Små solstråler

Det er ikke meget, vi ser til solen for tiden. Og når den endelig har været fremme, er jeg gået glip af den senest. Jeg ligger staddig og er dårlig. Det gik ellers lidt frem, men de som efterhånden kender mit helbred ved også, at det kan være en sandhed med modifikationer. For jeg skal bestemt ikke bare tænke på, at nævne, at det går bedre, for så kan det ombestemme sig. Således også dennegang.

Så jeg har ikke været meget ude. Jeg var lige ned og hente lidt fornødenheder, men det var også det. Jeg har jo ingen altmuligmand/kvinde til den slags, omend det ville være dejligt.

I mangel på solstråler sådan fra solen, fandt jeg lidt Trolde til jer. Ja, dem er jeg stadig glad for. Det første armbånd blev smidt sammen i en lille leg, vi havde på Instagram, hvor vi gjorde Instagram gul i januar. Man kan jo godt trænge til farver her i den mørke tid. Det var et af mine bidrag. Nummer 2/3 er såmænd bare for at vise min blomsterglaskugler, fordi en på en Facebook gruppe havde vist sine (hun havde ca. 5 gange så mange, kan jeg betro jer), men jeg har da også efterhånden en pæn samling.

Til dem, der ikke ved det, er Instagram en fotodelingsapp, og et godt alternativ for dem, som ikke er på Facebook til at følge deres venner.

Jeg har flere konti både på Facebook og Instagram, men du kan få link til de vigtigste her:

Facebook – deborah.dk

Instagram – deborah_dk

Jeg har meget svært ved at forstå folks modvilje omkring sociale medier. Ligeledes kan jeg blive rødglødende, når folk insinuere, at man intet liv har, hvis man er der meget. Jeg fristes til at bruge meget grimme ord, når jeg hører den slags. Det ene udelukker ikke det andet, på nogen måde.

Man behøver ikke (som jeg), at være alle steder. Slet ikke, men især Facebook (omend det er blevet tiltagende dårligt desværre) og Instagram, er en god måde at holde kontakt med venner og familie på. Især da hvis man bor langt fra hinanden (som i tilfældet med min familie i USA) eller venner i England, som jeg også har. Desværre bruger mine venner derovre faktisk også de sociale medier rigtig lidt, selvom det er oplagt til at holde kontakten. Det piner mig, men jeg kan ikke tvinge (og skal heller ikke) nogen til noget. Hvis de er interesserede i kontakt, så ved de jo ihvertfald helt sikkert, hvor de kan finde mig.

Instagram er rigtig god fordi, det er kommunikation via fotos, og som man siger, et foto siger mere end mange ord. Men jeg synes, ikke overraskende, at det er en sjov måde at dele ting fra sit liv derinde, uden at skulle skrive særlig meget. Og meget ofte tager folk jo fotos alligevel. Anyway, her en utilsløret opfordring til at komme derind.

Jeg håber, I har en dejlig weekend, og at jeg snart bliver rask, for jeg er træt af det her og har 1 mill. projekter, men de må altså så vente lidt. Iøvrigt, er jeg stadig imponeret over min “nye” mobil og de gode fotos den tager – ovennævnte er alle taget med den Huawei P Smart.

2018 – Et meget underligt år

Kicker på folden på Enghavelyst og det sidste, jeg tog af ham der

Troldekuglerne – en besættelse efterhånden, men dem skal der altså være næsten ingen af i året, der kommer

Ham her…..

Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville skrive det her indlæg. Men for min egen skyld i et meget desperat forsøg på at fokusere på det positive, så gør jeg det, og håber andre måske også kan have gavn af.

