En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

Weekend med indlagt hygge

Lørdag besluttede jeg, at jeg skulle ud og gå en tur. Selvom det var gråt, så er det min erfaring, at det ofte giver gode fotos. Noget, jeg er begyndt at værdsætte mere. Og jeg har jo den her målsætning om, at jeg skal prøve at komme ud, så meget som muligt. Som sagt, så gjort. Jeg havde en ide om Charlottenlund Fort, fordi det var noget siden, jeg havde gået derned, og kilometermæssigt ville en tur derned og retur gøre status rigtig fin. Sådan gik det så ikke. Hvorfor skal jeg fortælle senere. Før jeg nåede så langt, gik jeg igennem Travbanen, og først mødte jeg Mads. Han arbejder også på Galopbanen og vi hilste lige med vink (han kørte traktor). Så kom der to heste på banen, og sjovt nok var det en træner, jeg som ganske, ganske ung lærte at kende, da jeg var i praktisk hos Travtræner Per Hansen – nemlig Axel Jacobsen. Allerede dengang var Axel på vej op, og er siden blevet hvis ikke den bedste Travkusk/træner i Danmark, så ihvertfald helt i toppen af disse. Han var en utroligt sød mand dengang, og det tænker jeg, at han stadig er. Hvem hans kvindelige medkører er, ved jeg så ikke, men det var da lidt sjovt, at det lige var ham, nu jeg skulle møde nogen. Det gør jeg meget sjældent. Og som om det ikke var nok, mødte jeg lidt efter en af vores jockeyer fra banen, der var ude og løbe en tur, og så var jeg ved Charlottenlund Fort.

Så kommer vi til, hvorfor jeg aldrig fik gået hele turen. Jeg har en fætter, der nyeligen er flyttet til Strandlund, som ligger umiddelbart ved siden af Fortet. Så nu jeg var der, ville jeg se, hvor hans bolig var, så jeg vidste det, når jeg skulle besøge ham (det havde vi talt om, at jeg skulle). Så jeg gik hen og kiggede, og jeg gik bagom, så jeg gik en runde, så jeg så begge sider af hans ejendom. Det viste sig, at være heldigt, at jeg gjorde det, for ellers havde jeg ikke mødt ham. I det samme, jeg er drejet om hjørnet kommer min fætter kørende. Han insisterede på, at jeg gik med op og fik en drink, og det gjorde jeg så. Sådan gik det til, at det meste af eftermiddagen gik med hyggelig snak og at drikke dejlig vin. Det var så hyggeligt og han har fået en dejlig bolig, som lige passer til ham. Det glæder mig for ham. Bagefter kørte han mig retur, så jeg fik ikke gået den tur.

Jeg har nævnt det før. Jeg elsker at møde nogen, jeg kender, når jeg er ude og gå tur. De år, hvor jeg boede på Lolland-Falster, mødte jeg jo aldrig nogen jeg kendte. Af den simple årsag, at der ikke var nogen. Jo, jeg havde et par veninder, men slet ikke som herinde. Og det var også min største motivation for at flytte retur og jeg er så glad for alle dem, jeg nu kender og kan hilse på. Som for at understrege dette, mødte jeg i går på vej hjem fra stalden, en af pigerne fra banen og vi fik en lang sludder. Tak for det også.

Søndag var det fødselsdag hos min veninde, som har gjort det til en vane efterhånden, at holde sin fødselsdag på Restaurant Charlottenlund Fort, og det blev søndagen brugt på. Rigtig hyggeligt, for jeg kender flere af hendes venner og veninder rigtig godt, så det blev Charlottenlund Fort x2.

Jeg var som sagt i stalden i går, og jeg havde rigtig travlt. Maner blev rykket og heste blev børstet i en lind strøm, og det var dejligt. Min kickermus fik særlig TLC og jeg hyggede mig meget med ham. Senere kom min veninde med hundene, og de er her endnu og bliver hentet senere i dag. I morgen står den på stald igen. Grunden til mit efterslæb her er, at jeg var uden net over weekenden og først fik nyt modem tirsdag.

Husk, jeg altid gerne modtager en hilsen herinde, og er du ikke på Facebook, kan du synes om opslaget på det lille hjerte under indlægget.

Fotos: fra oven – Træner Axel Jacobsen (nærmest) med følge, En dejlig villa og et smukt træ på Travbanevej, de to næste Charlottenlund Fort, Strandlund, Direkte op til Strandlund ligger disse fantastiske rækkehuse på Sundvænget, som jeg elsker.

Det første besøg – igen

Det er snart ved at være noget siden, jeg skrev om mit første besøg (til løb) på Travbanen. Det skulle have været så godt, men så endte det faktisk skidt. Og så var den jo ikke meget længere! Kameraet blev sendt til doktoren, og der har det været lige til i dag, hvor jeg hentede det.

