Bedre sent end aldrig

Så oprandt dagen endelig. Du husker nok,jeg fortalte, at jeg modtog min armring. indtil jeg fik mine stoppere kunne jeg ikke bruge den. Jeg købte et par i en gruppe på Facebook, men desværre modtog jeg dem aldrig. Der var en anden i samme omgang, der heller ikke fik sin post. Vi mistænker, at det var helt planlagt, men sådan er det. Anyway, jeg var de penge fattigere og uden stoppere stadig. Heldigvis ingen formue, men stadig. Som altid, var der hjælp at hente, og netop den anden, som heller ikke havde fået post, ville gerne sælge mig et par. Hun sendte dem, så jeg kunne nå at få dem inden Jul.

Jeg glædede mig meget og kiggede i postkassen så ofte (eller sjældent), som posten nu kommer forbi. Det var i første omgang forgæves og det blev det så ved med at være. Så tænkte jeg, at det da godt nok var utroligt, hvis jeg skulle være så uheldig to gange.

Jeg havde stort set opgivet, da hende, jeg havde fået omgang nummer 2 af, skrev at hun havde fået dem retur, fordi hun havde lavet en fejl i mit husnummer. Helt ærligt, hvor mange er der med mit navn. Nå, men det til en side, så dukkede de da op og i dag kom de så med meget forsinkelse frem, sammen med nogle andre kugler, jeg har købt, dels fra samme pige, men også fra en anden. Lykken er ….De to sølvkugler er fra venstre Vinhøst og Rose.

Udover dette positive indslag, så har jeg været så uheldig at få infektion i min langefinger på højre hånd. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for jeg har ikke pillet i noget, men det er ved negleroden. Jeg har jo prøvet det før, og plejer at kunne klare det med forhåndværende midler. Det kunne jeg så ikke dennegang, og en tur i stalden, omend den var pakket ind, har nok ikke hjulpet heller. Der er jo ekstra bakterier. Så nu var jeg så tilpas forpint og bekymret, at jeg ringede til lægen. Kom herover sagde de, og det gjorde jeg. Den søde sygeplejerske, som, jeg rigtig godt kan lide, rensede og kom pencillinsalve på og et fint plaster. Så skrev hun mere salve ud til mig, og mente bestemt, at det kunne gøre det. Jeg kunne også prøve uden salven og bare sæbevand, for det er nemlig også godt, så den skal have et bad senere. Det skal så lige siges, at det først var i dag, jeg var så smart, at gøre det men kunne mærke det var godt for den. Så nu når jeg har spist min middagsmad – bagt kartoffel med vegansk ost, så får den en tur mere. Stalden holder også af den grund en pause.

Det var strålende vejr i dag, så jeg gik derover og retur og fik således motion og frisk luft og gået 4,7 km, så det har den vej rundt været en okay dag. Ellers er det begrænset, hvad der sker her lige nu. Energien er ikke så stor, så jeg prøver at passe på mig selv. Jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs på nogle punkter i mit liv, og det er en meget ubehagelig følelse. Så jeg bearbejder så godt jeg kan, og det kræver også kræfter.

Efterslæb

Jeg kæmper stadig for at få ryddet op og få styr på alle mine projekter. Hvordan kan du dog stadig have gang i det? Tjah, det kan jeg, fordi nu har jeg altså været syg i over en måned her fornyelig, og jeg har jo selv, når jeg har det optimalt, mine dårlige dage og ikke så megen energi som andre. Og på dårlige dage, får jeg altså ikke bedrevet meget. Der er mange, der ikke forstår det. Det skal de heller ikke. Men jeg ved, hvordan jeg har det, og i forhold til, hvordan jeg har det, så er jeg som regel godt tilfreds med, hvad jeg får lavet. Og sådan er det. Det er mig, der skal leve med det. Og så er der jo mange, der glemmer, at der jo er en grund til, at jeg ikke arbejder.

I dag ville jeg over og hente en pakke, og valgte at gå derover og nu jeg var derovre var jeg forbi verdens bedste optiker og få mine kontaktlinser til de næste 3 mdr. og et tjek. Altid dejligt at se dem derovre. Da jeg gik over, var vejret tvivlsomt, og det havde lige regnet. Jeg fik lov at gå i tørvejr og da jeg var færdig i butikken, var det klaret op, og var rigtig flot. Så jeg gik hjem også, og fik således 6,4 km. Slet ikke så ringe endda.

Og så fik jeg noget nyt i dag. Det var velllykket, hvis jeg selv må sige det – du kan også prøve.