Grundlæggende synes jeg jo, at jeg er et positivt menneske, og prøver mit bedste på at være en god ven for dem, jeg kalder venner. Når man så oplever at blive misforstået og fejltolket og endda misbrugt i sine forsøg på det, så bliver ens tro på ens eget værd og på det gode i mennesker, alvorligt skadet. Sådan er det ihvertfald for mig lige nu. Det er så sandt, at et ondt ord udvisker de mange gode, så hurtigt. Det er ikke retfærdigt, for jeg hár mange, mange gode venner og de viser også, at de sætter pris på mig på mange måder, rigtig ofte. Og til dem skylder jeg stor tak, og sætter uendeligt pris på det. Det er bare svært, at føle den taknemmelighed, når der sidder noget og gnaver og gør rigtig, rigtig ondt på en. Jeg prøver at sætte mig udover det, for jeg har ikke andre muligheder, men var ting blevet taklet anderledes fra flere sider, var det måske ikke gået helt så galt. Det er næsten det værste, hvis og når man også bebrejder sig selv i nogle tilfælde.

Noget andet der har “trukket tænder ud” har været mængden af mennesker, vi har mistet og som er blevet syge. Vi startede med at miste to kære i vores staldmiljø. Den ene direkte i min stald. Desværre skulle jeg selv til undersøgelse den dag, der var bisættelse. Nu er jeg ked af, at jeg ikke bare tog til bisættelse, for der kom intet ud af undersøgelsen. Men jeg er sikker på, at vedkommende ved, at de var i mine tanker. Begge tilfælde selvfølgelig cancer. Den ene var i starten af året og den næste, var mens sommeren var på sit højeste. Her sidst på året og på årets korteste dag, døde en gammel veninde, og jeg måtte til bisættelse på en af årets sidste dage. Ikke lige sådan, man vil slutte et år af. Men som ofte, er der ikke noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Aftalt møde med en anden veninde, der også kendte hende, der gik bort.

Selv har jeg også rendt til undersøgelser uafbrudt næsten i året der er gået. Det har heller ikke være så voldsom sjovt, deriblandt en rygmarvsprøve, der heldigvis intet viste. Og sålænge jeg intet alvorligt fejler, så tager jeg det, men det kan godt slide alligevel. Det er ikke slut endnu med det.

Det er godt, at jeg kiggede tilbage på året der gik, for ofte er der langt flere positiver end jeg lige kan huske og faktisk har der været rigtig mange i år også. Jeg ville gerne have nået mere, men jeg synes faktisk, når jeg kigger tilbage på det, at jeg har været heldig. Det eneste, der har manglet, om man så må sige, er en udenlandstur, men af flere grunde, blev det ikke i året der gik, men jeg er meget opsat på, at komme på mindst en tur i år.

Læs resten

Massiv Juleshopping

I dag har jeg været på tur med min veninde. Hun har bil, og det gør altså mange ting meget lettere. Da så især, når vi taler om, at få hentet persienner. Det var dagens hovedmission i Jysk, og derudover Julehandlede jeg en del. Mit hoved har været mindre end samarbejdsvilligt de seneste dage, så i går, hvor jeg ellers skulle have hængt Julepynt op, der sov jeg, og så sov jeg lidt mere. Der røg den dag, men sådan er det engang imellem. Så der var kun at håbe, jeg var mere frisk til morgen. Det var jeg så ikke. Jeg vågnede klokken 4 og sov ikke mere. Jeg har haft en masse spekulationer på det sidste, og de er ikke blevet mindre. Til gengæld, kan jeg nu sætte hak ved “køb af persienner”. Nu skal de så “bare” sættes op. Det plejer at gå udemærket, så det tænker jeg, det også gør dennegang og glæder mig til at få dem op. Også det hører I om.

Jeg synes ellers, jeg igen i denne uge har været ramt af dårlige nyheder/beskeder, og jeg er ved at have fået, så meget, som jeg vel kan tage. Men det spørges der ikke om. Som sagt, kan det med Julestemningen ligge på et meget lille sted, hvis overhovedet. Jeg forsøger ihærdigt at finde positiver, og min søde veninde, er bestemt en af dem, ligesom mine rideture om mandagen. Og som ugedagene og Julen falder, kommer jeg på tur selve Juleaften. Så om ikke før, kommer jeg nok i stemning der…..det hører I. Ihvertald har jeg forsøgt udi et Julearmbånd, som sidder fast på mig lige p.t. det synes jeg, er ret vellykket. Rigtig god weekend til jer.

