Toast!

Toast – ja det spiser man! Det gør hovedpersonen i det her indlæg også. Han hedder Nigel Slater og er kok! jeg personligt elsker hans madprogrammer. Det er let, enkel og god mad.

Dog skal dette ikke handle om mad som sådan, men om en bog og en film. For ikke længe siden, købte jeg helt impulsivt en film, da jeg var ude og handle. Indrømmet, den kostede ikke mange penge, men titlen fængede mig – “Mesterkokken” kalder de den på dansk, men originaltitlen er Toast (2010). Når jeg siger, det ikke skal handle om mad som sådan, er det en sandhed med modifikationer, for filmen og bogen handler i høj grad om mad. Det er udfra den, bogen er skrevet med minderne om mad i skarp erindring og kærligheden til den. Det er også der, hovedpersonen finder den største kærlighed i maden.

Fra sin selvoptagede far, får han den ikke ihvertfald og den mor han fik den fra, mister han sørgeligt tidligt. Hun dør af astma. Ved moderens dødsfald får faderen en husholderske Mrs. Potter, og hvad der så siden hændte skal du næsten selv se. Det er ikke nogen stor film, og som med mange selvbiografiske film, skøjter den noget overfladisk og hurtigt henover et helt liv. Det kan ikke være anderledes. Man kan mene, hvad man vil om de forskellige karakterer, men eftersom Nigel Slater selv har været med indover og endog spiller en bi-rolle til sidst, må den være tro mod hans opfattelse af tingene langt henad vejen.

Er Nigel selvoptaget, tjah, det er han da nok, men hvordan skal han næsten blive andet. Det er meget typisk for teenagere generelt at være det, og han er hele sin barndom blevet efterladt alene og ensom. Så hvad man sår, det høster man. Der er selvklart meget, der ikke fremgår af filmen og for dem, som føler interessen, vil jeg klart anbefale at læse bogen.

Det der greb mig meget ved filmen, var tidsbilledet af 60’erne som jeg synes er interessant, for der er jeg jo selv født. Musikken elsker jeg – Dusty Springfield. Jeg synes, det er en interessant fortælling, når vi taler film, og den er smukt fotograferet, musikken yderst passende og ikke mindst er det en anderledes måde at fremstille et liv på. Til dem, der ser filmen, så bemærk til sidst i filmen hvor Nigel kommer på Savoy, og kokken der tager imod ham – det er den rigtige Nigel Slater.

Bogen kan selvklart begive sig udi flere detaljer end filmen. Den har aldrig udgivet sig for andet eller mere end at være en skildring med udgangspunkt i maden og tilsat Nigels livshistorier omkring den, og det er hvad den er. Fortalt og skildret så man får lyst til alle de dejlige retter, han remser op og efterhånden stifter bekendtskab med, takket være en lidenskab for mad, han stadig har.

Flere links:

Nigelslater.com

BBC – Food – Nigel Slater

The films official site

DVD Town’s anmeldelse af filmen (på dansk)

9. januar 2011 artikel i Daily Mail – Nigel Slater’s cooked up a load of cruel lies about our mother, say the food writer’s stepsisters after watching BBC dramatisation of his childhood

30. december 2010 artikel i Daily Mail – The adored mother whose meals I hated. The evil stepmum who cooked like a dream. And the food that shaped my bittersweet childhood, by TV chef Nigel Slater

Niklas’ Pasta med Gremolatakylling


Pasta med Gremolatakylling – en skøn ret, til hverdag og så galt gæster

Pasta medGremolatakylling var på menuen her idag. Jeg så Niklas lave det, fordi jeg havde optaget det, og det så bare godt ud. Kyllingen og de fleste ingredienser havde jeg. Indkøb bestod af 3 økologiske citroner, økologisk fuldkornsspaghetti og kruspersille. Denne ret er helt utrolig hurtig at lave og den smager bare godt. Kan i høj grad anbefales, og bliver en ny favorit her. Bon Appetit. Niklas’ version er til 4 personer, her er hvad jeg brugte til en person.

Pasta med gremolatakylling (1 person)

175 g kyllingebryst – gerne majskylling eller anden god kvalitet
1 spsk. olivenolie
30 g fetaost
1 spsk. ristede pinjekerner
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
skrællen af ½ økologisk citron
125 g økologisk fuldkorsspaghetti

Forglemmelse:

Der skulle have været smidt 50 g ærter i til sidst. Det glemte jeg, og vidste der var noget, jeg havde glemt. Jeg savnede dem ikke, men er sikker på, at de vil smage godt i retten. De kommer med næste gang.

Min note: Weightwatchers værdien for denne ret er 13 points, og det er en del. Den kan sagtens reduceres, ved at bruge mindre mængde kylling (jeg kunne sagtens have nøjedes med halvdelen) og minde olivenolie, ligesom fetaostmængden også godt kan reduceres. Jeg havde ikke regnet så meget på forhånd, og det viser sig (igen), at det skal man altså. Så jeg er lidt over i points idag, men har til gengæld været ude og cykle. Så det går!

Jeg kan så godt lide hende

Anne Hjernøe stiftede jeg som mange andre bekendtskab med, når jeg så “Frilandshaven” og “Udeliv“, hvor hun også var med. Jeg kan skrækkeligt godt lide hende, og hendes måde at formidle sin mad på, og den mad hun laver, er altid inspirerende. Jeg håber sørme, der kommer flere “Annemad” og ting fra Frilandshaven. Nu kan man så indvende, at jeg ingen have har. Nej, men jeg kan nu godt lide at se det alligevel. Det “smager jo lidt af fugl”, og så er der jo Anne og hendes mad….

  • Frilandshaven’s site på DR
  • Bøger med og af Anne Hjernøe
  • Om Anne og Frilandshaven på DR
  • Interview med Anne i “i byen”
  • “Desserten” tak!! – Curtis Stone

    Jeg havde jo ikke andet at gøre, end at se TV, igår efter mit andebryst var fortæret. Der er en prøvekanal, hvor man kan se nogen af de kanaler, man kan få, hvis man vil. Denne var Discovery Travel & Living, og hedder ““Take home chef””, som jeg også har set på BBC nogen gange.Han har iøvrigt også figureret på Dr1, sammen med Ben Donahuge.

    Kokken hedder Curtis Stone. Helt bortset fra, at det er lækker mad, han laver og forklarer tingene godt, så er det ikke lige mad, han får mig til at tænke på. Det skulle da være “Desserten”. Jeg ville ikke kunne tænke en klar tanke, med ham stående ved siden af, det er helt sikkert – og han er faktisk ledig og blev i 2006 kåret til den mest sexede mand. Så det er altså ikke kun mig, der synes, han er lige til at spise, omend han nok ikke selv havde tænkt, han skulle være på menu’en. Det kunne han hurtigt komme ;-)

    *Host* For nu lige at holde kammertonen og blive ved emnet, så handler de her udsendelser om, at folk har skrevet ind for at få hjælp til at lave en middag til nogen. Og det kommer han så, og hjælper dem med. Og selvom du ikke er til kokkerier, så lover jeg, når du har luret på ham her i 5 minutter, så bliver du det. Igår sendte de en hel stak af de her udsendelser. De var gode, og jeg kunne stornyde ham i et par timer. Det skal der ingen klager lyde over. Her kan I se et klip med og om ham:

    Relaterede links:

  • Curtis Stone’s website
  • Cutis Stone på Wikepedia
  • Curtis “Take home Chef” opskrifter
  • Curtis på Lifestylefood.com
  • Kogebøger af Curtis Stone på Saxo
  • Cutis Stone på Facebook