Et par lyspunkter

Det var egentlig ikke min mening, jeg ville i stalden i dag. Men så i går, tænkte jeg, at hestene jo plejer at gøre underværker, så jeg gav det et forsøg. Og jeg vil sige så meget, at jeg følte mig budt meget velkommen, både at to- og firbenede. Jeg havde ikke været der mange minutter, før min hjælp var efterspurgt, og det var den så løbende over dagen, på “begge sider af gaden”, om jeg så må sige. Jeg hjælper også rigtig meget hos naboen, og det har jeg intet imod. Det er jo også venner derovre. Og det var faktisk der jeg startede. Jeg synes jo altid en hands-on oplevelse er skøn og derfor nyder jeg altid at fornemme forskellige heste og samtidig hjælpe. Således har jeg både haft en Derby- og en Breedersvinder i hænderne i dag og alle de andre dejlige. Jeg klager ikke den vej rundt, men alligevel var det ikke det boost, det skulle være for mit humør. Jeg må vist bare konstatere, at jeg er et ufedt sted lige nu og prøve at “overleve” så godt jeg kan!

Dagens forsøg endte med faktisk at blive hele to ting. Dels skulle jeg prøve om jeg kunne gå en lille tur op i skoven med en af vores heste, nu hvor jeg i den grad mangler min gå-turven Kicker. Det gik sådan set fint, det meste af tiden, men så blev han forskrækket og vi gik retur. Men det kunne da lade sig gøre. Andet forsøg var, om jeg kunne rykke man på en af vores heste alene. Jeg gjorde forsøget og tog erfaringen fra en anden pige i stalden som jeg implementerede, og det gik over al forventning og jeg sparede os alle for noget tid og han blev rigtig flot. Som ofte var det først bagefter, jeg kom på, at jeg skulle have taget før og efterfotos. Så I må bare tro mig, når jeg siger, han blev flot.

Der ventede dog nogle lyspunkteri form af Trolde. Nej jeg er ikke kommet mig over min Troldemani, og gør vist heller ikke. Det er utroligt, så megen glæde sådan nogle små stykker sølv og glas, kan give. Selv når jeg tuller rundt her, kan jeg have glæde af mine kugler og armbånd/ring. Jeg har faktisk det med de blå/grønne kugler på nu. Det er sjældent, jeg køber kugler i butikkerne. Som regel er det i grupperne på Facebook, jeg køber mine kugler brugte. Men jeg har dog nu nogle stykker købt fra nye og en af dem, der kom i dag var netop en sådan fra Diamonds4Ever, som har udsalg på Unikakugler indtil i morgen. På den armring med de blå/grønne kugler er det glaskuglen i midten med prikkerne. Den kunne jeg ikke stå for, og den måtte i kurven. Kunne jeg have købt flere – sagtens. Men faktisk skulle jeg slet ikke købe nogen kugler, og det holder jo lige nøjagtigt ingen steder som I ser. De to andre kugler var en sølv, der hedder Spirituelt mønster og den fine “Egern” på det beige/brune armbånd. Den anden glas på det armbånd er heller ikke så gammel igen, og også rigtig fin. Der skal leges mere med dem, og også på armbånd.

Jeg var vågen klokken Guderne må vide hvor tidligt i morges og faldt selvfølgelig i søvn da jeg kom hjem og vågnede først klokken 18.30. Nu ligger jeg så bare her, og nyder, at luften emmer af ny regn og forhåbentlig kommer der mere, men jeg tvivler. Det batter desværre ikke meget, den sjat, der kom.

Dagen i morgen byder besøg af gardinmand (tilbud på persienner) og en tur til byen, men det hører I om.

Bedre sent end aldrig

Så oprandt dagen endelig. Du husker nok,jeg fortalte, at jeg modtog min armring. indtil jeg fik mine stoppere kunne jeg ikke bruge den. Jeg købte et par i en gruppe på Facebook, men desværre modtog jeg dem aldrig. Der var en anden i samme omgang, der heller ikke fik sin post. Vi mistænker, at det var helt planlagt, men sådan er det. Anyway, jeg var de penge fattigere og uden stoppere stadig. Heldigvis ingen formue, men stadig. Som altid, var der hjælp at hente, og netop den anden, som heller ikke havde fået post, ville gerne sælge mig et par. Hun sendte dem, så jeg kunne nå at få dem inden Jul.

Jeg glædede mig meget og kiggede i postkassen så ofte (eller sjældent), som posten nu kommer forbi. Det var i første omgang forgæves og det blev det så ved med at være. Så tænkte jeg, at det da godt nok var utroligt, hvis jeg skulle være så uheldig to gange.

Jeg havde stort set opgivet, da hende, jeg havde fået omgang nummer 2 af, skrev at hun havde fået dem retur, fordi hun havde lavet en fejl i mit husnummer. Helt ærligt, hvor mange er der med mit navn. Nå, men det til en side, så dukkede de da op og i dag kom de så med meget forsinkelse frem, sammen med nogle andre kugler, jeg har købt, dels fra samme pige, men også fra en anden. Lykken er ….De to sølvkugler er fra venstre Vinhøst og Rose.

Udover dette positive indslag, så har jeg været så uheldig at få infektion i min langefinger på højre hånd. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for jeg har ikke pillet i noget, men det er ved negleroden. Jeg har jo prøvet det før, og plejer at kunne klare det med forhåndværende midler. Det kunne jeg så ikke dennegang, og en tur i stalden, omend den var pakket ind, har nok ikke hjulpet heller. Der er jo ekstra bakterier. Så nu var jeg så tilpas forpint og bekymret, at jeg ringede til lægen. Kom herover sagde de, og det gjorde jeg. Den søde sygeplejerske, som, jeg rigtig godt kan lide, rensede og kom pencillinsalve på og et fint plaster. Så skrev hun mere salve ud til mig, og mente bestemt, at det kunne gøre det. Jeg kunne også prøve uden salven og bare sæbevand, for det er nemlig også godt, så den skal have et bad senere. Det skal så lige siges, at det først var i dag, jeg var så smart, at gøre det men kunne mærke det var godt for den. Så nu når jeg har spist min middagsmad – bagt kartoffel med vegansk ost, så får den en tur mere. Stalden holder også af den grund en pause.