Et par lyspunkter

Det var egentlig ikke min mening, jeg ville i stalden i dag. Men så i går, tænkte jeg, at hestene jo plejer at gøre underværker, så jeg gav det et forsøg. Og jeg vil sige så meget, at jeg følte mig budt meget velkommen, både at to- og firbenede. Jeg havde ikke været der mange minutter, før min hjælp var efterspurgt, og det var den så løbende over dagen, på “begge sider af gaden”, om jeg så må sige. Jeg hjælper også rigtig meget hos naboen, og det har jeg intet imod. Det er jo også venner derovre. Og det var faktisk der jeg startede. Jeg synes jo altid en hands-on oplevelse er skøn og derfor nyder jeg altid at fornemme forskellige heste og samtidig hjælpe. Således har jeg både haft en Derby- og en Breedersvinder i hænderne i dag og alle de andre dejlige. Jeg klager ikke den vej rundt, men alligevel var det ikke det boost, det skulle være for mit humør. Jeg må vist bare konstatere, at jeg er et ufedt sted lige nu og prøve at “overleve” så godt jeg kan!

Dagens forsøg endte med faktisk at blive hele to ting. Dels skulle jeg prøve om jeg kunne gå en lille tur op i skoven med en af vores heste, nu hvor jeg i den grad mangler min gå-turven Kicker. Det gik sådan set fint, det meste af tiden, men så blev han forskrækket og vi gik retur. Men det kunne da lade sig gøre. Andet forsøg var, om jeg kunne rykke man på en af vores heste alene. Jeg gjorde forsøget og tog erfaringen fra en anden pige i stalden som jeg implementerede, og det gik over al forventning og jeg sparede os alle for noget tid og han blev rigtig flot. Som ofte var det først bagefter, jeg kom på, at jeg skulle have taget før og efterfotos. Så I må bare tro mig, når jeg siger, han blev flot.

Der ventede dog nogle lyspunkteri form af Trolde. Nej jeg er ikke kommet mig over min Troldemani, og gør vist heller ikke. Det er utroligt, så megen glæde sådan nogle små stykker sølv og glas, kan give. Selv når jeg tuller rundt her, kan jeg have glæde af mine kugler og armbånd/ring. Jeg har faktisk det med de blå/grønne kugler på nu. Det er sjældent, jeg køber kugler i butikkerne. Som regel er det i grupperne på Facebook, jeg køber mine kugler brugte. Men jeg har dog nu nogle stykker købt fra nye og en af dem, der kom i dag var netop en sådan fra Diamonds4Ever, som har udsalg på Unikakugler indtil i morgen. På den armring med de blå/grønne kugler er det glaskuglen i midten med prikkerne. Den kunne jeg ikke stå for, og den måtte i kurven. Kunne jeg have købt flere – sagtens. Men faktisk skulle jeg slet ikke købe nogen kugler, og det holder jo lige nøjagtigt ingen steder som I ser. De to andre kugler var en sølv, der hedder Spirituelt mønster og den fine “Egern” på det beige/brune armbånd. Den anden glas på det armbånd er heller ikke så gammel igen, og også rigtig fin. Der skal leges mere med dem, og også på armbånd.

Jeg var vågen klokken Guderne må vide hvor tidligt i morges og faldt selvfølgelig i søvn da jeg kom hjem og vågnede først klokken 18.30. Nu ligger jeg så bare her, og nyder, at luften emmer af ny regn og forhåbentlig kommer der mere, men jeg tvivler. Det batter desværre ikke meget, den sjat, der kom.

Dagen i morgen byder besøg af gardinmand (tilbud på persienner) og en tur til byen, men det hører I om.

