæk by. Altså med andre ord, Centrum er altså Hornbæk centrum, hvor jeg så kørte ned, og tænkte, at Havnen da var til at finde. Den var pænt afskiltet, men så var næste problem at få en parkeringsplads. Ved et sandt mirakel fik jeg en og kunne gå en lille tur i byen.

Det er ikke svært at finde rundt i centrum som bestemt er til at overskue. Til gengæld er der masser af dejlige butikker at udforske og ligeledes cafeer og restauranter. Man kan altid holde sig orienteret via det gamle Hotel Trouville, som det da er lykkedes dem at ødelægge fuldstændig. Der skulle angiveligt på et tidspunkt, have været luksuslejligheder, men det projekt røg i vasken og lejlighederne var så dyre, at de ikke kunne sælges. Hvad planen er nu, kan jeg intet finde om. Synd det ikke er Hotel længere.

Jeg var meget varm til sidst, og ikke mindst træt. Så jeg måtte hellere se at køre hjem igen. Iøvrigt havde jeg en aftale senere også, så om ikke andet derfor, skulle næsen den anden vej. Iøvrigt glemte jeg at fortælle, hvad jeg opdagede på min tur på slottet. Jeg fumlede lidt med indstillingerne, og kom til at sætte kameraet på en indstilling, der slog blitzen til. Som I måske husker, så var den jo gået i udu, og jeg havde så galt været på farten for at få hjælp til at få den lavet. Nu virker den helt mirakuløst af sig selv igen. Dejligt, det er da en udgift, jeg så sparer.

Grunden til, at dette var en dårlig ide er, at jeg ved, at jeg ikke kan køre så længe. Jeg var allerede mast efter turen til Fredensborg og burde være kørt hjem der, men det gjorde jeg så ikke. Det betød, at turen hjem blev et helvede for mig, fordi jeg var så træt. Nu må jeg da for hulen snart kunne lære det. ….Men bortset fra det, så mener jeg, at man skal prøve at gribe den slags skønne dag med begge hænder, og lave noget dejligt.

Over stok og sten – helt bogstaveligt!

Jeg er målløs. Den her bil har stået, hvor den står nu i ca. en uges tid. Først troede jeg, at det var en dårlig joke, at nogen havde løftet den derind. Grunden til,at jeg kunne tro det, er at hele vejen rundt er der store kampesten, så man netop ikke kan køre derind. Sidst jeg fotograferede uheld der, var vedkommende dog så relativt heldig at bruge autoværnet – ikke denne gang!

Det var først i dag, da Susie og jeg var ude og gå med Indy og Kicker, det gik op for mig, at den dælme er kørt derind. Hvad så med kampestenene? Tjah, det var så ingen hindring åbenbart, ihvertfald ikke når man kører ind i dem, og flytter den sådan ca. 3 meter og selvsagt totalskader sin bil i processen!!

Vedkommende, der har kørt, har taget turen ind over cykelstien og er så fortsat direkte ind i den her kampesten og er landet, hvor bilen så står nu. Og tro mig, den kommer aldrig ud og køre mere. Hvordan hulen, han har båret sig ad, kan man kun gisne om. Enten har han troet, at han kunne overhale indenom via cykelstien og køre ud igen på kørebanen, eller han har været påvirket og har mistet kontrollen eller er faldet i søvn ved rattet. En mulighed er også, at bilen er stjålet, men det er ren spekulation. Jeg tør slet ikke tænke på den lyd, det har sagt, da han kørte ind i den sten. Der bor jo nogen lige på hjørnet, og vedkommende havde set en mandsperson gå derfra, gå over til bussen, ryge en cigaret, og så iøvrigt tage bussen. Siden har bilen stået der.

Siden sidst incl. links

Så skal I have et lille pip fra mig igen. Nu hvor jeg sidder her, fuldstændig begravet i ting og sager. Bøger, fotoalbums, billeder, nips og ikke mindst planter. Det ligner næsten et bombenedslag. Ikke underligt, når meget af stuens indhold har taget ophold herinde i soveværelset, som i forvejen er godt fyldt op.

