Forår og forsvundet fil – ved du hvordan?

Selv når jeg ikke synes, jeg har det specielt godt, kan det altså lykkes mig, at få gjort en del her. Jeg har fået sendt mails, vasket op, gjort rent i køkkenet, støvsuget, skiftet banner her (synes ikke, jeg er helt tilfreds, men det må være lige nu) og så har jeg forsøgt at finde min baggrundsfil. Jeg har kigget alle de filer, der kan være på tale, men kan ikke finde, den det åbenbart drejer sig om. Gad vide om nogen kan hjælpe mig?

Jeg kan nu skifte header, og at skifte baggrunden må jo være nogenlunde lige så enkelt, hvis jeg altså bare kunne finde filen. Det er sikkert basis-viden for mange andre, men jeg må jo nå tingene i mit tempo, og det er altså ikke altid så hurtigt. Et sted tænker jeg, at sålænge, jeg har viljen til at ville selv og prøve at lære nyt, er alt ikke tabt. Nu har jeg rodet for meget, og min baggrund er forsvundet?? Det var i et forsøg på at finde ud af, hvilken fil det er. Nu er jeg lige nøjatigt ikke klogere, og har ingen baggrund. Så I må væbne jer, til jeg finder ud af det. Jeg har prøvet at sætte alt som det var, men stadig er min baggrund nu væk.

Jeg glæder mig til første løbsdag på lørdag, og jeg glæder mig delvist også over det smukke vejr og solen. Når det er sagt, er det jo så noget træls, at måtte blive inde, fordi man småsløj. Småsvimmel og bare sådan ikke frisk. Jeg orker snart ikke mere af det. Jeg mistænker det er allergi, der er på spil, og som så “prikker” til min allestedsnærværende svimmelhed. Det er jo min krop, så mon ikke, jeg kan have ret. Jeg ved det ikke, men jeg ved, det har at forføje sig til lørdag!

Så fik jeg skrevet endnu et indlæg fra Berlin. Det næste tid vil jeg prøve at koncentrere mig om, at få orndet de indlæg færdig. Det kan ikke være for tidligt. Og så stresser det ikke.

Nu vil jeg ordne en sidste ting idag, og så slappe af, det er bestemt ikke for tidligt. Håber din dag har været god.

Opdate: Nu løste jeg simpelthen problemet ved at skifte tema. Nu skal jeg så bare rette det til, men det bliver ikke lige i dag. Jeg har længe været træt af mit tema, så nu tog jeg en hurtig beslutning – fortæl mig endelig, hvad I synes.

Med og uden frynser

Mandag efter, fejring af fødselsdag og stalden skulle jeg på mere hestebesøg. Eller det var ihvertfald planen. Min veninde ringede og spurgte, om jeg ville med op og kigge til hendes hest, som har været galophest, men nu er pensioneret, og tjener som ridehest nogen gange i ugen og ellers går på fold og hygger sig. Jeg kørte (havde bilen) hjem til hende, og vi drog afsted i hendes dyt. Og pludselig fik vi motorproblemer på motorvejen og måtte sidde og vente en hel time på, at Falck kom og hentede os. Bortset fra, at vi sad på en motorvej, så var udsigten fin og der var en dejlig skrænt i skygge, hvor vi kunne sidde og sludre, så var det jo lidt træls, at få sine planer afbrudt på den måde. Men da vi er gode til at sludre, så gik den time gik sådan set hurtigt. .

Vel hjemme hos he4nde igen var vi på havevandring og bl.a. så vi hendes flotte tulipaner med frynser på og kom til at tale om, hvorfor man ikke kan købe dem i buketter istedet for kun de almindelige. Jeg synes, de er rigtig fine.

Ellers er der lige vel mange “frynser” på livet lige i øjeblikket. Det ene uheld af større eller mindre format bliver ved at dukke op i hestesammenhæng. I dag kom en sød hestepige til skade. Heldigvis ikke alvorligt, men dog, ligesom der også var andre bump på “vejen”.

Mit helbred spænder også ben, og jeg må tage en pause med stalddagene. Mine skuldre er helt tossede, og hele den højre arm gør ondt. Jeg kan dårligt sove for den. Det går ikke. Så en pause er på sin plads. Det er ellers ikke noget, jeg sådan har brugt, men helbredet må komme først, og det er altså svært, at undgå lige det mest skadelige for armen og stort set alt er lige nu. Set positivt får jeg jo så lavet lidt herhjemme, og det er ingen skade til.