På hukommelseskortet lå så de fotos, jeg af gode grunde ikke kunne få ud af kameraet, da det gik i stykker. Jeg kunne have lånt en kortlæser, men det hastede jo ikke mere end…så jeg ventede. Jeg var lidt spændt på, hvordan mit første forsøg på at fotograferer travheste var forløbet. Det er vist slet ikke så ringe endda, som de siger i det jydske, og sjovt var det da også, så det kan da godt være, vi gør det en anden gang. Vejret var dejligt som det ses, og heste og gode mennesker i sammenhæng dermed, går jeg ihvertfald aldrig fejl af – heller ikke selvom det var travheste 😉

Imorgen kan jeg så igen fotografere “de rigtige” nemlig galophesten igen for første gang længe. Indrømmet, jeg glæder mig! Vil du se lidt flere skud fra dagen på Travbanen, ligger de her på Flickr.

Gammelt er altså smukkest

Jeg elsker gamle huse, bygninger, møbler, og ting og sager i det hele taget. Dette er en af bygningerne nede på Travbanen, der ligger lige til venstre, når man kommer ind. I stærk kontrast ligger den kolde, og ærligt talt helt skrækkeligt grimme betonklods af en bygning og tribune på den anden side. Det virker, men hvorfor ikke bygge noget med sjæl og i ordentlige smukke materialer i stedet. Tribunen på Travbanen kunne huse en mindre landsby, og SÅ mange mennesker går der slet ikke til Trav. Måske man kunen have bygget mindre, men smukkere? Jeg ved det ikke, men jeg ved, vi står med samme rædsel på Galopbanen, hvor vi også har fået sådan et betonhelvede med glasfacade efter den gamle og slidte, men meget smukke trætribune desværre brændte. Hvorfor skal det være så grimt, når det kunne være så meget smukkere?

Nu med nyt køkkenur


Så smukt var vejret i går. Her indgangen til Travbanen. Loppemarkedet er lige ovre til højre, inde i den nye tribune


Det fine nye køkkenur formedlest en 50,-er

I går ville jeg ned og se på Loppemarkedet på Travbanen (Lunden). Jeg har aldrig været før, hvilket er rigtig dumt. Tanken har været der ofte, men skrækken er også, at jeg så nemt bliver fristet. Og det viste sig at holde stik. Hold op, der var meget dejligt, og godt jeg var i tidsnød, og ikke kunne blive ret længe. Men jeg fik købt noget. Nemlig et køkkenur, som jeg lige “faldt over”. Det fik jeg for den nette sum af 50,- kr. og det manglede jeg i den grad, eftersom det gamle, var stået af. Jeg havde egentlig planer om et andet ur, men ret beset så passer det her lige i stilen i mit køkken, så det var perfekt. Med ur på bagagebæret, skyndte jeg mig hjem med det, og så skulle jeg hente min telefon, som jeg havde glemt. Og så gik det videre til Galopbanen. Men det bliver ikke sidste gang, jeg tager derned og kigger – med hænderne bundet på ryggen *S*

Frynser på futterne

der-kloes.jpg
De to store heste, kunne godt lide at klø hinanden

frynser-pa-futterne.jpg
Her er frynserne, der tales om. Frisere har nemlig frynser på futterne

flotte-frisere02.jpg
Jan sad og nød solen og sine to heste, da jeg kom om hjørnet

flotte-frisere01.jpg
De var begge dejlige, men ham til højre var mere ædel i sit udtryk, som det også ses her

Som nævnt før, så var det en meget deprimerende tur rundt på Travbanen. Det store lyspunkt på dagen, var mødet med Jan og hans to dejlige Frisere. To store vallaker, meget venlige og helt sikkert elsket af deres ejer. Det var skønt og se. Vi vik en lang snak, og “drengene” fik gulerødder, selvfølgelig utilfredse med, at alle ikke skulle spises på een gang. Jeg blev vasket, det synes den ene af dem nu, jeg trængte til, og jeg protesterede selvfølgelig ikke. Iøvrigt passede jeg på med hvor jeg stod, så hestene ikke ved en fejl, skulle træde mig over tæerne. Jeg havde sandaler på! Jeg behøver ikke sige, at heste og sandaler ikke er nogen god ide, og slet ikke når de er af den størrelse og vejer 700 kg hver! Den ene var iøvrigt kommet til at træde på Jans lilletå, og det led han noget med.

Jan Kaltoft, kører ture både i og udenfor Dyrehaven, og har en stor vogn til større selskaber også. Prisen afhænger af længden på turen, men skulle du have den slags lyster kan du kontakte ham selv (21705659/45871058), og aftale noget. Jeg skal lige sige, at reklamen ikke er en han har bedt om, men en jeg giver, fordi det var sådan nogen velpassede og dejlige heste og Jan var en flink fyr. Så vil jeg gerne reklamere og jeg har tænkt at tage familien med på en tur. Og derfor bad jeg om hans numre, og jeg deler nu med jer.

Det bliver ikke sidste gang jeg smutter ned og ser, om han er der med sine søde heste, omend det er noget helt andet end fuldblod, så er de rigtig søde 🙂 Imorgen tager jeg ned til “mine” heste, for første gang i 14 dage, ja faktisk 3 uger når det at blive!:o