Mrs. Biggs (2012)


MrsBiggsopt2

Denne her serie vises i øjeblikket på TV. Vi er nu ved næstsidste afsnit, og jeg skulle muligvis have skrevet om den før. For den er rigtig, rigtig god. Måske får du muligheden for at se den senere i TV, men ellers kan du købe den på Amazon. Du kan klikke ovenfor og komme til siden.

Serien følger Ronnie og hans kone Charmain fra starten af deres forhold og til senere, hvor Ronnie bliver involveret i det 20. århundredes største togrøveri. Efter nærlæsning af interview med hans ex-kone Charmain, er serien ikke fuldstændig autentisk, og der er givet ved dørene rent dramatisk. Det bliver der selvsagt, og det er også okay, for det er stadig en dejlig serie, som stadig føles autentisk og ikke mindst, er hovedpersonerne så sympatiske, at man bare må se, hvad der sker videre – selvom det ved man jo godt, har man læst om røveriet etc. Der spilles rigtig godt, og serien er fantastisk castet. Så uanset hvad, har man intet at tabe ved at se den, man er godt underholdt.

Nedenfor kan du se lidt links, der handler om virkelighedens Charmain og Ronnie og ikke mindst togrøveriet. Ronnie Biggs blev løsladt for nogle år siden af humanitære årsager. Han har været meget alvorligt syg af flere blodpropper i hjernen, og er alvorligt svækket. Han har for få år siden med hjælp også skrevet sin livshistorie, som garanteret også kunne være interessant at læse.

Links:

Artikler

11. august 2013 – Politiken – Hemmelighed om det store britiske togrøveri afsløres i ny dokumentar

9th. August 2013 – Mail Online – Frail Ronnie Biggs, 84, marks anniversary of Great Train Robbery at memorial service for mastermind Bruce Reynolds

28. februar 2013 – Dr Nyheder – Hjernen bag Det Store Togrøveri i 1963 er død

5th. September 2012 – Radiotimes – The first Mrs Biggs: “I’d do it all again”

31th. July – The Guardian – ITV trains sights on new drama about Ronnie Biggs and his wife

6th. August 2009 – The Guardian – Ronnie Biggs: life and times of the Great Train Robber

Diverse

Ronnie Biggs på Wikipedia

Ronald Biggs hjemmeside

Ronnie Biggs på Facebook

Et par nye favoritter

The Good Wife


Læs mere om The Good Wife her. Jeg har altid godt kunnet lide Julianna Margulies, og hun er fabelagtig i rollen her, ligesom de andre også er fantastiske

Blue Bloods


En af mine store, store favoritter Tom Selleck spiller en af hovedrollerne i Blue Bloods (2010-), så den er var oplagt. Derudover er Donnie Wahlberg med som den noget af et “brusehovedede”, men dygtige politimand udover resten som også er utroligt godt castet

Kevinx2

TrueStrenghtopt2

Kevin, gad vide, hvilken Kevin hun mener. Jeg er jo ved at være så gammel nu, så det yngre publikum måske ikke er enige med mig, men i mit tilfælde, kunne det være to forskellige af slagsen. Den ene store stjerne er Kevin Costner, som jeg altid har været helt og aldeles vild med, og stadig er. Udover han er en skøn skuespiller, har jeg også fornøjelsen af en fantastisk CD med ham, som jeg hører meget ofte. Den kan varmt anbefales. Han er iøvrigt kommet med endnu en CD sidste år, som lyder til at være mindst lige så god og også har fået gode anmeldelser. Den er inspireret af og indeholder 2 numre fra serien Hatfields & Mccoys (2012-), som man jo kan håbe, kommer til Danmark.

Men lige i dette tilfælde, er det ikke Kevin Costner, jeg tænker på, men en anden stor, stor favorit af min – nemlig Kevin Sorbo. Hvem hulen er det? Tjah, hvis ikke du har set Hercules The Legendary Journeys (1995-1999), så kender du ham formentlig ikke, medmindre, du har set nogen af hans andre film.

At jeg er vild med Hercules-serien siger næsten sig selv. Det er eventyr og en smuk mand i fokus – what’s not to like?
For ikke så længe siden, fandt jeg ud af, at Kevin Sorbo har skrevet en selvbiografi. Lidt tidligt at skrive den måske, men så igen ikke. Mere om det senere. Bogen hedder True Strength. Eftersom jeg jo finder Kevin interessant, så skyndte jeg mig at finde ud af, om denne fandtes på min lydbogsportal Audible.co.uk, og det gjorde den og så var der ikke langt fra tanke til handling. Den måtte jeg læse/lytte. Eftersom jeg havde Credits i overskud, var der intet med at vente på, at jeg fik en ledig.