Fredag og forårsarmbånd

Egentlig skulle jeg jo have lavet et Påskearmbånd, men sagen var jo den, at jeg lå syg der. Og så var der en kugle jeg ventede på. Den fine grønne til højre. Senere fandt jeg den til venstre (den med guld), og så var der lagt op til, hvad nu blev et forårsarmbånd.

Dagen i dag gik i stalden, og det med travlhed som altid. Jeg nyder som altid hestene, og selskabet. Jeg havde taget brød med, for det bageprojekt, der skulle have været med, var lige til skraldespanden. Noget der heldigvis ikke sker ofte for mig.

Nu er det så weekend og jeg har rigeligt, jeg kan putte i den. Jeg skal ihvertfald have gjort rent, og så må vi se for resten. Lige om lidt starter galopsæssonen og så bliver der endnu mindre tid at give af.

Jeg har fundet en ny ting, at fylde tiden med. Ikke at jeg ikke kunne fylde tiden ud, men min rygs tilstand kræver ligesom et eller andet. Jeg har kastet mig over yogaen, og det hjælper altså. Så det må jeg fortsætte med. Jeg tænker, det er godt for hele kroppen.

Nu må I have en rigtig god weekend….

Trolde-update incl. rygsmerter

Hvad har der så været sket her. Tjah, jeg har brugt søndagen på at slappe af. Ovenpå staldrundgangen var jeg ærlig talt træt, og så er der jo altid noget, man kan lave herhjemme, om ikke andet, så gøre rent. Det bliver “sjovt nok”, meget ofte droppet for noget, der er sjovere.

Nu skal det siges, at jeg egentlig jo synes, det er så skønt, når det her rengøring er gjort. Men jeg ser mig fuldstændig overvundet i det ofte, og det især, hvis jeg har mega-ondt, som jeg har i de her dage. Støvsugning og gulvvask, er bare det værste, når man har ondt i ryggen. Så bliver det tilpas slemt til, at jeg ikke kan holde det ud, og så …..og det irritere mig for ofte, er det egentlig værre at tænke over det, end at gøre det.

Mandag var stalden, hvor jeg faktisk havde travlt og som ofte havde jeg mange forskellige hatte på. Nogen af de dejlige øjeblikke var at stå i gården og hygge med dels Stinger og Nephew. Det er en spidskompetance, jeg er rigtig glad or.

Et lyspunkt i de her ryg- og hoftesmerter, var i denne uge Troldepost. Du ser nyeste her ovenfor de to længst til venstre. Den længst til højre, havde jeg allerede. Den lyserøde hedder Rosa Ørken og den fine prisme i midten hedder Gul Prisme. Det slog mig hvor fine de er sammen, fordi den gyldne fremhæver guldnistrene i ørkenkuglen. Jeg købte en mere af dem, for jeg er ret vild med dem. Der er også en brun og en blå ørken, som jeg også håber, at erhverve på et tidspunkt. Men lige nu står den på en lang pause, for jeg har købt nogle lidt dyrere kugler, som jeg ellers ikke ville have mulighed for, og som sagt før, der er jo også andre ting. Men der er er et par stykker på vej, som er forsinket dels af Påske og poststrejke den anden dag. Og så er det ellers i maj og juni.

Jeg havde håbet, jeg kunne få nye persienner til en rimelig penge, men det kan jeg så ikke. Lige som jeg fandt nogen, så holdt Daells Bolighus op med at sælge dem. Hvorfor ved jeg ikke, men men man kan stort set ikke få persienner nogen steder længere, og kan man er de hvide eller sorte og passer ikke i mine mål! Suk! Så nu kan jeg vente, og så må vi se, hvad jeg finder ud af.

