Mandagstema: Sort & hvidt

Mandagstemaet er Sort & Hvidt. Og som så ofte før, faldt noget mig ind med det samme og det var dette foto, af min nu desværre afdøde hankat “Tutten”. Fotoet er taget med mit analoge spejlrefleks. Jeg ved ikke nøjagtig hvilket år det er fra, men jeg ved, det er fra før 1997.

Jeg gik på et fotokursus, og dette var den første opgave vi fik, og jeg fik meget ros for det, og det er spot on, som jeg husker min lækre mis på 8 kilo. Han var iøvrigt rød og det har gjort, at jeg smelter, når jeg ser en rød kat. Han var meget speciel og kunne kun lide sin mor, så stor var min sorg, da han forsvandt i en alder af 11 år. Fotoet illustrerer, hvor dejlig han var og er netop sort/hvidt. Og det er ikke noget, jeg elles har gjort det i ret meget, men lige dette er jeg vild med, og det hænger også på væggen.

En rigtig hankat

Tutten i håndvask_600

Jeg har her idag ledt efter det der foto af mig og æslet, men ikke fundet det. Til gengæld har jeg fundet en masse andre sjove ting. Så jeg poster nok lidt fra gemmerne her de nærmeste dage. Her er det min elskede hankat “Tutten”, der i tidernes morgen (da vi boede i min første lejlighed) fandt på, at det med at ligge i håndvasken, var lige sagen. Nedenfor ses han sammen med Garbo. I forhold til hende var han som det ses også en rigtig hankat, der forstod at fortælle, hvem der var herre i huset ;-)

At han var noget helt for sig, kan vist sagtens ses også der. Han var kæmpestor og vejede sine 8 kilo uden at være tyk. Han havde også det rødhårede temperament, og afskyede stort set alle andre end mig. Det var en stor, stor sorg, da han forsvandt og aldrig kom igen. Trods alt fik han 11 gode år og ingen kat var mere elsket. Var han ikke lækker?

I parantes bemærket, er de her fotos jo så taget med mit Canon EOS 500, og så scannet ind.

GarboogTutten1996_600

Absent friends…


Dyr kan også være “absent friends” her min dejlige hankat “Tutten” 1993-2004

Det udtryk kommer fra en anden herlig gammel dame, jeg kendte engang – jeg har noget med gamle damer ;-). Hun brugte det til, at skåle for “absent friends” til et bryllup vi begge var til, for snart mange, mange år siden. Og jeg har ofte tænkt på, at det var sådan en smuk tanke, at skåle for dem man savner og mangler – og på den måde sende dem en tanke.

Især højtider bringer tankerne hen på dem vi mangler. Og for mig er det mest present lige p.t. og stadigvæk og formentlig for evigt, manglen af min elskede mor. Især til Jul er det slemt, også fordi mor ellers altid elskede Julen. Den sidste Jul, var ikke hendes, min el. fars for den sags skyld, men heldigvis har vi da mange gode stunder at tænke tilbage på. Især husker jeg, at jeg holdt Nytår der hos far og mor, og vi smæskede os i kogt torsk med det hele. Det var en rigtig hyggelig aften.

Selvfølgelig er der også andre familiemedlemmer, såsom min morfar og mormor. De blev begge forholdsvis gamle, og havde levet et langt liv. Så det er ikke helt det samme, selvom jeg da også tænker på dem, meget ofte endda.

En kær veninde, døde for (til næste år) snart 10 år siden af cancer. Hende har vi ikke glemt, og hver gang jeg hører noget bestemt musik, tænker jeg på hende.

Absent behøver jo ikke være, at folk er døde…. nogen er “bare” forsvundet ud af ens liv, af den eller den anden grund. Det være sig for længere el. kortere perioder, og nogen for evigt. Nogen venner vokser man fra, el. de vokser fra en, og man opdager, at det man troede man havde tilfælles slet ikke var nok, el. der var for mange forskelle alligevel. Forskelle burde vel ikke skille en ad, sålænge man har respekt for hinanden. Det er jo nok, når den ryger, at venskabet også gør. Det er ihvertfald min teori.

Den førnævnte travlhed gør, at de venner man har, og som man gerne ville se, har meget lidt tid. Selv dem uden børn, har svært ved at presse en ind i kalenderen. Så har de kærester, og så er det lige pludselig kærestens venner og traditioner der er “in” og os andre – ja vi er af en el. anden grund uinteressante. Er det fordi vi er single, el. hvad er det? Jeg bader da lige så meget, som jeg altid har gjort, så det kan ikke være grunden ;-) Læs resten