Mandag godt begyndt


Meget kan man sige, mandag er gået godt og ugen skudt godt igang. Der var ellers krise i det lille hjem, og ovre hos far på Tranehaven. Ikke på grund af far, som har det strålende (mere om det senere), men på grund af noget helt andet. Dagen før far skulle derover bad han mig på telefonen tage alle hans papirer, regninger og ting og ikke mindst hans telefon med derover. Selvfølgelig skulle han have det over. Men jeg lå jo syg og ville ikke smitte ham, så jeg afleverede det dagen før. Det var efter receptionen var lukket. Så henvender man sig oppe på afdelingen. Det gjorde jeg så, og fik fat på en meget sød dame, der tog imod og lovede at låse mappen inde. Jeg tog hjem og gik selvfølgelig ud fra, at så var der ikke mere i det.

Wrong! De kunne ikke finde mappen, da far så landede derovre. Så var gode dyr rådne og noget for det var jo noget af et cirkus med alle de regninger, jeg så skulle genskabe, ringe rundt og også hans telefon. I forvejen var humøret ikke for godt, og udsigten til det her bøvl gjorde ikke sagen bedre. I går havde jeg så fat i dem, både på 1. og 2. sal og den var helt sikkert ikke på 2. sal. Da jeg afleverede, vidste jeg ikke, hvor far skulle være. Og indrømmet, jeg kunne faktisk ikke huske, hvilken etage, jeg afleverede på. Men SÅ stor er Tranehaven altså heller ikke. Nå men aftalen blev, at jeg skulle tage til scanning idag og så komme derover. For enten kunne den være låst inde i receptionen, eller også var den på 1. sal. Det viste sig, at den var på 1. sal og de fandt den inden jeg dukkede op. Lykken ville ingen ende tage.

Jeg var til scanning i morges efter at have gået med Emil. Det var et superflot sted Center for Rygkirurgi i Hellerup, og en rigtig sød læge jeg talte med. Det var hverken svært eller ubehageligt på nogen som helst måde og resultatet lander hos min ørelæge om en uges penge, hvor jeg har en tid.

Bagefter kørte jeg så til fars lejlighed for at se efter post. Og så var jeg lige forbi hans naboer, som jeg også kender og holder meget af. De kunne jo så fortælle, at de havde besøgt far fredag, og hvor meget bedre han nu så ud. Det var jeg jo rigtig glad for at høre. Efter en kop te og en god snak kørte jeg så til far. Og sikke en forskel. Det er den gode gamle far. Lidt dårligere gående (rollator, som han jo smider på et tidspunkt), men med farve i kinderne, snakkende og helt sig selv. Der er stadig små udfald på hukommelsen og stedsans, men det er så vidt jeg kan dømme, bare lige det sidste, der mangler, udover bentøjet. Far træner med fys om formiddagen og da jeg kom igen senere (efter have været ovre og betale regninger og købe ham en avis!), sad han ude på gangen og havde trænet igen!!! Imorgen skal han klippes, og jeg har lovet at komme forbi med en anden barbermaskine, så han kan blive barberet også. Så det hjalp altså væsentlig på mit humør. Helt utrolig dejligt at se.

Her hos mig, så er jeg stadig ikke helt frisk, men blev enig med mig selv og fars nabo om, at jeg helt sikkert ikke smitter mere. Svimler gør jeg også stadig, og det er næsten det værste. Ved ikke helt, hvad jeg skal gøre hestemæssigt, for jeg er ved at få pip af ikke at komme i stalden, men jeg tænker, jeg starter med, at tage ned og prøver at nusse lidt om Neppe, for ham kender jeg. Men så gør jeg det eftermiddag, så er der ikke så meget pres på. Så jeg prøver at gå i gang igen stille. For nu begynder det altså at haste, og hele banen summer nu – det ved jeg jo, for jeg er efterhånden jo også en gammel cirkushest i det game, helt borset fra, at jeg gerne vil. Men jeg skal have det bedre end jeg har i dag ihvertfald, for jeg er mast i hovedet i dag. Nu vil jeg lave noget aftensmad og slappe heeelt af. God mandag aften til jer.

Lidt updates!


Set fra Kystvejen lige før Skovshoved Havn, kommende fra byen, fra sidst jeg lavede aftenøvelser

Det går fremad for alle patienterne. Også mig, omend jeg ikke er frisk endnu, så spiser jeg dog normal mad nu, og væsentlig mindre dårlig. Jeg skal dog ikke vippe meget med ørerne før jeg bliver dårlig og svedt og utilpas. Så jeg tager det helt stille.

Her til aften kørte jeg lige et smut til den gode grønthandler, og så havde jeg Emil med bagi, og så var vi ligesom i bilen, og kørte forbi Skovshoved Havn. Der var helt vildt flot, og selvfølgelig skulle jeg have medbragt kamera. Jeg gad bare ikke, og det fortrød jeg selvfølgelig. Håber på en chance igen imorgen måske. Selv på en relativ kort tur, kan man få fotoideer må jeg erkende.

Den anden patient – far, har det også meget bedre og er d.d. overflyttet til Tranehaven (lokalt genoptræningscenter). Han har siddet oppe og spist sin aftensmad, og var nu gået i seng igen. Så nu håber vi på fortsat fremgang. Han havde fået stegt flæsk, og det havde bekomt ham, omend han ikke havde spist så meget.