Bedre sent end aldrig

Så oprandt dagen endelig. Du husker nok,jeg fortalte, at jeg modtog min armring. indtil jeg fik mine stoppere kunne jeg ikke bruge den. Jeg købte et par i en gruppe på Facebook, men desværre modtog jeg dem aldrig. Der var en anden i samme omgang, der heller ikke fik sin post. Vi mistænker, at det var helt planlagt, men sådan er det. Anyway, jeg var de penge fattigere og uden stoppere stadig. Heldigvis ingen formue, men stadig. Som altid, var der hjælp at hente, og netop den anden, som heller ikke havde fået post, ville gerne sælge mig et par. Hun sendte dem, så jeg kunne nå at få dem inden Jul.

Jeg glædede mig meget og kiggede i postkassen så ofte (eller sjældent), som posten nu kommer forbi. Det var i første omgang forgæves og det blev det så ved med at være. Så tænkte jeg, at det da godt nok var utroligt, hvis jeg skulle være så uheldig to gange.

Jeg havde stort set opgivet, da hende, jeg havde fået omgang nummer 2 af, skrev at hun havde fået dem retur, fordi hun havde lavet en fejl i mit husnummer. Helt ærligt, hvor mange er der med mit navn. Nå, men det til en side, så dukkede de da op og i dag kom de så med meget forsinkelse frem, sammen med nogle andre kugler, jeg har købt, dels fra samme pige, men også fra en anden. Lykken er ….De to sølvkugler er fra venstre Vinhøst og Rose.

Udover dette positive indslag, så har jeg været så uheldig at få infektion i min langefinger på højre hånd. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for jeg har ikke pillet i noget, men det er ved negleroden. Jeg har jo prøvet det før, og plejer at kunne klare det med forhåndværende midler. Det kunne jeg så ikke dennegang, og en tur i stalden, omend den var pakket ind, har nok ikke hjulpet heller. Der er jo ekstra bakterier. Så nu var jeg så tilpas forpint og bekymret, at jeg ringede til lægen. Kom herover sagde de, og det gjorde jeg. Den søde sygeplejerske, som, jeg rigtig godt kan lide, rensede og kom pencillinsalve på og et fint plaster. Så skrev hun mere salve ud til mig, og mente bestemt, at det kunne gøre det. Jeg kunne også prøve uden salven og bare sæbevand, for det er nemlig også godt, så den skal have et bad senere. Det skal så lige siges, at det først var i dag, jeg var så smart, at gøre det men kunne mærke det var godt for den. Så nu når jeg har spist min middagsmad – bagt kartoffel med vegansk ost, så får den en tur mere. Stalden holder også af den grund en pause.

Det var strålende vejr i dag, så jeg gik derover og retur og fik således motion og frisk luft og gået 4,7 km, så det har den vej rundt været en okay dag. Ellers er det begrænset, hvad der sker her lige nu. Energien er ikke så stor, så jeg prøver at passe på mig selv. Jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs på nogle punkter i mit liv, og det er en meget ubehagelig følelse. Så jeg bearbejder så godt jeg kan, og det kræver også kræfter.

Efterslæb

Jeg kæmper stadig for at få ryddet op og få styr på alle mine projekter. Hvordan kan du dog stadig have gang i det? Tjah, det kan jeg, fordi nu har jeg altså været syg i over en måned her fornyelig, og jeg har jo selv, når jeg har det optimalt, mine dårlige dage og ikke så megen energi som andre. Og på dårlige dage, får jeg altså ikke bedrevet meget. Der er mange, der ikke forstår det. Det skal de heller ikke. Men jeg ved, hvordan jeg har det, og i forhold til, hvordan jeg har det, så er jeg som regel godt tilfreds med, hvad jeg får lavet. Og sådan er det. Det er mig, der skal leve med det. Og så er der jo mange, der glemmer, at der jo er en grund til, at jeg ikke arbejder.

I dag ville jeg over og hente en pakke, og valgte at gå derover og nu jeg var derovre var jeg forbi verdens bedste optiker og få mine kontaktlinser til de næste 3 mdr. og et tjek. Altid dejligt at se dem derovre. Da jeg gik over, var vejret tvivlsomt, og det havde lige regnet. Jeg fik lov at gå i tørvejr og da jeg var færdig i butikken, var det klaret op, og var rigtig flot. Så jeg gik hjem også, og fik således 6,4 km. Slet ikke så ringe endda.

