Et enkelt liv i Norge

Et enkelt Liv
.

Hun voksede op i et rigmandsmiljø i udkanten af New York – og hun har aldrig siddet ved en PC, aldrig snakket i en mobiltelefon eller holdt om et bilrat. Jenny Endresen bor i Vinje i Telemark, her er ingen veje, ingen strøm, og hun lever, som bønderne gjorde det for 100 år siden. Jennys mål er at være selvhjulpen og leve i fuldstændigt samspil med naturen

Forestil dig, at aldrig have ejet et TV, en computer, en mobiltelefon. At fravælge et meget komfortabelt liv, og vælge at bo udenfor lands lov og ret, uden el og andre ting, vi tager helt selvfølgeligt og leve som man gjorde her for 100 år siden. Det gør Jenny. Du kan se, dokumentaren om hende her. Hvis du kigger nedenfor klippet her, så vil du se, der er flere udsendelser i samme serie, hvis du vil se mere om folk, der har valgt en mere end enkel livsstil. Jeg optog denne udsendelse i går, og så den her til morgen.

Jeg synes, det er fantatisk spændende at se. Det er “Bonderøven” i sine ekstremer. Jeg tror, hun har helt ret i sine antagelser i forhold til skolesystemer. Det duer bare ikke for langt de fleste. Gad vide, om der er nogen, der hjemmeskoler, deres børn i Danmark overhovedet? Eller vælger at gå hjemme hos deres børn? Bare flere ville – jeg tror, de giver deres børn en uvurderlig gave. Men det er så bare min helt personlige mening.

Jenny mener at hendes og hendes mands livsstil, er den rigtige – ikke bare for dem, men for kloden. Hvis vi fortsætter, som vi gør, er det kollektivt selvmord. Har hun ret?

Filmen jeg lige mistede – Catfish

Jeg havde optaget noget andet, og så var slutningen af denne film, lige før. Det jeg havde optaget, havde jeg selvfølgelig set. Og denne havde jeg ikke, og ville rigtig gerne! Typisk. Jeg havde ellers meldt mig til Dokumania’s nyhedsbrev, så jeg skulle have fået besked om denne. Øv! Nå, nu har jeg meldt mig til nyhedsbrev igen, så må vi se.

Normalt genudsendes disse, og det gjorde denne også – det var selvfølgelig i går! Så ser du den kommer nogen steder, så giv mig lige et praj. Filmen har selvfølgelig også en hjemmeside her.

Motorvejsmareridtet

Jeg så denne dokumentar her forleden, og jeg var dybt rystet. Det bliver du nok også. Nu er de gode spørgsmål, om nogen tager ved lære, af de ting, der gik galt undervejs og laver regler om, og hvad når Sabine bliver løsladt? Det sker i år så vidt jeg har forstået.

Og hvorfor blev hendes søster ikke tilbageholdt? Hun forårsagede da også fare for andres liv. Som sagt, der er meget jeg ikke forstår, og ikke engang professionelle, forstod det for det er en kombination af flere meget sjældne faktorer, der går i spil her. Burde Sabine være spærret inde, så vi undgår, flere “anfald”? I en eller anden grad ja vil jeg sige, og kontakten med hendes søster burde ihvertfald være nøje overvåget, eftersom den er udløsende faktor.

Det er godt nok noget siden, dette skete, men jeg kan jo kun skrive om det, så hurtigt som jeg hører om det. Har du hørt om sagen før?

Der er mange andre, der har haft noget at sige om denne sag. Her et lille udvalg:

Wikipedia – Ursula and Sabine Eriksson

The Art’s desk -Madness in the Fast Lane, BBC One

Ramona Fransson – 17. augusti 2010 Sabina och Ursula Eriksson är ett mysterium

Jeg så også: Benjamins Tragedie

Jeg læste om udsendelsen ovre hos Mette igår, og idag så jeg så dokumentaren, som du også kan se på nettet her. Den er ufattelig gribende, og jeg kan varmt anbefale den. Selvom det er helt utrolig tragisk, så er Benjamin sådan en dejlig ung mand, der giver et utroligt godt indtryk, hvilket forsikre en om, at han nok skal klare sig godt fremover også, selvom han har haft det rigtig, rigtig hårdt. Se den!