Det var strålende vejr i dag, så jeg gik derover og retur og fik således motion og frisk luft og gået 4,7 km, så det har den vej rundt været en okay dag. Ellers er det begrænset, hvad der sker her lige nu. Energien er ikke så stor, så jeg prøver at passe på mig selv. Jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs på nogle punkter i mit liv, og det er en meget ubehagelig følelse. Så jeg bearbejder så godt jeg kan, og det kræver også kræfter.

Efterslæb

Jeg kæmper stadig for at få ryddet op og få styr på alle mine projekter. Hvordan kan du dog stadig have gang i det? Tjah, det kan jeg, fordi nu har jeg altså været syg i over en måned her fornyelig, og jeg har jo selv, når jeg har det optimalt, mine dårlige dage og ikke så megen energi som andre. Og på dårlige dage, får jeg altså ikke bedrevet meget. Der er mange, der ikke forstår det. Det skal de heller ikke. Men jeg ved, hvordan jeg har det, og i forhold til, hvordan jeg har det, så er jeg som regel godt tilfreds med, hvad jeg får lavet. Og sådan er det. Det er mig, der skal leve med det. Og så er der jo mange, der glemmer, at der jo er en grund til, at jeg ikke arbejder.

I dag ville jeg over og hente en pakke, og valgte at gå derover og nu jeg var derovre var jeg forbi verdens bedste optiker og få mine kontaktlinser til de næste 3 mdr. og et tjek. Altid dejligt at se dem derovre. Da jeg gik over, var vejret tvivlsomt, og det havde lige regnet. Jeg fik lov at gå i tørvejr og da jeg var færdig i butikken, var det klaret op, og var rigtig flot. Så jeg gik hjem også, og fik således 6,4 km. Slet ikke så ringe endda.

Og så fik jeg noget nyt i dag. Det var velllykket, hvis jeg selv må sige det – du kan også prøve.

Jeg sover ad pommeren til for øjeblikket og har fået en megadårlig vane med at ligge vågen til klokken sent, og sover derfor også sent, og …. en dårlig cirkel. Så nu skal jeg have det vendt. Ad det må jeg hellere komme til at sove, så jeg kan lave bare en smule i morgen. Troldearmbåndet, er nyeste sammensætning og en helt ny en.

Ugestart og armbånd

Så blev det mandag, og jeg har været i stalden. Det var hundehamrende koldt og man skal pakkes godt ind for ikke at fryse. Det synes jeg også jeg var, men hold nu op, det var koldt. Det begyndte også at blæse, og det hjælper selvfølgelig ikke. Jeg fik masser af Kickerkys, hjalp pigerne lidt og var et smut på banen, men ikke noget vildt ellers andet end at hente og bringe Kicker til walkeren, og hente en staldbuddy derude.

På vej hjem, kørte jeg forbi min veninde, og vi fik en sludder og en kop kaffe. Rigtig hyggeligt. Så susede jeg ned til byen efter nogle småting og inden jeg var hjemme, var klokken efterhånden mange. Men frokost fik jeg og også et varmt bad.

Fotos er af det armbånd, jeg satte sammen til i går, hvor jeg havde besøg af en fætter og kusine til kaffe. Der er lidt helt nye kugler og nogle af de ældre, men jeg synes, det blev rigtig fint. Det er meget afhængighedsskabende med de kugler, men de er da også fine – ikke?

Troldepost midt ugen – et lyspunkt

Jeg var oppe tidligt, skulle i stalden. Det er altid en glæde og hyggeligt. Inden jeg tog afsted, havde jeg igen debatteret med mig selv om, hvorvidt, jeg skulle have de lange strømper på eller hvad. Jeg endte Gudskelov med at tage dem på. Det blev rå-koldt ad hulen til senere og selvom jeg var pakket pænt godt ind, så var jeg kold uden at fryse, fryse til sidst.

Dagen har bragt hygge med mine to favoritter, Kicker og Stewie, og også Monty fik jeg en længere sludder med idag. Ellers er det gået med at kigge på åringer, der bliver tilredet og så ellers bare nusse om hestene, mens de andre har redet. Helt som det skal være. Det var dog skrækkeligt trist og mørkt i dag. Men det er jo årstiden, det er der ikke at gøre ved. Jeg må indrømme, at jeg ville ønske, jeg kunne hive stikket og tage til Arizona i år også. Det var bare så skønt at komme over i varmen og selvfølgelig vil jeg gerne se min familie også. Jeg savner dem.

Selvom det har været hyggeligt, at være i stalden, så er det at min krop tilpasser sig indlæggene begyndt at give store problemer, og jeg har nu næsten lige så ondt som før. Det er på en anden måde, men langt fra mindre smertefuldt. Det indvirker selvfølgelig også på humøret som i fovejen hænger lidt i håndbremsen i øjeblikket. Men stor var min glæde da jeg kom hjem til de små juveler her i dag. De kom alle på en gang. Troldekugler. Jeg er godt nok vild med dem. Er de ikke fine? Ellers glæder jeg mig over de projekter, jeg har gang i herhjemme og de skulle meget gerne fortsættes i morgen, hvor jeg iøvrigt også venter en pakke. I dag fik jeg købt et par Julegaver, så nu mangler jeg faktisk kun to.