Bogen fortæller om, hvordan Kevin’s liv starter og ikke mindst hans karriere. Hvordan han møder sin kone Sam og ikke mindst om hans store gennembrud med Hercules. Hvad der så følger, er hans, hans kones og hans mors fortællinger om, hvad der siden hændte efter Kevin rammes af flere blodpropper og næsten dør af det. At han ikke gjorde, anses for noget af et mirakel, og ikke mindst, at han ikke blev svært handicappet. Deraf bogens title, for nu skal han vise “true strenght”.

Det er en meget gribende beretning, og indtalt af Kevin og andre implicerede personligt. En meget gribende og ærlig beretning, som selvfølgelig er skrækkelig for Kevin og ikke mindst hans pårørende, men som også giver ham et nyt perspektiv på tingene. Noget man ser og hører ofte. Kan du lide Kevin skal du bestemt læse/lytte den, og også alligevel for det er en bog ikke kun om en smuk (indeni som udenpå) mand, men også lige netop historien om sand styrke. Læs et interview med Kevin omkring bogen her.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Farvel til et amerikansk ikon

John Forsythe er død 1. april 92 år gammel. Jeg tror ikke, der er mange, der ikke har set ham som Blake Carrington i “Dollars” eller “Dynasty”, som den hed på originalsproget, og som gjorde ham verdensberømt. Dollars lagde i den grad gaderne øde i lige stå høj grad, som “Dallas” gjorde nogen få år før. Lige så godt castet til sin rolle som Larry Hagman var som J.R., var han til sin rolle som Blake Carrington, der var overhovedet for den (yderst dysfunktionelle) famlie, der blev skildret.

En anden ting, der for mig er sympatisk, er at indtil 2004 ejede John Forsythe en meget værdifuld stald fyldt med fuldblodsheste. Han efterlader sig kone nr. 3 Nicole Carter og 3 børn, fra sine to første ægteskaber.
En alder på 92 år, er mere end de fleste får og jeg håber, denne flotte mand med sølvmanken fik en værdig og fin afslutning på livet.

Gene Anthony Ray 1962-2003 og Fame

GeneAnthonyRay_600

Jeg har altid elsket at danse. I mine unge år gik jeg selvfølgelig også både til dans og jazz-ballet, som det hed dengang. Så når et show (og film – Ray var en af de få, som var med i begge) som “Fame (1982-87)” kom på banen, så var jeg ikke til at rive fra skærmen – overhovedet! Jeg elskede den serie, som nu bliver genudsendt på TV3 i øjeblikket, og grunden til dette indlæg egentlig. For nu det er på lige nu, og jeg kom til at tænke på “Gad vide, hvad der er blevet af Leroy?” – Altså Gene Anhony Ray! Og som vanligt med mig, ikke langt fra tanke til handling. Det måtte undersøges. Det viste sig, at Gene døde i 2003 af en blodprop i hjernen.

Jeg holdt af alle karakterne i Fame, for de havde alle deres særpræg, og det var en skøn serie, med masser af skøn musik og dans, men Leroy var for mig og mange tusinde andre, noget helt særligt. Det blev hans store øjeblik i livet og desværre det eneste. Det varede nogen år. Kig her for en scene med Leroy i hovedrollen, hvor hans stjerne stadig skinner helt klart. Denne stjerne, der også fik ham på den berømte Manhattan’s School of Performing Arts, hvor Fame også er optaget. Desværre sørgede han med sin Leroy-attitude også selv for at blive smidt ud derfra igen.

Gene var opvokset i Harlem, og havde ikke ligefrem de bedste betingelser, for et godt liv til en start. Og selv da det gik bedre, pustede den sociale arv ham noget så eftertrykkeligt i nakken med en mor og en mormor, der begge var på stoffer, og en mor der også kom i fængsel af samme grund. Han formåede ikke at holde fast i den chance han blev givet med showet heller. Han udeblev fra prøver og indrømmede også, at tage stoffer indimellem optagelserne. Og til sidst blev han fyret.

Så var der en lang periode, hvor det gik skidt, men han samlede sig op ved hårene, og prøvede at puste liv i en karriere, der desværre var tabt på gulvet, ligesom hans forsøg på at starte en skole i Milano fejlede. I 1996 fik Gene diagnosen HIV, og medicinen gjorde ham svag. Han ville aldrig svare på spørgsmål om sin sexualitet, og var aldrig gift. Set i bakspejlet var han formentlig homoseksuel. Han fik aldrig helt styr på sine problemer og fik aldrig igen sin plads i spotlightet, og hans lys brændte så ud 14. november 2003. R.I.P. Leroy!