Jeg sover ad pommeren til for øjeblikket og har fået en megadårlig vane med at ligge vågen til klokken sent, og sover derfor også sent, og …. en dårlig cirkel. Så nu skal jeg have det vendt. Ad det må jeg hellere komme til at sove, så jeg kan lave bare en smule i morgen. Troldearmbåndet, er nyeste sammensætning og en helt ny en.

Positiver i en ellers negativ start på året

  • Varmemåleraflæsning overstået (sidste år blev jeg snydt)
  • Troldepost, som ses ovenfor (dobbelt blomst og perlelås)
  • Helbredet er endelig på vej i rigtig retning
  • Som en start er nisserne nu pakket ned, så kommer resten
  • Vægten er lavere end længe, og det til trods for, at jeg har ligget syg
  • Dokumenteret på ny vægt købt i Fields forleden. Den er både flot og kostede ikke alverden og kan mere end den, der “døde
  • Har fået begyndt på Yoga herhjemme, omend der er masser af plads til forbedring
  • Det må gerne blive bedre i 2018

    Det er meget normalt, med en Nytårshilsen med update og status på året. Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige om det.

    Selvfølgelig startede året superfint med, at jeg var i USA og besøge min nye familie og det var og er selvfølgelig stadig fantastisk. Når det er sagt, er det heller ikke uden problemer, og således fandt jeg en bror og en søster. Sidstnævnte, så jeg, men havde siden ikke kontakt til. Det var der komplicerede grunde til, som jeg ikke vil ind på. Men en af grundene til, at jeg ville og skulle afsted, da jeg kom det, var, at min søster var meget syg allerede dengang. Ja, som så mange andre cancer. Hendes var en brystcancer, der havde spredt sig til Guderne må vide hvor.

    Den 17. december, som var nøjagtigt et år på dagen siden, jeg mødte hende, døde hun så. Det var en af de mindre gode ting i dette år. Selvom jeg ikke havde kontakt til hende, så var det en forspildt mulighed for, hvad der måske (det tror jeg nu ikke), kunne være kommet senere, og uanset er 53 tidligt at gå bort.

    Min store glæde, har jo været og vil altid være hestene og de gode mennesker dernede, og det er dem der redder mig fra at gå helt fra snøvsen i de der bøvlede perioder. Dem har der været flere af i året, der er nu er gået. Og der kommer sikkert også nogen i det nye år.

    Der er en del udfordringer lige p.t. synes jeg. Jeg har jo været sløj i over en måned nu, og må nok indse, at måske andre ting, vil gå bedre, så er helbredet ikke på tapetet. Det er som, det er, og lever helt sit eget liv.

    Nytårsfortsætter – ork, masser, men det må I vente med at høre om, for det gider jeg slet ikke tænkte på, før jeg får det bedre. Projekter her der skal gøres færdig, har jeg til gengæld nok af, så jeg kommer ikke til at kede mig, heller ikke i det nye år.

    Troldene – dem skal der nu købes færre af, for jeg har dælme også andre ting. Så det er et af fortsætterne. Ovenfor ses den nyeste sølvkugle den sidste før låsen. Den hedder Zanzibar, og den er rigtig fin, synes jeg. Den lille sølv, er jeg også vild med, men ville ønske den var større. Den hedder Hjerteprint.

    For nu håber jeg, at jeg snart bliver frisk nok til at gå i krig med projekterne, og ikke mindst pakke Julepynt ned. Jeg synes lige, jeg har hængt det op, men sådan er det. Og så håber jeg, I kommer godt ind i det nye år og får en dejlig Nytårsaften.

    Ugeslut, et smut ud og Troldepost

    Så blev det fredag, og hele ugen er brugt herhjemme. Mest i min seng, for jeg har ikke haft det godt. Nu var det så, jeg gerne ville sige, at det går meget bedre, men det kan jeg ikke. Ihvertfald ikke uden at lyve, og det giver jeg mig ikke ud i. Hver gang jeg foretager mig noget, sådan lige udover det mest nødvendige, så bliver jeg dårlig igen.

    Således også i dag, hvor jeg prøvede formen af ved at tage i stalden en tur og hilse på. Det gik fint lige indtil, jeg var på vej hjem, så fik jeg det monsterskidt igen, så nu har jeg intet bedrevet herhjemme til gengæld. Og det var egetnlig meningen. Det må så blive i morgen. Det er åbenbart meget begrænset, hvad jeg kan forlange af min krop lige p.t. Desværre ved jeg også, at jeg har bare at lytte, for ellers bliver det endnu værre. Men træt af det, det er jeg helt sikkert. Det ooplivende moment i stalden, var at hilse på Monty, som var på folden, da jeg kom. Han elsker at sludre og leget, og vi fik en længere sludder. Smuk er han, som det ses også. Dejligt også at lige se pigerne, som red lige da jeg kom, og træneren og en anden hesteveninde, der kom næsten samtidig med mig, også bare for at hilse på. Strøm har vi stadig intet af, så det er mindre morsomt.