Det begynder langsomt, men sikkert at tage form nu. Stuen er malet færdig i loftet og væggene skal have en gang mere. Forleden fik jeg rydet op i mit kælderrum, og det ligger helt fast, der bliver en tur mere til Ulandsforeningen Svalerne, som bliver mit velgørenhedsbidrag for lang tid fremover, for det ender med at blive for en del penge, der bliver afleveret derude. Der bliver tænkt i nye baner udi indretning her, men et er sikkert, det bliver anderledes, end det var før. Farven på væggene er bare én ændring. Så jeg har lidt travlt her, med at rydde ud og rydde op og så nu også køre til Svalerne, udover jeg nok tage et smut i IKEA.

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville et smut til Åringsauktion, men med alt det, der skal gøres her, får auktionen altså pænt vente til næste år. Det sker der intet ved, og hestene – dem får jeg jo at se på banen, næste år aligevel. Ihvertfald nogen af dem.

Hvad har jeg så bedrevet siden sidst? Jamen der har jo været stille her, og jeg har sådan set ikke taget så mange fotos, andet end af mad, men dem har jeg så også taget en del af (det kommer der noget om senere – lidt af det). Jeg har også smidt lidt på Instagram, men uvist af hvilken grund vil den ikke logge på Facebook, når jeg skal oploade derfra, men via nettet vil den godt. Det minder mig om, jeg lige skal have kigget på det også.

I dag var undtagelsen, hvor jeg fik taget lidt fotos. Der var jo ikke meget ved at sidder her og hænge, så jeg tog et smut i stalden, men inden jeg nåede så langt, kom jeg ud for det værste, der kan ske i hestesammenhæng. Cyklende kommer jeg i mine egne tanker, og synes pludselig jeg hører hestehove trave på asfalt. På Klampenborgvej betyder det kun en ting – løs hest. Oh shit!!! Og ganske rigtigt kom den lige imod mig. Jeg nåede at smide cyklen og forsøge at fange, men kunne desværre ikke. Lidt efter kom min træner og en af pigerne fra stalden og spurgte, hvad vej den løb og heldigvis blev den fanget kort efter, uden uheld iøvrigt. Det jeg ville sige med den her historie er mere i forhold til bilisterne. Når man beder dem om at sagtne farten gør langt de fleste det, men der er altså dem, som absolut ikke har tid til at vente eller tage hensyn og lige tænke, at der altså er en grund til det. Næææh, så skal man da bare overhale udenom heller, andre biler og jeg ved ikke hvad!!! Hvad sker der lige for folk!??? Nå, men Gudskelov skete der ikke noget, men det underlige var, at Politiet også kom kørende og intet gjorde for at hjælpe – “flot”!!!

Klik nedenfor for at læse resten
Læs resten

Blå blink og dyre lærepenge

IMG_7663opt2_600_BlåBlink_SH

Blå blink, er ikke noget man sådan forventer susende nedaf vejen her. Langt fra. For det første er vejen meget smal i sig selv, så kørende i bil, giver det helt sig selv, at man ikke kører stærkt. Vi var så uheldige for kort tid siden, at nogen længere henne af vejen havde enten brand eller røgudvikling. Der var blå blink, også op til flere – brandbiler, politi og hvad har vi. Det er sket en gang før, hvor jeg ikke opdagede, omend det var lige overfor, hvor jeg bor. Det er dem jeg sådan lige kan huske, men det er ikke noget, der sker ofte.

Dennegang sad jeg fredeligt her og skrev og hvad man nu laver. Og da jeg kunne høre, de kom denne vej måtte jeg ud og se, hvad der foregik. Det var om at være hurtig, for det gik stærkt. To unge gutter på een knallert – uden hjelm, og så forsøgte de ovenikøbet at stikke af. De fik de så ikke held til og blev stoppet for enden af vejen. Det kunne være gået grueligt galt, for der er dårligt udsyn rundt det hjørne. Men der skete heldigvis ikke noget. Men jeg tænker, de to gutter, har fået en meget dyr lærestreg – forhåbentlig!

Således gik det til, at jeg kom til at leve op til mit kælenavn, som jeg har fået af en af vores jockeyer på banen “paparazzi”!

Fredags fordragelighed

Den stod på tidligt op i dag. Stalden og vennerne kaldte her til morgen. Det er blevet svært at komme ud af fjerene nu, hvor det er mørkt, når man skal det. Når solen skinner dejligt ind af vinduerne, er det ingen sag, men nu har man mest lyst til at blive liggende. Oveni, er jeg stadig træt efter turen i onsdags, og helbredet er heller ikke helt i orden endnu. Men op kom jeg.