Opdateret 11. marts 2013 – døde links fjernet og/eller erstattet, ligesom foto af Gene er isat. Mens jeg gennemgik nettet lidt i denne omgang, fandt jeg denne sjove blog, der omhandler Fame.

Barnaby – Starten på en samling

Det har jeg nu! Jeg var fyr og flamme, da jeg fandt ud af, at jeg kunne købe “Barnaby” til en yderst rimelig penge gennem Billedbladet. Og selvom jeg sikkert har set de fleste af dem, hvis ikke dem alle, så er det ligemeget. Jeg kan ikke huske dem alle, og de er superkvalitet, og er seværdige altid. Det er klassisk englesk TV-serie, når det er allerbedst. Og så er jeg tosset med John Nettles i rollen som Tom Barnaby. Hvis du ikke har nået at komme med fra start, kan du nå det endnu, bare klik på linket ovenfor og se hvordan. Og det var selvfølgelig den nyeste til samlingen, jeg talte om, at jeg så igår. Jeg elsker scenerierne – typisk engelske, og i det hele taget, er det bare så godt som det bliver, med de bedste engelske skuespillere. Hvis ikke du har set Barnaby, så har du chancen nu, til en yderst rimelig penge. Og køber du alligevel Billedbladet, er der da slet intet at betænke sig på. Nedenfor en fan-trailer og lidt links!

Efter at have lavet Kriminalkommisær Barnaby et årti, slutter det for John Nettles i 2011, når han har filmet de sidste afnit her snart. Der vil blive produceret yderligere afsnit med en anden skuespiller, men den skal ikke regne med min støtte. Ingen Barnaby til mig uden John Nettles, og Gudskelov har han lavet så mange fine afsnit, som jeg nu får på DVD.

Links

  • Kriminalkommisær Barnaby på Wikipedia
  • Midsomer Muderers – Site om serien, midsomermurders.net
  • Midsomer Murders på IMDB.com
  • Midsomer Murders på Wikipedia
  • John Nettles på Wikipedia
  • Ses dagligt – stærkt vanedannende

    Jeg elsker at se NCIS. Jeg ser ikke de andre Maimi CSI og NY CSI. Det gjorde jeg engang eller d.v.s. NY CSI. Det gør jeg ikke mere, jeg ser NCIS, og jeg er vild med den. Hvert afsnit sluges råt. Jeg elsker castingen, musikken, måden at filme på og det hele. Miami CSI, er bare en dårlig kopi af Miami Vice i mine øjne, uden den dejlige Don. Så det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, og jeg hader musikken der og skuespillerne siger mig ikke noget. Næh i NCIS, er personerne helt geniale – især Abby’ og “Ducky” er jeg helt vild med og selvfølgelig Mark Harmon som “Special Agent Jethro Gibbs” – Stærkt vanedannende, og skal helt sikkert på ønskesedlen.

    Romantisk Boybandmusik

    Ja det er det her – i stor stil, men hold k…, hvor er det bare hammergodt – det er Boyzone- You needed me. Jeg lyttede til den CD jeg har med dem igår, og synes også der skulle lidt her.

    Her sat sammen med nogen klip fra en superserie, der desværre ikke går mere Gilmore Girls og nogen scener med Luke og Loralei – fint lavet. Du kan også bare lukke øjnene og lytte harmonier og nyde…. God dag til dig!

    Dejlige Don

    Jeg har altid haft en svaghed for Don Johnson. Ikke så meget den ældre, men i så i allerhøjeste grad den yngre. Og da især som James “Sonny” Crocket i Miami Vice i sin tid. Jeg var smeltefærdig, når han stillede op med charme, selvtillid og lækkert hår – puha! Der kunne gå hedeture i den for en hel forsamling hormonforstyrrede overgangsdamer!

    En film, hvor han iøvrigt spillede helt fantastisk var en film, der hed The Long Hot Summer (1985), startede med at han kom gående henad en støvet landevej, halvlanghåret, med skægstubbe, og bar svedig overkrop – jeg siger ikke mere, men det var ikke for svage sjæle – og så var der lagt i kakkelovnen! *S*

    P.t. kan han nydes på TV3+, hvor de har en serie med “Seje Strømere” og dermed gensyn med Miami Vice og det var han jo, den gode Don i Miami Vice. Så vil du nyde ham, hans medspiller Philip Michael Thomas, som iøvrigt også var noget af “en steg”, så er det om på TV3+!