    Endnu et lyspunkt, da jeg kom hjem. Og det var kuglerne ovenfor. Armbåndet kom for nogle dage siden. Lige siden jeg fandt ud af, at man kunne få de her armringe, har jeg ønsket mig et, men det er pænt dyre. Igen kom grupperne på Facebook mig til hjælp. Jeg skulle egentlig ikke have købt lige nu, men nu var den der, og der er ikke så mange til salg af dem. Dels den rigtige størrelse og en glat, som jeg ønskede mig. Så jeg sprang på, og næste måned får jeg stoppere, så jeg kan komme igang med at bruge det. Fantastisk. Næste måned får jeg også en lås, jeg har ønsket mig hele tiden. Nemlig en Perlelås, som potentielt med tiden også kan bruges til min perlehalskæde, hvor låsen er i stykker. Så det skal jeg også have lavet. Kuglen i midten hedder Symboler, og er også en, jeg har ønsket mig længe.

    Nu vil jeg have en kop varm te med rom (en mere), for jeg hundefryser og har ondt i halsen. Og så vil jeg tænde Juletræet og min lyskæde på mit pengetræ i stuen. Jeg må jo gøre, hvad jeg kan for at hygge mig, når jeg nu åbnebart skal ligge her. Foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.

    Det måtte jo blive min tur

    Det har trukket op til det en uges tid nu. Ondt i halsen on/of og sådan bare “en tanke” af noget, uden det rigtig blev til noget. Nu er det så blevet til noget, og jeg føler mig reelt syg og sløj, har ondt i halsen og er ved at blive godt forkølet. Egentlig var planen stald i morgen, men det bliver ihvertfald ikke. Om det så måske gør fredag, ved jeg ikke, men i skrivende stund tvivler jeg meget på det.

    Lige nu, kan jeg ikke andet end ligge i min seng og har sovet det meste af dagen. Det forlyder, der er mange, der er syge, og en af pigerne i stalden har også lige haft en tur, så ikke overraskende , måtte det blive min tur. Fotoet er fra da jeg modtog den smukke lilla kugle for ikke så længe siden.

    Ugestart og armbånd

    Så blev det mandag, og jeg har været i stalden. Det var hundehamrende koldt og man skal pakkes godt ind for ikke at fryse. Det synes jeg også jeg var, men hold nu op, det var koldt. Det begyndte også at blæse, og det hjælper selvfølgelig ikke. Jeg fik masser af Kickerkys, hjalp pigerne lidt og var et smut på banen, men ikke noget vildt ellers andet end at hente og bringe Kicker til walkeren, og hente en staldbuddy derude.

    På vej hjem, kørte jeg forbi min veninde, og vi fik en sludder og en kop kaffe. Rigtig hyggeligt. Så susede jeg ned til byen efter nogle småting og inden jeg var hjemme, var klokken efterhånden mange. Men frokost fik jeg og også et varmt bad.

    Fotos er af det armbånd, jeg satte sammen til i går, hvor jeg havde besøg af en fætter og kusine til kaffe. Der er lidt helt nye kugler og nogle af de ældre, men jeg synes, det blev rigtig fint. Det er meget afhængighedsskabende med de kugler, men de er da også fine – ikke?

    Troldepost midt ugen – et lyspunkt

    Jeg var oppe tidligt, skulle i stalden. Det er altid en glæde og hyggeligt. Inden jeg tog afsted, havde jeg igen debatteret med mig selv om, hvorvidt, jeg skulle have de lange strømper på eller hvad. Jeg endte Gudskelov med at tage dem på. Det blev rå-koldt ad hulen til senere og selvom jeg var pakket pænt godt ind, så var jeg kold uden at fryse, fryse til sidst.

    Dagen har bragt hygge med mine to favoritter, Kicker og Stewie, og også Monty fik jeg en længere sludder med idag. Ellers er det gået med at kigge på åringer, der bliver tilredet og så ellers bare nusse om hestene, mens de andre har redet. Helt som det skal være. Det var dog skrækkeligt trist og mørkt i dag. Men det er jo årstiden, det er der ikke at gøre ved. Jeg må indrømme, at jeg ville ønske, jeg kunne hive stikket og tage til Arizona i år også. Det var bare så skønt at komme over i varmen og selvfølgelig vil jeg gerne se min familie også. Jeg savner dem.

