Sjældent og for første gang – CPHJF

For lidt siden aftalte jeg med min søster, at vi skulle ses. Hun spurgte, om vi skulle tage ind og høre noget jazz, da det indtil i dag har været Copenhagen Jazzfestival>. Det ville jeg rigtig gerne. Jeg kan ikke lige huske, hvornår jeg sidst har været ude og høre jazz. Men jeg har helt sikkert aldrig været det sammen med min søster. Og så var det da ikke for tidligt, eftersom vi begge godt kan lide. Hun ville finde noget og vende tilbage. Hun fandt et arrangement kl. 15 i Kongens Have (onsdag). Vi ankom og fik os placeret og fandt vin, kage og snacks frem. Det holdt ikke længe. Skal vi ikke bare sige, at det band bestemt ikke “var os” og hvis det var Jazz, så hedder jeg Kong Karl den 14. Jeg ved ikke lige, hvad de har tænkt på, at sætte dem på Jazzfestival. En fejl efter min, søsters og mange fleres mening, der også udvandrede fra, hvad jeg i bedste fald ville kalde organiseret larm. Smag og behag, men jazz var det ikke, og bliver heller aldrig.

Altså måtte vi finde på noget andet. Vi satte os så langt fra larmen, som muligt (det er iøvrigt utroligt, så højt det er) og slappede lidt af, indtil vi skulle videre. Så drog vi til Studenterhuset, hvor der var rigtig jazz i form af Claus Waidtløv Trio og det var bare super, super godt og vi nød det og en iskold øl i fulde drag. Det var rigtig dejligt, at vi fik rigtig jazz og så af den kvalitet. Især for mig, der ikke har hørt andet. Min søster havde været til et par andre arrangementer. Næste år tror jeg, at jeg vil gøre en dyd ud af, at høre mere. Som min søster sagde, man skal næsten være et skarn, når nu tilbudene er der. Og det har hun da helt ret i.

Fotos er fra dels min tur ind og imens og på vejen hjem. Jeg tog toget til Svanemøllen St. på vej ind og cyklede derfra, og så cyklede søster og jeg sammen hjemover og skiltes i Hellerup, hvor hun skal ind i landet og jeg længere nordover. Du kan holde musen over fotos og se teksten til fotos.

Jeg var godt træt, da jeg nåede hjem, men ikke desto mindre var jeg i stalden i går. Så i dag har det været dejligt at være hjemme, hvor jeg har lavet mad i lange baner og rigtig hygget mig. I morgen står den på projekter igen og så galop senere på dagen. Foreløbig ønskes I en god weekend.

Forsinket fra Tuborg Havnefront

Som sagt, så var jeg på Tuborg Havnefront forleden i medicinsk ærinde, og når nu jeg var der, kunne jeg lige så godt få taget lidt fotos derfra. For uanset, så er det fotomæssigt et godt movtiv fra mange vinkler og skal det være moderne, så er bestemt flotte bygninger dernede og som det også fremgår af mine fotos.

Som jeg har sagt før, så ville jeg stadig ikke vælge at bo der, selvom jeg havde pengene til det. Jeg er til nogle helt andre ting. Ikke nøvendigvis vandet. Men eftersom jeg har det fint, hvor jeg er, er det heller ikke aktuelt. Men det kan være fint som en udflugt og se hvordan “the other half” har det og komme en tur til vandet, især i den varme vi har lige nu.

Da jeg havde været til scanning var jeg rundt igen og tage lidt flere fotos, efter at jeg havde handlet i shoppingcentret dernede. Søstrene Greene kan man jo altid besøge, og så var jeg også i Netto og Irma.

Jeg har flere fotomål i sigte, men jeg har det ikke helt optimalt lige nu, så jeg er nødt til at vente på, at jeg får det lidt bedre først. Nu prøver jeg stalden i morgen, så må vi se, hvordan det går. Ellers kan jeg jo heldigvis tage hjem igen. Status på dagen i dag, er at jeg trods dårligdom har fået vasket sengetøj, handlet og spist frokost på altanen. Nu vil jeg gå gå ned og hente sengetøjet, få et bad og forberede noget aftensmad. Efter jeg lige har set det sidste løb fra Jägersro.

Willumsen og Waterfront II

Da jeg havde set Willumsen’s villa og alle de andre flotte historiske villaer, fandt jeg på, at jeg ville se Waterfront Shoppingcentret, men i det hele taget bare se området. For jeg havde slet ikke været dernede endnu. Jeg kørte ind ved den store Tuborgflaske. Den og selve hovedbygningen til Tuborg, er det eneste, der afslører, at det har ligget der engang. Der bygges stadig, fuld skrue, men jeg bevægede mig længere ned og nåede shoppingcentret Nu da vejret var så skønt, gjorde jeg ikke farligt meget ud af den del. Det kan jeg atid gøre, og nej der er ikke noget, der ikke også er i alle andre centre. Der er en dødlækker – så det ud til sandwichbar, hvor man blandt andet kunne købe Kusmite og kaffelikør. Der var en Bodyshop – noget jeg er glad for, og så skulle der være en Søstrene Greene også, en anden god ting. For det tager ikke så lang tid at køre derned på cykel og ellers er der jo bussen. Jeg sad først lidt på hjørnet, og lurede, og ventede på lidt betjening, og der skete ikke noget. Servitricen havde mest travlt med at sludre med sine venner.

Så gik jeg en tur i centret og lurede på, om der var alternativer. Det var der, men der var også så mange larmende børn, at jeg opgav det. For at forlange folk skal holde lidt check på deres unger, er åbenbart for meget forlangt, så det sorterede de to alternativer fra. Så jeg endte, hvor jeg startede, hvor jeg kunne sidde i fred og ro. Jeg faldt for en Clubsandwich, der som det ses var rigtig lækker, men efter mit hoved har en clubsandwich nu bacon i. Restauranten er en Thai og Shusirestaurant. Den står opført et sted som hyggelig, men er der noget den efter min mening ikke er, så er det hyggelig. Noget de fleste cafeer og restauranter mangler efterhånden. Hvorfor forstår jeg ikke – hvorfor det skal være så koldt og klinisk. Jeg hygger mig ikke i sådan en atmosfære. Når det så er sagt, så sad jeg jo udenfor, og det var fint i det dejlige vejr og sandwichen var lækker. Meget, og alle råvarer var friske og fine, og til glas Classic Fadøl, og det var bare skønt, at sidde der i solen….

Bagefter kørte jeg bare rundt og sugede indtryk til mig, og Ih Guder var der nok af dem. Jeg fandt et motiv, ligemeget, hvor jeg vendte mig. Det havde jeg slet ikke forventet eller at jeg ville synes, det var så flot. Jeg følte mig mest hensat til Sydfrankrig, for sådan i stil med det her, var der også, der hvor jeg var for et par år siden. Bådene gjorde selvfølgelig deres, men det var ikke kun det. Der er selvfølgelig et havneanlæg og en regulær havn. Ved indsejlingen er der to små Tuborgflasker. Vejret var bare superfantastisk, og indbød som det ses til at gå amok, og det gjorde jeg 😉 Enjoy! Har du lyst til at se resten af fotos, så ligger de her.


Udsigten til den ene side, da jeg spiste min sandwich


Den er ikke stillet op for min skyld, den stod der bare, og som den gør sig med de flotteste kulisser. Det er en Ducati, og jeg gad vide, om det er den samme, jeg har fotograferet før. Jeg hørte da han kørte, og hold da lige op, der var lækker lyd på. Det var med denne udsigt bl.a. jeg spiste min sandwich