Da jeg har måtte aflevere min søsters dejlige cykel, og min er kasseret til storskrald for et par uger siden, har jeg ingen cykel endnu. Men jeg har mit togkort og normalt passer det, at jeg kan tage toget 06 og så tage bussen 17 minutter over fra Klampenborg. Nu har de lavet tiderne om, hvilket jeg ikke vidste, så det endte med, at jeg gik til Klampenborgvej, og så tog bussen derfra. Ikke at det er noget, jeg tager skade af, men det er da irriterende som de laver om hele tiden. Frem kom jeg, men var nær ikke kommet af (overdrivelse fremmer forståelsen). Stopknappen på min faste plads er trods det, at jeg har gjort opmærksom på det to gange før, stadig ikke lavet. Så måtte jeg sige det igen, og sige, at nu skulle jeg altså af næste gang. Det kom jeg så også.

I stalden var det hele stille og fredeligt, og der blev ordnet fødder, hentet og bragt på walker, børrste, nusset og kysset heste til den store guldmedalje. Havde jo sådan savnet de kære dyr, mens jeg har ligget her. Allerskønnest var det dog at se min gode ven Neptune Jolly (FR), som bare er så dejlig. Det var dejligt, at være i stalden.

På vej hjem var der igen koks i togene, og uvidene om problemerne satte jeg mig i det første og bedste tog. Det plejer man sagtens at kunne uden risiko. Jeg blev klogere. Toget standsede ikke før Hellerup. Så for jeg ud. Jeg skulle have handlet lidt på vej hjem, men nu var jeg på Hellerup, og lige ved siden af ligger en dejlig Netto. Så kunne jeg jo passende handle der, og så har jeg også kortere at gå uanset. Så det var held i uheld. Jeg handlede og kom med det rigtige tog hjemover.

Vel hjemme tog jeg mig voldsomt sammen og støvsugede og fik plantet tre lyng, jeg fik købt i Netto, og tømt altankasser på den ene altan. Og så har jeg fået et dejligt bad, og nu sidder jeg bare her og nyder livet. Weekend kom an, jeg glæder mig til bare at nusse rundt her. Om et par timer er der galop fra Århus, og det skal jeg i høj grad se. Vi har hest med derovre. Rigtig god weekend til jer.

Opdragelsesforskrækkelse?

Jeg ved ikke, hvad det er, der sker for folk. Det virker som om, de er bange for, at blive anklaget for mishandling, hvis de siger det mindste til deres børn. For slet ikke at tage rollen som forældre, bedsteforældre – bare som DE VOKSNE, der altså ved bedst. Idag fik jeg demonstreret i yderste konsekvens, hvad det kan adstedkomme, når man tager hovedet under armen og enten bare er DUM, eller også er man helt uansvarlig på anden vis.

Eksemplet var, at jeg kommer gående op mod et lyskryds. Det er så lige ved at skifte til grøn for bilerne, og ved fodgængerfeltet står den her ældre dame med et barn jeg skyder til at være ca. 2 år gammelt. Hun har åbenlyst intet styr på det her barn, men de fleste børn på 2 år er ikke det mest styrbare, og trafiksikre er de da SLET IKKE. Det burde man ikke have den store ledvogtereksamen for at vide. Den her dame vidste det ikke, eller også forlod hun sig på, at barnet havde åndsevne nok til, at kunne overskue konsekvensen af, at vade ud i lyskrydset, selvom det var RØDT!! Man behøver ikke have den store eksamen i børnepsykologi heller for at regne ud, at det kan et barn i den alder ikke. Det værste var, at hun INTET gjorde andet end at appellere til barnets hørelse og gode vilje. Det virkede selvfølgelig ikke. Det var først, da jeg RÅBTE til hende, at hun for h….. da skulle tage fat i ungen, at der skete noget, og hun gjorde det. Men at der ikke skete noget, var mest min skyld og så det faktum, at bilen ikke havde ret meget fart på. Det til trods måtte han op og stå på bremsen. Hvad FANDEN sker der lige for folk og deres sunde fornuft!!! Jeg var så jeg rystede over det hele længe efter. Det var bare SÅ tæt på! ARGH!!!