    Selvom det har været hyggeligt, at være i stalden, så er det at min krop tilpasser sig indlæggene begyndt at give store problemer, og jeg har nu næsten lige så ondt som før. Det er på en anden måde, men langt fra mindre smertefuldt. Det indvirker selvfølgelig også på humøret som i fovejen hænger lidt i håndbremsen i øjeblikket. Men stor var min glæde da jeg kom hjem til de små juveler her i dag. De kom alle på en gang. Troldekugler. Jeg er godt nok vild med dem. Er de ikke fine? Ellers glæder jeg mig over de projekter, jeg har gang i herhjemme og de skulle meget gerne fortsættes i morgen, hvor jeg iøvrigt også venter en pakke. I dag fik jeg købt et par Julegaver, så nu mangler jeg faktisk kun to.

    Fødselsdagsgave med forsinkelser

    Som jeg allerede har været inde på, så har denne fødselsdagsgave været en med forsinkelser.

    Som jeg også var inde på, så ville jeg bytte kuglen. For jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville gå med den. Og så røg ideen jo ligesom. Det var en meget fin gave fra min bror og svigerinde og med alt det bøvl der var for overhovedet at få den, skulle det sørme også være en, som jeg ville blive glad for.

    Det var heller ikke noget problem overhovedet. Og de ville kontakte mig, når den kom – erstatningskuglen. Jeg ventede, og ventede! Ingen kugle og ingen mail – troede jeg. Idag efterhånden helt desperat, spurgte jeg mig for i en af mine grupper. Og vi blev enige om, at jeg skulle skrive til butikken igen – og der lå mailen! Kuglen var da kommet for længst. Jeg har før mistet mails p.g.a. måden mails vises på. Det må jeg altså få lavet om på.

    Så jeg skyndte mig ud og hente den. Den hedder “Tanker” og er den smukke sølv i midten. Tusind tak til min bror og svigerinde for den fine gave, der endelig nåede frem med mange forhindringer.

    En snert af Thycho Brahe og Troldepost

    Jeg var vågen i god tid, jeg havde nøje planlagt min tur til Herlev Hospital for den 2. årlige mamografi, som alle kvinder over en vis alder får tilbudt. Således også undertegnede. Der er megen snak om, hvorvidt det her overhovedet gør nogen gavn og at der også er en fejlmargen ved det. Men i denne omgang valgte jeg så, at takke ja, altså bare at møde op.

    For at undgå at gå fra Herlev St., ville jeg tage en bus, og var således i rigtig god tid og fandt også bussen og landede en halv time før tid ved Hospitalet! Tager min telefon frem for at se, hvor jeg skal hen, og opdager til min store skræk, at undersøgelsen slet ikke er på Herlev, men Gentofte Hospital! Tro I jeg blev bleg?? Nå, men ihvertfald greb jeg den første og den bedste Taxa, jeg kunne finde, kun for at blive gennet videre i køen og skulle tage dem der holdt foran hospitalet. Hvorfor hulen må man ikke selv bestemme, hvilken Taxa man vil tage? Nå, men ihvertfald, jeg fik en Taxa, for dem er der da Gudskelov masser af, og så gik turen retur mod Gentofte Hospital.

    Chaufføren havde spurgt, hvilken opgang, og det stod ikke i brevet, men da det var røntgen, gik jeg ud fra, at det var den opgang, altså 4. Det var det så ikke, det var i den gamle skadestue, og således kunne jeg gå tilbage igen og fandt også klinikken, som er helt ny og var der 5 min. før min tid. Meget godt klaret, med alle de forhindringer. Jeg havde inden jeg forlod Røntgenreceoptionen spurgt, om det var mig, der var idiot, eller om jeg huskede forkert, at jeg havde været på Herlev sidst. Og nej, det her systemt var kun ½ år gammelt, så ikke underligt, jeg var løbet sur i det. Men så har jeg lært det the hard way, at læse ordentligt på tingene.

    Da jeg kom hjem, ville jeg lige smutte på Apoteket, efter medicin, jeg skulle have haft i går. Men deres robot var i udu, så jeg gik igen, da det ikke hastede. Idag fik jeg så gået der ned i gen, kun for at glemme en ting. Til trods for at jeg, allerede inden jeg overhovedet gik i formiddag, vidste jeg, der skulle være en ting mere, og i forsøg på at huske, prøvede at skrev en seddel, men komme på det kunne jeg ikke, og det kom jeg så først i tanke om, da jeg var hjemme igen!! Typisk! Altså må jeg afsted igen.

    En ganske formidlende omstændighed ved dagen, som også i går, er at jeg har fået leveret Trolde i dag. Du kan se dem ovenfor. Nu sidder jeg her, stadig svimmel (det er sådan set det, der plager mig p.t.), med dejlig pasta i maven og te med rom.

    Nu vil jeg så bare slappe af og i morgen med, og håbe, jeg er frisk til lørdag.