Og så fik jeg noget nyt i dag. Det var velllykket, hvis jeg selv må sige det – du kan også prøve.

Jeg sover ad pommeren til for øjeblikket og har fået en megadårlig vane med at ligge vågen til klokken sent, og sover derfor også sent, og …. en dårlig cirkel. Så nu skal jeg have det vendt. Ad det må jeg hellere komme til at sove, så jeg kan lave bare en smule i morgen. Troldearmbåndet, er nyeste sammensætning og en helt ny en.

Positiver i en ellers negativ start på året

  • Varmemåleraflæsning overstået (sidste år blev jeg snydt)
  • Troldepost, som ses ovenfor (dobbelt blomst og perlelås)
  • Helbredet er endelig på vej i rigtig retning
  • Som en start er nisserne nu pakket ned, så kommer resten
  • Vægten er lavere end længe, og det til trods for, at jeg har ligget syg
  • Dokumenteret på ny vægt købt i Fields forleden. Den er både flot og kostede ikke alverden og kan mere end den, der “døde
  • Har fået begyndt på Yoga herhjemme, omend der er masser af plads til forbedring
  • Det må gerne blive bedre i 2018

    Det er meget normalt, med en Nytårshilsen med update og status på året. Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige om det.

    Selvfølgelig startede året superfint med, at jeg var i USA og besøge min nye familie og det var og er selvfølgelig stadig fantastisk. Når det er sagt, er det heller ikke uden problemer, og således fandt jeg en bror og en søster. Sidstnævnte, så jeg, men havde siden ikke kontakt til. Det var der komplicerede grunde til, som jeg ikke vil ind på. Men en af grundene til, at jeg ville og skulle afsted, da jeg kom det, var, at min søster var meget syg allerede dengang. Ja, som så mange andre cancer. Hendes var en brystcancer, der havde spredt sig til Guderne må vide hvor.

    Den 17. december, som var nøjagtigt et år på dagen siden, jeg mødte hende, døde hun så. Det var en af de mindre gode ting i dette år. Selvom jeg ikke havde kontakt til hende, så var det en forspildt mulighed for, hvad der måske (det tror jeg nu ikke), kunne være kommet senere, og uanset er 53 tidligt at gå bort.

    Min store glæde, har jo været og vil altid være hestene og de gode mennesker dernede, og det er dem der redder mig fra at gå helt fra snøvsen i de der bøvlede perioder. Dem har der været flere af i året, der er nu er gået. Og der kommer sikkert også nogen i det nye år.

    Der er en del udfordringer lige p.t. synes jeg. Jeg har jo været sløj i over en måned nu, og må nok indse, at måske andre ting, vil gå bedre, så er helbredet ikke på tapetet. Det er som, det er, og lever helt sit eget liv.

    Nytårsfortsætter – ork, masser, men det må I vente med at høre om, for det gider jeg slet ikke tænkte på, før jeg får det bedre. Projekter her der skal gøres færdig, har jeg til gengæld nok af, så jeg kommer ikke til at kede mig, heller ikke i det nye år.

    Troldene – dem skal der nu købes færre af, for jeg har dælme også andre ting. Så det er et af fortsætterne. Ovenfor ses den nyeste sølvkugle den sidste før låsen. Den hedder Zanzibar, og den er rigtig fin, synes jeg. Den lille sølv, er jeg også vild med, men ville ønske den var større. Den hedder Hjerteprint.

    For nu håber jeg, at jeg snart bliver frisk nok til at gå i krig med projekterne, og ikke mindst pakke Julepynt ned. Jeg synes lige, jeg har hængt det op, men sådan er det. Og så håber jeg, I kommer godt ind i det nye år og får en dejlig Nytårsaften.